Gå til indhold

Partnerskab for rumrelaterede uddannelser

Danmark skal være blandt de førende til at anvende rumbaseret teknologi, viden, data og infrastruktur som en uddannelsesmæssig ressource på de danske universiteter. Partnerskabet vil arbejde for at realisere denne vision gennem samarbejde på tværs af de danske universiteter.

Rumforskning og -teknologi i uddannelser

Partnerskabet ser det som en styrke, at partnerskabet omfatter meget forskellige rumrelaterede uddannelser – fra de grundvidenskabelige til ingeniør- og IT-uddannelser – og at det er gennem samarbejdet mellem forskellige aspekter af rumområdet og i spændingsfeltet mellem det teoretiske og det operationelle, at det er muligt at skabe noget originalt, som ikke allerede findes.

Rumforskning og -teknologi skal forstås i bredest mulige forstand og inkluderer:

  • De ingeniørmæssige aspekter i relation til design, konstruktion, test, opsendelse og drift af instrumenter og/ eller sonder i rummet.
  • Anvendelser der udnytter rummet til udforskning af universet og Solsystemet, forskning i Jordens klima og naturressourcer, miljø, fysiske processer og strukturer, sikkerhedsmæssige og overvågningsmæssige aspekter
  • Forskning i den teknologi der er relateret til disse anvendelser, herunder instrumentering, samt metoder og modeller til behandling og fortolkning af data.


Open for business

Partnerskabet har defineret otte temaer for perioden 2023-2025, som de vil samarbejde om at realisere den kommende tid. Hvis du eller din organisation er interesseret i at vide mere om eller deltage i partnerskabet, er du velkommen til at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at høre mere.

De otte temaer:

1. Machine Learning på satellitter og andre små enheder (Edge)
2. Machine Learning på store mængder data (Cloud)
3. Samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler
4. Fortsættelse og udvidelse af aktører i DISCO programmet
5. Turnerende sommerskoler
6. Samarbejde med erhvervslivet
7. Samarbejder om kurser og projekter
8. Formidling af internationale uddannelsestilbud

Alle temaer er åbne for alle deltagere i partnerskabet, der består af seks danske universiteter. Partnerskabet er desuden åbent for nye deltagende institutioner og for samarbejde med øvrige interessenter på rumområdet.

    Kontakt

    Cecilie Tornøe
    Specialkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 82 84
    Email: ct@ufm.dk
    Peter Mandix Sehestedt
    Chefkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 82 02
    Email: pse@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 23. juni 2024