Gå til indhold

DFIR-debatmøde og workshop: Fra hype til handling: Generativ AI i dansk forskning

DFIR og Digitalt Forskningscenter Danmark inviterer til debat om potentialer, risici og barrierer for generativ AI i dansk forskning og innovation. Gennem debat og workshop udforskes praksis for ansvarlig integration af genAI. Deltag og del perspektiver om kunstig intelligens’ rolle i dansk foU.
  • Tid og sted
  • Hvornår 29. januar 2025 fra 12:30 til 16:30
  • Hvor IT-byen Katrinebjerg, INCUBA Next, Åbogade 15, 18. etage, 8200 Aarhus N

Danske forsknings- og innovationsmiljøer vil gennem anvendelsen af kunstig intelligens kunne øge kvaliteten, omfanget og relevansen af Danmarks investeringer i forskning og innovation. Men teknologien kan også medføre omfattende ændringer af rammerne for forskning og innovation. Det bør følges af etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser, ligesom det må overvejes hvordan de danske forsknings- og innovationsmiljøer griber de nye muligheder.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har fornyeligt fået udarbejdet en rapport om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation foruden forskernes anvendelse af genAI og vurdering af de forskningsetiske udfordringer herved i forskningsprocessens fem faser, nemlig idegenerering, forskningsdesign, dataindsamling, dataanalyse og formidling.

Rapporten indikerer, at selvom forskerne ved danske universitet ser fordelene ved genAI, er deres nuværende anvendelse heraf begrænset. I anledning af lanceringen af rapporten og i samarbejde med Digitalt Forsknings Center Danmark (DIREC) arrangerer DFIR en debat og forudgående workshop om genAI. Debat og workshop giver mulighed for at dele perspektiver på praksis for ansvarlig integration af genAI.

Program:

12:30 - 13:00: Frokost


13:00 - 14:30: Del 1: Workshop: Brug af genAI i forskning

Mads Rosendahl Thomsen , professor i sammenlignende litteratur, Aarhus Universitet.

Timothy Jenkins , lektor, Institut for Bioteknologi og Biomedicin, Center for Antibody Technologies, DTU

Mads Rydahl , iværksætter og tech-produktleder

14:30 - 15:00: Pause


15:00 - 16:30: Del 2: Debatmøde og præsentation af rapport

15:00 - 15:15: Velkomst

15:15 - 15:30: Præsentation af rapporten: Brug af Generativ Kunstig Intelligens (GenAI) i forskellige forskningsfaser – Cases, potentiale og risici

Mads P. Sørensen , professor, Aarhus Universitet

15:30 - 16:30: Paneldebat:

Ulla Appel Haahr , forskningschef, Erhvervsakademi Aarhus

Janne Gleerup , formand, Dansk Magisterforening

Anne-Mette Hvas , dekan, Health, Aarhus Universitet

Michael Friis Lindinger , CFO, Innovationsfonden

Kaj Grønbæk , institutleder, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Arrangementet vil blive afholdt på engelsk.

På workshoppen inviterer DFIR og DIREC til en drøftelse af hvordan generativ AI kan anvendes i forskning og innovation. Deltagerne vil her blive præsenteret for konkrete eksempler på anvendelse af generativ AI samt diskussioner af hvordan det har påvirket deres forskningspraksis.

På debatmødet inviterer DFIR og DIREC til en drøftelse af hvordan danske forskningsmiljøer kan gå fra hype til handling i anvendelsen af generativ kunstig intelligens.

Programmerne for henholdsvis workshop og debatmøde vil løbende blive opdateret.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd