Gå til indhold

Nu er der kun en uge til rumkonferencen 2022

Interessen for at deltage i Uddannelses- & Forskningsministeriets rumkonference den 24. marts er stor. Der er nu tilmeldt 200 til fysisk deltagelse i rumkonferencen på DTU. Journalister kan stadig tilmelde sig fysisk deltagelse og alle andre kan tilmelde sig online deltagelse.


Som en lille opdatering til programmet, kan vi med glæde fortælle, at Toni Tolker-Nielsen, ESA Head of Earth Observation Projects Department, ESTEC, vil indgå i paneldebatten under temaet “Future perspectives on the space sectors contributions to the green transition”. Hele konferencen livestreames og i sidste uge blev det fulde program offentliggjort og sendt til alle tilmeldte.

Vi glæder os til en spændende og inspirerende dag for hele den danske rumsektor, og er glade for den store interesse der har været for deltagelse ved konferencen.

Konferencen i glassalen på DTU, Kgs. Lyngby er fuld booket, men der er stadig mulighed for at overvære konferencen online. Tilmeldte som bliver forhindret i at deltage, må stadig meget gerne afmelde sig eller kontakte rumkontoret, så de eftertragtede pladser kan gives til nogen på ventelisten.

Henvendelser om afmelding kan sendes til selk@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024