Gå til indhold

Demodag for ESA BIC Denmark - mød de nye Space startups

Et globalt IoT system til skibe; Autonome robotter guidet af satellitter med cm-præcision; Spin-off rumteknologi til brug inden for medico og security. Det er hvad en halv snes nye højteknologiske danske Space startups fra ESA BIC vil præsentere deres planer for
  • Tid og sted
  • Hvornår 27. august 2021 fra 13:30 til 17:30
  • Hvor Planetariet. Gl Kongevej, København V

Invitation til første demodag for ESA BIC Denmark i Planetariet i Kbh den 27. august

Det er nogle af de kommercielle anvendelser af rumteknologi, som de nye højteknologiske danske startups  præsenterer i Planetariet i København den 27. august.

De danske space startups pitcher på den første demoday for ESA BIC Denmark. Omkring 10 teams af iværksættere vil præsentere deres startups for en jury af investorer samt en række andre særligt inviterede gæster i Planetariets kuppelsal. Mens juryen voterer viser vi den spektakulære IMAX film ”Space Junk” om truslen fra rumskrot.

Efterfølgende vil der være mulighed for at møde de enkelte startups til en netværksreception og stifte bekendtskab med de række unge, innovative, spirende rumiværksættere, som deltager i vores pre-incubation program Launchpad i ugerne op til Demoday.

Arrangementet starter kl. 13 og sluttes af med netværksreception kl. 16.30

Tilmelding til arrangementet er gratis men nødvendig.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 28. november 2022