Satellitten udgør en prototype på en ny type lille, vejrsatellit som er blevet udviklet af ESA på kun 36 måneder. Den lille vejrsatellit vil fremadrettet kunne bidrage til bedre vejrprognoser i Arktis samt på globalt plan, hvor især satellittens bidrag til luftfugtighedsdata anses som vigtige i Arktis, da forekomsten af vanddamp kan ændres meget hurtigt i dette område.
Hvis satellitten lever op til meteorologernes forventninger, vil den blive efterfulgt af en konstellation på seks tilsvarende små vejrsatellitter, benævnt EPS-Sterna (”EUMETSAT Polar System – Sterna”), som ESA vil udvikle for EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites).
Image Credit ESA