Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og generaldirektøren for European Space Agency, ESA, Josef Aschbacher indgik i forbindelse med opsendelsen af Andreas Mogensen i august 2023 en aftale om ni danske Huginn forsøg.
Forsøgene havde som udgangspunkt længere beskrivende titler, men i rummet har alt brug for unikke og korte engelske titler helt fri for problemer med navnerettigheder. Derfor ændrede ESA i samarbejde med projektlederne titlerne på projekterne undervejs.
Gennemførte danske Huginn forsøg
| Officiel rumtitel | Oprindelig titel | Forsøgsleder | |
| 1 | Circadian Light | Lys i rummet | SAGA Space Architects |
| 2 | Thor-Davis | 100.000 billeder i sekundet af kæmpelyn i atmosfæren | DTU Space |
| 3 | SpaceWear Monitor | Demonstration af Wearable til rummet og ekstreme miljøer | Danish Aerospace Company |
| 4 | Earthshine | Andreas Mogensen tager billeder af Månen fra ISS. | DMI/DTU Space |
| 5 | VR Mental Care | Virtual Assistance Mental Balance (VAMB) | DTU Space |
| 6 | VR for Exercise | Virtuel Reality til motion i rummet | Danish Aerospace Company |
| 7 | Aquamembrane | Test af MD-filtersystem til vandrensning i rummet | Aquaporin/ Danish Aerospace Company |
| 8 | Sleep in Orbit | EEG-målinger i øret skal måle astronauters søvn | Aarhus Universitet |
| 9 | denMACH | Rock-IoT Science | Science SpaceTech denMACH |
Parallelt hermed udvalgte ESA et dansk 3D metal print fra DTU Space, fordi ESA havde brug for at få testet sin 3D metalprinter - et print som ESA udvalgte for sin høje videnskabelige værdi. Opsendelsen af selve metalprinteren blev forsinket, men Andreas Mogensen nåede at installere den på rumstationen. Printningen af DTU Spaces vinderprint kommer en af de næste astronauter til at tage sig af.
Som det eneste måtte denMACH forsøget helt opgives, idet der i efteråret 2023 skete en omstrukturering af virksomheden bag forsøget.
Derimod udvalgte ESA endnu et forsøg for børn og unge undervejs. Det var Astro Bit også kaldet ULTRA:SPACE, som Danmarks Radio, DR og ESA’s danske ESERO kontor stod for.
Læs mere om de enkelte danske Huginn forsøg
1. Circardian Light.
Søvn og trivsel i rummet kommer under pres, fordi astronauter er udsat for et ekstremt og unaturligt miljø.
SAGA Space Architects sendte derfor deres specialdesignede LED panel til ISS for at teste hvordan dynamisk lys, som efterligner naturligt dagslys, kunne hjælpe Andreas Mogensen med at bevare både en sund døgnrytme og samtidig stimulere ham med varieret lys i form a solopgange og -nedgange.
Panelet har været installeret i Andreas Mogensens sovekabine i flere måneder og gennem videnskabelige spørgeskemaer og kognitive tests, vil eksperimentet demonstrere, hvordan SAGAs lyspanel påvirker søvn og velvære sammenlignet med den almindelige belysning på rumstationen.
Lyspanelet har fungeret helt som det skulle i rummet, og lige nu undersøges data fra Andreas Mogensen. Der er dog brug for at flere astronauter bruger lyspanelet, før der kan komme egentlige videnskabelige resultater ud af forsøget.
I takt med at mennesker kommer til at bruge mere og mere tid i rummet på længere missioner, er det utrolig vigtigt, at vi medbringer ting som kan hjælpe os med at trives behageligt og naturligt i det ellers fjendtlige rummiljø - og i denne forbindelse er lys en af de mest fundamentale ting mennesker har behov for.
