Kommissorium

Kommissorium for ekspertudvalg vedr. modeller til fordeling af basismidler på universiteterne
Kontakt
Lasse Nielsen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 05
Email: lnl@ufm.dk

Forskning er en vigtig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Forskningen skaber ny viden, danner grundlag for uddannelse og bidrager til innovation. Dermed er forskning en af nøglerne til vækst og velstand. Dette er også udtrykt i regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at:

'Stærke forskningsmiljøer spiller en afgørende rolle for det generelle vidensniveau og for innovationen i et samfund. Forskningen giver os ny indsigt, nye opfindelser og bidrager til løsningen af de store samfundsudfordringer. Forskning af høj kvalitet og relevans er også en central forudsætning for uddannelser af høj kvalitet, og for at erhvervslivet kan udvikle nye produkter og skabe vellønnede job.'

Dansk forskning klarer sig rigtigt godt i internationale sammenligninger. Danmark er ét af de lande, som har den højeste forskningsmæssige gennemslagskraft, og set i forhold til indbyggertal ligger vi i top, når det f.eks. handler om at tiltrække midler fra EU. Hvis vi fremover skal kunne fastholde og udbygge vores position, er der i lyset af den skarpe internationale konkurrence på forskningsområdet brug for et stærkt fokus på kvalitet. De danske universiteter skal være blandt de bedste i verden for at kunne tiltrække talentfulde forskere, forskningsmidler og være attraktive samarbejdspartnere internationalt.

Basismidlerne til forskning er en hjørnesten i finansieringen af universiteternes forskningsindsats. Basistilskuddene på i alt 8,9 mia. kr. årligt til forskning på Danmarks otte universiteter udgør i dag 40 pct. af det offentlige forskningsbudget. Det har været en central politisk prioritet at øge forskningsindsatsen op igennem 00’erne.

En del af basismidlerne fordeles i dag efter uddannelse, ekstern finansiering, uddannelse af ph.d.er og publicering af videnskabelige artikler. Modellen har blandt andet understøttet målene i globaliseringsstrategien om kapacitetsopbygning og vækst i de forskningsbaserede uddannelser.

Parametrene i den nuværende model belønner hovedsagligt kvantiteten af aktiviteterne, f.eks. hvor mange der uddannes og hvor meget der publiceres, frem for kvaliteten af den forskning der udføres.

Ny model for fordeling af basismidler

Regeringen ønsker derfor at etablere en ny model for fordelingen af basismidler, som mere tydeligt understøtter kvalitet i forskningen. En ny model skal understøtte, at universiteterne kan foretage langsigtet kapacitetsopbygning og agere strategisk i deres forskningsindsats, samt varetage deres opgave med at udbyde forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet. En ny model skal samtidig bidrage til at forskningsunderstøtte samfundsmæssigt særligt efterspurgte uddannelses- og forskningsområder.

Hovedelementet i en ny model skal være en fast basisbevilling, der svarer til størstedelen af den nuværende basisbevilling. En mindre andel af det samlede endelige basistilskud skal fordeles på baggrund af et performancebaseret element, der giver universiteterne et klart incitament til at fremme kvaliteten i deres forskning inden for alle de fagområder, som de prioriterer at forske indenfor.

Nedsættelse af et ekspertudvalg

Regeringen ønsker at få forelagt forskellige modeller for, hvordan kvalitet i universitetsforskningen kan understøttes gennem fordelingen af basisforskningsmidler.

Derfor nedsættes et ekspertudvalg, der har til formål at udarbejde konkrete forslag til modeller for det kvalitetsfremmende element i den nye samlede model. Kvalitetselementet skal fremme forskning af høj originalitet samt fremme excellence på alle niveauer og inden for alle forskningsfelter.

Udvalget skal:

  1. Belyse praksis og erfaringer fra andre lande, hvad angår kvalitetsmåling og implementering af modeller, der har til formål at fremme kvalitet i forskning.
  2. Identificere konkrete indikatorer for forskningskvalitet, der vil kunne indgå i en ny model for fordeling af basismidler. I arbejdet med mulige indikatorer for forskningskvalitet og relevante kombinationer af disse skal udvalget blandt andet forholde sig til:

    Bibliometriske indikatorer
    Tiltrækning af konkurrenceudsatte midler
    Forskningsevaluering
    Samarbejde med stærke forskningsmiljøer.

  3. Opstille forskellige modeller for, hvordan det performancebaserede element kan designes i den nye model, således at modellen fremmer forskningskvalitet inden for alle fagområder. Udvalget skal vurdere fordele og ulemper ved de forskellige indikatorer og mulige konkrete modeller, herunder samspillet med universitetets øvrige opgaver og de administrative konsekvenser.

Organisering

Ekspertudvalget

Ekspertudvalget skal bestå af 5 medlemmer, der tilsammen skal besidde stærke kompetencer inden for måling af forskningskvalitet og have indsigt i finansieringsmodellers påvirkning af forskningsinstitutioner. Medlemmerne må ikke bestride ledelsesposter på de danske universiteter. Udvalget vil blive sekretariatsbetjent af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Følgegruppe

I tilknytning til ekspertudvalgets arbejde nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra de otte universiteter samt sekretariatet for Danske Universiteter. t gruppen orienteres løbende om arbejdet og kan høres i relevante spørgsmål af både ministeriet og det nedsatte ekspertudvalg.

Tidsplan og videre proces

Udvalget skal afslutte sit arbejde med en samlet rapport til uddannelses- og forskningsministeren i januar 2019.

Senest opdateret 15. august 2019