Formål
Arbejdet i UNCOPUOS har til formål at sikre, at alle stater har adgang til på fredelig og sikker vis at udnytte rummet, især udviklingslande og nye rumnationer. Målet skal nås gennem dialog, samarbejde og erfaringsdeling.
Arbejdets organisering
Arbejdet i COPUOS er primært opdelt i to underkomiteer, Legal Subcommittee og Scientific and Technical Subcommittee. For begge underkomiteer gælder, at arbejdet foregår i årlige møder af 14 dages varighed i hhv. februar og april. Møderne finder altid sted i FN-byen i Wien. På møderne oplæses erklæringer af delegerede fra medlemsstater og observatører. Erklæringerne følger nogle faste dagsordenpunkter, fx rumaffald, afgrænsning af det ydre rum, rumvejr, rummet og global sundhed eller generelle holdninger til udnyttelse af rummet. Delegationerne kan således udtrykke deres lands prioriteringer, hvilket kan danne grobund for, at medlemsstater sammen udarbejder såkaldte non-papers med forslag til nye initiativer i COPUOS regi.
Til hver underkomite er tilknyttet et antal arbejdsgrupper, som arbejder med udvalgte emner. Arbejdsgrupperne mødes typisk i forbindelse med møderne i den pågældende underkomite. Beslutningerne fra de to underkomitémøder, herunder fra arbejdsgrupperne, nedfældes i møderapporter, godkendes i moderkomiteen, som afholder møde i juni, når begge underkomitémøder har fundet sted. På dette møde fastsættes også mødepunkter, nedsættelse af nye arbejdsgrupper m.v. for det følgende års møder.
Alle beslutninger i COPUOS er baseret på konsensus, hvilket fører til at selv simple beslutninger, som fx valg af formænd til arbejdsgrupperne kan trække ud i månedsvis. Omvendt sendes et meget stærkt signal, når en beslutning kan træffes. For eksempel blev der i 2010 etableret en arbejdsgruppe om udarbejdelse af retningslinjer for bæredygtig rumfart. Arbejdsgruppen udarbejdede en rapport med 21 retningslinjer placeret i et bilag. Det var i 2019 muligt at sikre konsensus om retningslinjerne, men ikke om rapporten. Mange medlemsstater er i gang med at implementere retningslinjerne gennem national lovgivning og praksis i forbindelse med godkendelse af nye rumaktiviteter.
Principper for god opførsel i rummet
Der er udarbejdet fem grundlæggende aftaler i FN-regi, som definerer internationalt ansvar og principper ved udførsel af rumaktiviteter. Disse er:
- Outer Space Treaty (Traktaten om det ydre rum). Traktaten fastsætter overordnede rammer for rumaktiviteter (lige og fri adgang til rummet for alle, ingen suverænitet i rummet, kun fredelige formål er tilladte) samt fastsætter de folkeretslige rammer for staters ageren i det ydre rum (ansvar for egne statslige og private rumaktiviteter, krav om staters godkendelse og tilsyn med egne rumaktiviteter)
- Rescue Agreement (Astronautoverenskomsten). Forpligtelse til at redde og hjemsende andre staters astronauter og tilbagelevere andre staters rumgenstande.
- Liability Convention (Ansvarskonventionen). Præcisering af erstatningsansvar og processer ved eventuelle skader på andre staters ejendom.
- Registration Convention (Registreringskonventionen). Krav om at opsendende stater skal registrere egne rumgenstande i nationale registre samt i FN’s register.
- Moon Agreement (Måneaftalen). Fastsættelse af krav for aktiviteter på Månen og andre himmellegemer.
Danmark har underskrevet og ratificeret disse aftaler med undtagelse af Måneaftalen.
Hvorfor skal Danmark deltage i COPUOS?
Danmark har som rumfartsnation med egne rumaktiviteter et medansvar for, at det også i fremtiden er muligt at sende satellitter i kredsløb uden en væsentlig risiko for, at de kolliderer med andre rumgenstande. Det bliver nemlig stadigt mere risikofyldt i takt med, at antallet af satellitter i lave baner er stærkt stigende. Det er et problem, der kun kan løses ved at samarbejde globalt. Ved at deltage i COPUOS kan Danmark både få indflydelse på udformningen af fremtidige retningslinjer, men også udveksle praktiske erfaringer til gavn for alle.