Opsendelse: SpaceX 28 den 5. juni 2023
Forsøgsperiode: 30. august 2023 – 14. februar 2024
Forsøgsledere: SAGA Space Architects, Sebastian Aristotelis (sebastian@saga.dk), Simon Kristensen (simon@saga.dk) i samarbejde med bl.a. PhD Lonnie Pedersen på MIT og KU
2. Thor-Davis
Med Thor-Davis har DTU Space taget tråden op fra Andreas Mogensens første besøg på den Internationale Rumstation. På baggrund af et nyt kameras teknologi kan udviklingen i lynet nu bedre undersøges, er det lykkedes Andreas Mogensen at tage nogen helt unikke billeder, blandt andet nogle røde feer.. Røde feer er en del af de sjældne fænomener kendt som Transient Luminous Events, ofte forkortet TLE'er, der dannes over tordenskyer.De røde feer dannes cirka 40 til 80 km over Jorden, og på Andreas Mogensens video fra Davis-kameraet kan man se at lynet kommer først, hvorefter den røde fe opstår højere oppe.
I alt filmede Andreas Mogensen cirka 60 tordenvejr; hans videoer inkluderer også en overflod af almindelige lynnedslag og andre TLE'er såsom en dansende rød fe, nogle blå jet, nogle blå lyn og en elve.Kameraet brugt denne gang hedder DAVIS 346 og er fra firmaet iniVation, der kun vejer 100 g og bruger 1 W. Davis-kameraet er specielt, fordi det ikke tager billeder som et almindeligt kamera, men som nethinden i vores øjne, der er følsom over for ændringer i lys og med det kan Davis kameraet tage op til hvad der svarer til 100.000 billeder pr. sekund.
Den slags kameraer kaldes også neuromorphic kameraer og bruges for eksempel på droner, som skal undgå forhindringer. Teknologien passer godt til at måle på lyn, fordi mange processer i lyn foregår så hurtigt at almindelige kameraer ikke fanger dem. Maner nødt til at forstå dem, for at forstå hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima.
Opsendelse: SpaceX 28 den 5. juni 2023
Forsøgsperiode: 45 succesfulde observationer fra den 1. september 2023 til den 5. februar 2024.
Forsøgsleder: Olivier Chanrion, DTU Space, chanrion@space.dtu.dk.
3. SpaceWear Monitor
Under sin træning på den nye danske motionscykel FERGO på ISS har Andreas Mogensen haft en særlig SpaceWear Monitor på, som kan monitorere medicinske nøgleparametre. Systemet er autonomt, og skal blot tændes og bæres, og derved registrerer højkvalitets medicinsk data til specialisterne og flyvelægerne.
Med det voksende antal af bemandet rumfartøjer under udvikling, samt mange planlagte kommercielle rumflyvninger der er i gang, er et simpelt, fleksibelt og pålideligt medicinsk overvågningsudstyr efterspurgt – et som kan bæres af astronauterne og rumturisterne under deres dragter eller ombord på rumstationerne.
SpaceWear Monitor har et lille batteridrevet modul der inkluderer flere sensorer, dataopbevaring, samt en trådløs Bluetooth sender. Modulet er designet til at side på siden af brystet med et justerbart stofbælte, som kan vaskes ved vedvarende brug.
Wearable-monitoreringssystemet er ikke kun udviklet til rummissioner, men også til ekstreme miljøer på Jorden. Ved at demonstrere funktionaliteten i rummet, åbnes for både det private og kommercielle bemandede rumfartsmarkeder samt for udvikling til brug i andre jordnære ekstreme miljøer.
Opsendelse: SpaceX 28 den 5. juni 2023
Forsøgsperiode: 3 succesfulde sessioner fra 7. september 2023 – 7. december 2023
Forsøgsledere: Thomas A. E. Andersen og Poul Knudsen, Danish Aerospace Company, info@danishaerospace.com
4. Earthshine
DMI har fået Andreas Mogensen til at tage billeder af nymånen med et kamera fra ISS - udenfor atmosfæren, der har dens tendens til at sprede lyset. Samtidig har DMI og ESA inviteret danskere til at sende deres egne billeder af Månen taget på samme tidspunkt under #NewMoonSnap. DMI undersøger netop nu alle de mange billeder for at se forskellen på billeder taget gennem jordens atmosfære og uden for atmosfæren.
