Gå til indhold

Andreas Mogensen har igen filmet de spektakulære lyn fra ISS

Andreas Mogensen er igen lykkedes med at tage billeder, der giver helt ny viden om blå lyn i skyerne og lyn kaldet røde feer i atmosfæren højt over jorden. DTU Space bruger billederne til at undersøge, hvordan de kraftige lyn kan påvirke koncentrationen of drivhusgasser i atmosfæren.

Allerede på sin første mission til den internationale rumstation, ISS i 2015 optog Andreas Mogensen en spektakulær film af kæmpelyn DTU Space under THOR projektet.

Det nye kæmpelynsprojekt hedder Thor-Davis og er et af de 10 danske forsøg på Huginn missionen, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og ESA’s generaldirektør Josef Aschbacher indgik aftale om i Florida i forbindelse med opsendelsen af Andreas Mogensen i august 2023.

Thor-Davis udstyret omfatter lille ekstra kamera, som er monteret på toppen af et videokamera. Det indhenter data, som gør det muligt at rekonstruere op til 100.000 billeder i sekundet. Den høje tidsopløsning giver bedre mulighed for at forstå, hvad der sker inde i lyn. Billederne optages på baggrund af prognoser sendt op til Andreas Mogensen fra Jorden for, hvor og hvornår, der er uvejr over Jorden i relation til rumstationens aktuelle placering.

De første optagelser er nu blevet analyseret af eksperter på DTU Space, og de nye fascinerende billeder bekræfter, at den nye kamerateknologi fungerer rigtigt godt i rummet.

Thor-Davis projektet undersøger samme fænomen som ASIM instrumentet, der er monteret uden på rumstationen og bygger på de tidligere forskning og samarbejder mellem DTU, Andreas Mogensen og European Space Agency, ESA.

Foto: Red Sprite. Andreas Mogensen, ESA og DTU Space

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024