Gå til indhold

ESA's Swarm missionen fejrer tiårs fødselsdag

DTU har med Danmarks deltagelse i ESA's jordobservationsprogram sat et markant aftryk på Swarm missionen. Frederiksberg Bibliotek præsenterer en spændende liveoptagelse af podcasten RumSnak, med fokus på Swarm-missionen, hvor tre satellitter i 10 år har undersøgt jordens magnetfelt.
  • Tid og sted
  • Hvornår 11. april 2024 fra 18:00 til 20:00
  • Hvor Frederiksberg Bibliotek, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg

Swarm blev sat i verden for at opklare mysterierne om Jordens magnetfelt har netop nået et årti med succesfulde operationer - og den skal fortsætte med at muliggøre nye videnskabelige undersøgelser af Jordens naturlige processer i mange år fremover. DTU har på baggrund af erfaringerne med den danske Ørsted satellit kunnet sætte et markant aftryk på missionen lige fra idéfasen.

Som en del af markeringen af Swarm-missionens 10 succesfulde år, danner Frederiksberg Bibliotek ramme for et spændende arrangement om Swarm-missionen. De to værter fra podcasten RumSnak, Anders Høeg Nissen og Tina Ibsen, får besøg af Nils Olsen fra DTU Space, der har arbejdet med Jordens magnetfelt som en del af Swarm-missionen, samt Anja Strømme, der leder hele projektet for ESA. Senere kigger de på, hvordan magnetfelter og elektromagnetisme kan formidles på tegneserieform, når de to tegnere bag “Ørsted: Han satte strøm til verden”, Sussi Bech og Ingo Milton, fortæller om deres arbejde.

Der er lagt op til en spændende aften med kosmiske diskussioner, sjove anekdoter og en masse insiderviden fra vores fire spændende gæster. Uanset om du er en passioneret rumentusiast eller bare nysgerrig på det ukendte, så vil du blive klogere og underholdt.

Program

18:00 Dørene åbner

18:30 RumSnak LIVE

19:30 Mulighed for at se mini-udstilling fra DTU og få en uformel snak med panelet

20:00 Tak for i aften

Swarm-projektets tiårs fødselsdag markeres desuden med en international forskningskonference i København 8.-12. april 2024.

Grafik: ESA/P. Carril.

Kontakt

Hjalte Osborn Frandsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 91 25
Email: hof@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024