Månen modtager lys både fra Solen og Jorden fordi sollyset der falder på Jorden kastes ud i rummet og oplyser Månen svagt - såkaldt jordskin. Styrken af lyset på Månen giver os information om hvordan sollys reflekteres af Jorden, og vi får således noget at vide om Jordens energibalance, der styrer klimaets udvikling.
Siden 1970'erne har mange satellitter direkte observeret Jorden fra rummet, men det kan gøres bedre ved hjælp af målinger af styrken af jordskinnet. Ikke kun kan målingerne blive mere præcise, men det er uhyre vigtigt, at man får målinger der er uafhængige dem man har fra satellitterne.
Også Planetarium i København har bidraget til formidlingen af Earthshine projektet gennem et nyt planetarieshow.
Projektet, der støtter et PhD-projekt, er et samarbejde mellem DMI, DTU Space og IRS i Stuttgart.
Opsendelse: Ingen. Camera tilgængeligt på ISS
Forsøgsperiode: 7 succesfulde sessioner fra 13. september 2023 – 8. februar 2024
Forsøgsleder: Peter Thejll, Danmarks Meteorologiske Institut, pth@dmi.dk
5. VR Mental Care
Astronauter lever i et ikke-stimulerende, isoleret og stressende miljø, i rummet. Ideen med VAMB (Virtual Assistance Mental Balance) er på regelmæssig basis, at tage den enkelte astronaut ud af dette stressede miljø og placere dem virtuelt et sted, som i deres sind er trygt og indebærer fuldstændig afslapning og glæde.
VAMB tilbyder 360 graders VR-oplevelser i lyd og billede og Andreas havde forud for sin mission valgt 5 film til formålet. En solnedgang, at dykke med delfiner, en tur ved Vesterhavet, en udsigt over et bjergpas og en afslappende solskinsdag ved bredden af en flod. Hensigten var at evaluere om disse psykologiske frikvarterer kan have en afgørende betydning for Astronauternes mentale helbred, specielt under lange rumrejser i fremtiden til Månen og til Mars.
VR for Exercise og VR Mental Care forsøgene var også en teknologidemonstration af om VR teknologien kunne bruges i rummet. Der har tidligere være problemer med det, men teamet bag forsøgene er for første gang lykkedes med at finde en løsning på anvendelsen af VR uden tyngdekraften som reference. Forskerne bag analyserer stadig på resultaterne, men tilbagemeldingerne fra astronauterne har være meget positive.
Forsøgene er gennemført som planlagt, og ikke bare Andreas Mogensen, men også de andre astronauter har været begejstrede for at bruge VR brillerne i deres fritid.
DTU Space samarbejder også med de to firmaer Nord Space og HTC om andre VR-applikationer, som kan fremme Astronauternes mentale velvære
Opsendelse: SpaceX 29 10 november 2023
Forsøgsperiode: 18 succesfulde sessioner fra 17. november 2023 – 22. februar 2024
Forsøgsledere: Per Lundahl Thomsen, DTU Space, plt@space.dtu.dk, Aarhus Universitet og HTC
6. VR for Exercise
I rummet kan astronauternes nødvendige træning blive kedelig og monoton. VR for Exercise introducerer en ny teknologi, der kombinerer Virtual Reality (VR) med motion. I VR brillen vises en video af en cykelrute optaget fra rytterens perspektiv. Ud fra videoen beregnes, hvor mange watt, der skal ydes i det givne tidspunkt på ruten. Denne watt værdi bliver via Bluetooth sendt til cyklen. Går det op ad bakke skal der ydes mere og ned af bakke mindre.
