Studietur til Toulouse – Europas centrum for rumfart
- https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/aktuelt/arrangementer/2019/save-the-date-studietur-til-toulouse-europas-centrum-for-rumfart
- Studietur til Toulouse – Europas centrum for rumfart
- 2019-11-06T00:00:00+01:00
- 2019-11-07T23:59:59+01:00
- Tilmelding er åben for danske organisationer, forskere, virksomheder og andre, der arbejder inden for rumområdet – både upstream og downstream. Besøget organiseres af CenSec/Inno-Sec og Styrelsen for Forskning og Uddannelse og finder sted 6. - 7. november 2019. Tilmeldingsfrist 1. oktober 2019.
- Tid og sted
- Hvornår 06. november 2019 til 07. november 2019
- Hvor Toulouse, Frankrig
Formålet er at besøge nogle af de mest markante franske aktører inden for rumfartsområdet. På førstedagen besøger vi det franske rumagentur CNES og hører om flere af dets forskningsområder. På anden dagen besøger vi Thales og Aerospace Valley Cluster, der er en af de største klynger inden for luft- og rumfart i Frankrig – og hjemsted for NewSpace Factory, en udviklingshub for nye virksomheder.
Målgruppen er danske organisationer, forskere og virksomheder og andre, der arbejder inden for rumområdet – både upstream og downstream.
Besøget arrangeres som led i den samarbejdsaftale, Styrelsen for Forskning og Uddannelse indgik med det franske rumagentur, CNES, i 2018.
Praktiske oplysninger
Deltagelse er gratis – deltagere skal dog selv betale for transport til og fra Toulouse samt hotelophold.
Arrangørerne vil sørge for transport under besøget.
Tilmelding
Der er åben for tilmelding frem til 1. oktober 2019.
Har du spørgsmål, så kontakt Anders Laustsen på anders@censec.dk el. tlf. 52 13 15 42.
Handlinger tilknyttet webside