En ny rapport fra Aarhus Universitet udgivet med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sætter fokus på, hvad Danmark skal i mål med, før det vil lykkes at få et mere præcist billede af, hvor stor vores udledning af drivhusgasser er i Danmark.
EU-satellitten CO2M rummer mulighed for at lappe den største usikkerhed i de nationale opgørelser over CO2-udledninger, som knytter sig til udledning af metan-, lattergas og kuldioxid fra arealanvendelse, metan fra gødningshåndtering og lossepladser samt lattergas fra handels- og husdyrgødning udbragt på landbrugsjord.
Der er dog et stykke vej, før Danmark er leveringsdygtig i en teknisk løsning, der ved hjælp af CO2 Mission kan kortlægge de danske udledninger.
Så klart lyder budskabet i en ny rapport – ’Kortlægning af interesser og potentialer i forbindelse med satellitdata til overvågning af drivhusgasemissioner’ – fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet, der kortlægger private og offentlige interesser og behov i forbindelse med udnyttelse af satellitbaserede observationer af drivhusgasser.
På nuværende tidspunkt er der nemlig ikke tilstrækkelige kompetencer i Danmark til at kunne bidrage til det internationale arbejde inden for f.eks. såkaldt invers modellering, der er en vigtig parameter i bestemmelsen af vores udledninger på basis af satellitdata.
Rapporten er efterfølgende udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet. Opdragsgiverne er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som koordinerer implementeringen af den nationale rumstrategi, og Danmarks Meteorologiske Institut, der rutinemæssigt henter, bearbejder og analyserer satellitdata.