Med VR-brillerne kunne astronauterne motionere til en film af en mountainbike tur i en skov ved Silkeborg, en fra i København langs søerne, en fra Odense Å sti og en fra Svanninge Bakker på Sydfyn. Dertil kommer en film af en tur på stranden ved Løkken optaget af Isabella på 10 år, som vandt en konkurrence Danish Aerospace Company havde udskrevet. Hensigten var at evaluere om VR kan have en positiv indvirkning på astronauternes motionsmotivation.
Begge VR forsøg var også en teknologidemonstration af om VR teknologien kunne bruges i rummet. Der har tidligere være problemer med det, men teamet bag forsøgene er for første gang lykkedes med at finde en løsning på anvendelsen af VR uden tyngdekraften som reference. Forskerne bag analyserer stadig på resultaterne, men tilbagemeldingerne fra astronauterne har være meget positive. Begge forsøg blev gennemført som planlagt, og ikke bare Andreas Mogensen, men også de andre astronauter har været begejstrede for at bruge VR brillerne i deres fritid.
Opsendelse: SpaceX 29 10 november 2023
Forsøgsperiode: 39 succesfulde sessioner fra 5. januar 2024 – 22. februar 2024
Forsøgsledere: Poul Knudsen, Troels Holm, Danish Aerospace Company, info@danishaerospace.com, og HTC
7. Aquamembrane
Andreas har gennemført et vandrensningsforsøg for at undersøge virkningen af en ny membranteknologi til produktion af rent drikkevand til astronauter. Eksperimentet testede vand-transport evnerne i et nyt Forward Osmosis modul, som kan bruges i fremtidens vandrensningssystem i rummet.
En saltvandsudtrækningsopløsning cirkulerer via pumper på den ene side af membranen og ISS spildevand vand på den anden side. Eksperimentet skal teste om og hvordan den manglende tyngdekrafts har betydning for membranen ydeevne med hensyn til vandtransport og tilbageholdelse af forureninger.
Tidligere forsøg vidste at vægtløsheden i rummet kunne reducere transportevnen af semipermeable membraner grundet manglen på konvektion og dermed en reduceret blandingseffekt ved membranens overflade. Eksperimentet skal undersøge og kvantificere virkningen ved Aquaporin-membranerne.
Membranerne kom tilbage til jorden i december 2023 og Danish Aerospace Company og Aquaporin er nu i gang med at undersøge membranerne og resultaterne. Den viden, der opnås vil hjælpe med at udforme udviklingen af et fuldt transportabelt vandrensningssystem, der måske kan muliggøre, at astronauter kan genanvende spildevand på Månen og Mars.
Aquaporin samarbejder også med det spanske firma Aqualia om projektet REWAISE, med henblik på at kunne udvikle membranerne til at producere rent drikkevand her på jorden.
Opsendelse: SpaceX 29, 10. november 2023.
Retur til jorden: SpaceX 29 22. december 2023
Forsøgsperiode: 7-8 december 2023
Forsøgsledere: Per Knudsen, Danish Aerospace Company, info@danishaerospace.com og Jörg Vogel, Aquaporin, jvo@aquaporin.dk
8. Sleep in Orbit
Astronauter i rummet har en oplevelse af at de ikke sover godt – faktisk er søvnen det astronauterne isoleret set klager mest over. Men vi ved ikke særlig meget om hvordan astronauterne rent faktisk sover når de er i rummet, og det er det som forskere fra Aarhus Universitet har sat sig for at undersøge i ”Sleep in Orbit” projektet.
Studiet omfatter i alt 6 astronauter, hvoraf danske Andreas Mogensen er den første. Alle astronauterne får lavet et individuelt tilpasset apparat, der via elektroder i ørerne måler elektriske signaler fra hjernen. Elektriske signaler fra hjernen kaldes EEG, og når de måles fra elektroder i ørerne, kaldes det øre-EEG.
