Gå til indhold

Naturvidenskabsfestivalen snakker med Andreas Mogensen på rumstationen

I uge 39 byder Naturvidenskabsfestival på en unik mulighed for at møde Andreas Mogensen gennem et InFlight Call til rumstationen. Astra inviterer i samarbejde med Planetarium i København til InFlight Call for udskolingsklasser og ungdomsuddannelser. Eventet livestreames også
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. september 2023 fra 11:00 til 13:30

Andreas Mogensen vil være direkte igennem fra Den Internationale Rumstation (ISS) og glæder sig til at svare på spørgsmål fra elever rundt om i landet.

Udover direkte forbindelse til Andreas Mogensen vil der være en sjælden mulighed for at møde fire eksperter, der med hver deres faglighed belyser forskellige udfordringer inden for fremtidens rumfart. Eksperterne består af en vaskeægte rumjurist, en astrofysiker, samt Termaspace, som vil fortælle om energiforsyning, og Nordic Harvest, som arbejder med vertikalt landbrug.

Der bliver mulighed for at stille eksperterne spørgsmål og få inspiration og idéer til at arbejde med undervisningsmaterialet, Fremtidens Rumstation. Materialet sætter fokus på, hvordan fremtidens rumstation kan gøres 100% bæredygtig, når fremtidige rumrejser bevæger sig endnu længere ud i rummet.

Det koster ikke noget at deltage, hverken fysisk eller online, men det kræver billet.

Alle InFlight Call med Andreas Mogensen arrangeres i samarbejde med European Space Agency, ESA på baggrund af det danske medlemskab.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 21. september 2023