Sentinel-1C udgør den tredje af en serie på i alt fire satellitter, som alle har det formål at optage radarbilleder til Copernicus programmet. Dette gør satellitterne dag og nat, i al slags vejr for hele Jorden, med en optagelsesfrekvens der varierer fra hver sjette dag ved Ækvator til næsten dagligt i det nordlige Grønland.
Denne type data har særdeles brede anvendelsesmuligheder og er således f.eks. velegnede til kortlægning af havisudbredelse, isbjerge og isdrift i de polare egne. Desuden anvendes denne data type også f.eks. indenfor dynamisk kortlægning af landbevægelser, ændringer i afgrøder på marker og af vand på land samt indenfor præcisionslandbrug og i beredskabssammenhæng.
Optagelsesfrekvensen og dækningen er baseret på en konstellation af to satellitter, og Sentinel-1C vil således slutte sig til sin tvillingesatellit Sentinel-1A i samme bane ca. 700 km over Jorden men med 180 graders afstand til hinanden.
Sentinel-1A har imidlertid passeret sin 10 års fødselsdag i rummet, og har dermed leveret data ca. tre år længere end oprindeligt forventet. Satellitten er nu begyndt at udvise tydelige aldringstegn, og da den tredje satellit i serien Sentinel-1B, der blev sendt op i april 2016, fejlfunktionerede og ophørte med at sende data i december 2021, har Sentinel-1C været længe ventet af de mange brugere af denne type Copernicus data.
Opsendelsen af Sentinel-1C har været forsinket af, at den anvendte løfteraket Vega-C har gennemgået omfattende tekniske undersøgelser efter en fejlslagen opsendelse i december 2022. Opsendelsen af Sentinel-1C blev således Vega-C løfterakettens såkaldte ”return to flight”.
For at kunne opretholde konstellationen på to Sentinel-1 satellitter planlægges den fjerde satellit i serien, Sentinel-1D, opsendt i anden halvdel af 2025.
Billede: ESA