Når vi sover veksler vi imellem forskellige søvnstadier, og disse stadier er defineret ud fra hvordan de elektriske signaler fra hjernen ser ud. Så hvis man vil karakterisere astronauternes søvn, så bliver man nødt til at måle EEG signalerne.
Øre-EEG er særligt velegnet til det, fordi det er en måde at måle EEG på som er let at bruge for astronauterne, og som ikke påvirker deres søvn nævneværdigt. Apparatet og metoderne til at analysere søvnen er udviklet på Aarhus Universitet.
Andreas Mogensen har sovet med øre-EEG apparaterne i 20 nætter under hans ophold på ISS. Forskerne forventer at have afsluttet målingerne på alle 6 astronauter omkring sommeren 2025.
Opsendelse: SpaceX 28 den 5. juni 2023
Forsøgsperiode: 20 nætter mellem 9. september 2023 – 11. januar 2024
Forsøgsleder: Preben Kidmose, Aarhus Universitet, pki@ece.au.dk
3D metalprint i vægtløshed
ESA’s 3D metalprinter blev desværre noget forsinket i opsendelsen til den international rumstation. Metalprinteren er produceret under kontrakt med Airbus, der samtidig skal levere 4 forskellige prints for at demonstrere, at printeren virker.
DTU har på baggrund at et åbent opslag foreslået et helt unikt print, der vil give os ny viden om print i vægtløshed. DTU Space vil med printet teste variationen i termisk udvidelse af metalprintede dele under vægtløshed. Variationen i termisk udvidelse er en vigtig parameter for konstruktion af alle stabile systemer i rummet, såsom støttestrukturer til antenner og optiske instrumenter. Desuden er disse parametre relevante for printning af dele på Metal 3D-printeren, som vil blive udsat for stor temperaturvariation, for eksempel dele monteret eksternt på ISS.
Den nye viden fra DTU’s print vil derfor kunne hjælpe rumingeniører og forskere til succes med 3D print og dermed bæredygtig produktion i rummet.
På grund af den forsinkede opsendelse nåede Andreas Mogensen kun at installere selve 3D printeren, men en kommende astronaut vil sørge for at få printet sat i værk og siden sendt retur til jorden til DTU Space..
Opsendelse af ESA’s 3D metalprinter: NG20, 30. januar 2024
Forsøgsperiode: forventes gennemført i foråret 2024
Forsøgsleder: John Leif Jørgensen, DTU Space, jlj@dtu.space.dk
Astro Bit / ULTRA:SPACE
Fra 25. august til 9. oktober 2023 kunne elever fra mellemtrinnet og udskolingen deltage i DR Ultras konkurrence 'MISSION ULTRA:SPACE'.
Missionen gik ud på, at eleverne skulle finde på en kode til en BBC’s micro:bit, som Andreas Mogensen fik tilsendt under sin mission på ISS. DR modtog omkring 500 forslag indsendt fra cirka 1500 elever.
MISSION ULTRA:SPACE var for børn i alderen 9 til 14 år og udvalgte forskere, der sammen med Andreas Mogensen og en BBC micro:bit skulle undre sig og lave forsøg, der gør os klogere på rummet og livet på en rumstation. Tre forsøg blev udvalgt og testet af Andreas Mogensen under Huginn missionen.
De tre forsøg er også en del af indholdet på DR Lær og DR Skole, herunder i DR’s undervisningsmateriale.
MISSION ULTRA:SPACE er udviklet i samarbejde med ESA (European Space Agency), ESERO (European Space Education Resource Office), Astra (Det nationale naturfagscenter i Danmark), CFU (Center for Undervisningsmidler), Experimentarium og med støtte fra Industriens Fond.
Opsendelse: SpaceX 29, 10. november 2023
Forsøgsperiode: 3 december 2023 – 21. december 2023
Forsøgsleder: Maddy Tizar Hansson, ESERO.dk, mth@nvhus.dk og Johanne Bagge, DR Lær jbag@dr.dk