Gå til indhold

Kunstig intelligens i forskning og innovation

Kunstig intelligens har været centralt i den danske forsknings- og innovationspolitiske debat i 2024. DFIR har afholdt debatmøder om rammerne for udvikling og brug af AI, belyst muligheder og risici samt de forskningsetiske udfordringer ved anvendelse af kunstig intelligens på universiteterne.

Debatrække om dansk udvikling og anvendelse af kunstig intelligens

I 2023 og 2024 har Danmarks Forsknings- og Innovations-politiske Råd afholdt en debatrække, der drøfter kunstig intelligens’ potentialer og risici for det danske forsknings- og innovationsøkosystem. Debatrækken blev afholdt i samarbejde med Digitaliseringsministeriet, Dansk Pioneer Center for Kunstig Intelligens og Fondenes Videncenter.

Formålet med debatrækken var, at kvalificere den offentlige samtale om brug af kunstig intelligens inden for forskning og innovation. Det gælder samtalerne, der pågår rundt om frokostbordene i innovative virksomheder og på danske universiteter, den offentlige samtale og de politiske drøftelser.

Rapport: Kunstig intelligens i dansk forskning og innovation: cases, potentialer og risici

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har fået udarbejdet en rapport af Center for Forskningsanalyse (CFA) om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation. Rapporten præsenterer ligeledes resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse fra februar 2024 blandt forskere ved danske universiteter om deres anvendelse af genAI og vurdering af de forskningsetiske udfordringer herved i forskningsprocessens fem faser, nemlig idegenerering, forskningsdesign, dataindsamling, dataanalyse og formidling.

Rapporten indikerer, at selvom forskerne ved danske universitet ser fordelene ved genAI, er deres nuværende anvendelse heraf begrænset. I anledning af lanceringen af rapporten og i samarbejde med Digitalt Forskningscenter Danmark (DIREC) arrangerer DFIR en debat d. 29. januar 2025, der giver mulighed for at udforske barrierer for at styrke forskningskapaciteten. Under debatten vil vi dele forskellige perspektiver og fremme bedste praksis for ansvarlig integration af genAI.

Debatmøde og workshop: Kunstig intelligens i dansk forskning og innovation: cases, potentialer og risici

I anledning af lanceringen af CFAs nye rapport om cases, potentialer og risici ved brugen af generativ AI (genAI) i forskning og innovation arrangerer DFIR i samarbejde med Digitalt Forskningscenter Danmark (DIREC) en workshop og efterfølgende debat, der giver mulighed for at dele perspektiver på praksis for ansvarlig integration af genAI.

I forbindelse med projektet har DFiR offentliggjort tre briefs


 

Kontakt

Anders Kamp Høst
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 80 92
Email: akho@ufm.dk
Thomas Trøst Hansen
Sekretariatsleder
Tlf.: +45 72 31 81 48
Email: ttrh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Senest opdateret 04. december 2024