Gå til indhold

En øjenvidne beretning fra ESA’s rumsommerskole i Alpbach 2022

I år deltog kun en enkelt dansk studerende på ESA’s sommerskole i Alpbach. Det var Ali Hamdoun, der snart bliver færdig som maskiningeniør fra Aarhus Universitet med speciale i robotteknologi og dynamiske systemer. Han drømmer nu om et job i rumfartsindustrien.

De nordiske deltagere på Alpbach sommerskole 2022
De nordiske deltagere på Alpbach sommerskole 2022

Ali Hamdoun skriver:

”Jeg havde det privilegium at være en del af et fantastisk hold til dette års "Summer School Alpbach” med temaet ”komparativ plasma fysik i universet", som gjorde stort indtryk på mig. Sommerskolen er en 11 dag lang, dybdegående læringsoplevelse for bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende.

Målet med sommerskolen er, den videnskabelige og tekniske definition og det foreløbige design af en mulig fremtidig satellitmission til undersøgelse af rumplasmaer.

På blot 11 dage lærer man at:

  • Formulere en effektfuld science case, der behandler det aktuelle tema
  • Designe en rummission, der giver svar på de videnskabelige spørgsmål
  • Præsentere resultater for en jury af eksperter i form af en 1 times præsentation og en 10-siders videnskabelig rapport.

"Hvordan kan det lade sig gøre på 11 dage?” - Med en kombineret holdindsats, lange arbejdsdage, for lidt søvn og for meget kaffe.

Man vil blive udsat for udfordringer og forventninger om, at du straks kan anvende viden og teknikker, som du for nylig er blevet præsenteret for af førende forskere i deres respektive felt. Derudover skal man håndtere de prøvelser, der er forbundet med at etablere og vedligeholde et internationalt og tværfagligt team bestående af både videnskabsfolk og ingeniører. Der skal findes en balance mellem missionens videnskabelige mål og krav, og de realistiske begrænsninger i forbindelse med missionens udformning, rumfartøjets udformning, teknologi og missionens omkostninger.

På sommerskolens sidste dag præsenterer hvert hold sit missionsforslag for en jury af eksperter. Med det potentielle udfald i få tilfælde at forslaget blev til en rigtig rummission i samarbejde med ESA.

Det har været en rejse med op- og nedture, hvor jeg personligt har lært ikke kun om rumfartsteknologi, men også et fået lille indblik i det, som det kræver at befinde sig i rumfartsindustrien.”

Tak til Ali for øjenvidneberetningen. Danmark har hvert år mulighed for at sende studerende til Alpbach rumsommerskole, så hold øje når 2023 kurset annonceres i marts 2023.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024