Data om de udvalgte temaområder indsamles af Danmarks Statistik og de offentlige forskningsfonde – Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond og Innovationsfonden.
De udvalgte tværgående temaområder er:
Grøn forskning, udvikling og innovation
- Bæredygtige energiteknologier og -produktion mv.
- Energieffektivisering
- Bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og skove
- Grøn transport
- Miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi og miljøteknologi
- Naturbeskyttelse, biodiversitet og klimaforandringer
- Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser
Digitalisering
- Cyber- og informationssikkerhed
- Robot- og/eller droneteknologi
- Kunstig intelligens og big data
- Kvanteforskning
- Anden digitaliseringsforskning
Kræft
Demokratiforskning
Køns- og identitetsforskning
Psykiatri
Fødevaresikkerhed
Polarforskning
Pandemiberedskab og respons
UFM har defineret de udvalgte tværgående temaområder som følger:
Digitalisering
Temaet omfatter forskning[i], udvikling[ii] og innovation[iii], som direkte eller indirekte[iv] bidrager til digitaliseringen af samfundet - såvel konkrete løsninger og teknologier som grundlæggende viden. Det gælder både i forhold til forskning, udvikling og innovation af digitale teknologier og løsninger, anvendelse af digitale løsninger, samfundsmæssige konsekvenser - såvel positive som negative, cyber- og informationssikkerhed, robot- og droneteknologi, kunstig intelligens, store datamængder og kvanteforskning. Forskning, udvikling og innovation inden for digitalisering er kategoriseret i fem undertemaer:
1. Cyber- og informationssikkerhed
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for teknologier til beskyttelse af fortrolige datakilder og til forsvar imod digitale angreb på data eller systemer.
2. Robot- og/eller droneteknologi
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for robotter og droner - bl.a. design, konstruktion, drift og brug af robotter. Det gælder både mekaniske enheder og software til enhederne. Forskning, udvikling og innovation vedr. rene softwarerobotter (så som virtual assistants og chatbots) er ikke omfattet.
3. Kunstig intelligens og big data
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for kunstig intelligens/maskinlæring, hvor systemer baseret på algoritmer analyserer mønstre bla. med henblik på kontrol, forudsigelse og vejledning. Endvidere omfatter temaet forskning, udvikling og innovation inden for Big Data, herunder forskning, udvikling og innovationi inden for datamanagement, databehandling, - analyse og -kvalitetssikring, interoperabilitet, verifikation mv.
4. Kvanteforskning
Temaet omfatter f.eks. naturvidenskabelig og teknisk videnskabelig forskning og udvikling inden for emner som kvantecomputing, kvanteprogrammering, kvantesimulering, kvantekommunikation, kvantekryptering, kvantesensing/kvantesensorer, kvantefotonik, kvantemetrologi, kvanteteknologi, kvantefysik, kvantekemi, kvantematerialer og kvantesystemer.
5. Anden digitaliseringsforskning
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for digital forskning/digital teknologi, der ikke er omfattet af ovenstående temaer, for eksempel netværksteknologier og -arkitekturer, cloud computing, mikro/nanoelektronik, augmented/virtual/mixed reality, digitale tvillinger, samspil mellem mennesker og digital teknologi, samfundsmæssige implikationer af digitalisering, m.fl.
Kræft
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for kræftforståelse, forebyggelse af kræft, tidlig påvisning af kræft, diagnosticering og behandling af kræft samt livskvalitet for nuværende og tidligere kræftpatienter.
Demokratiforskning
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for spørgsmål vedr. den demokratiske styreform. Det kan f.eks. være forskning, udvikling eller innovation, der belyser demokratiets institutioner og processer, herunder f.eks. forholdet mellem demokratiets institutioner, partiernes rolle, den demokratiske beslutningsproces, forvaltningens rolle, forholdet mellem de forskellige politiske niveauer lokalt, nationalt og internationalt og forholdet mellem økonomisk og politisk magt. Det kan også være forskning, udvikling eller innovation, der undersøger betydningen af teknologiens og mediernes udvikling for de demokratiske processer, og forskning, udvikling eller innovation, der belyser forhold vedr. det demokratiske fællesskab, civilsamfundet og forholdet mellem befolkning og magthavere. Det kan ligeledes være forskning, udvikling eller innovation, der f.eks. belyser udviklingen af og overgangen til demokrati og retsstat i ikke-demokratiske lande.
Køns- og identitetsforskning
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for forståelse af køn og identitet samt forståelsen af, hvad køn og identitet betyder i og for samfundet – herunder også den teknologiske udvikling. Det kan f.eks. være forskning, udvikling eller innovation, der belyser køn og identitet i forhold til diskrimination, ligestilling, demokrati, uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, strafferet mv. Det kan også være forskning, udvikling eller innovation, der f.eks. belyser kønsmæssige biologiske faktorer i forhold til medicinudvikling og diagnoser, eller som belyser betydningen af køn og identitet for f.eks. udvikling og brug af digitale løsninger, transportmønstre mv.
Psykiatri
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for psykisk sygdom og sundhed, herunder inden for medicinsk behandling, andre behandlingsformer så som psykologisk og psykoterapeutisk behandling, risikofaktorer, forebyggelse, rehabilitering og effekter af psykiatriske indsatser. Det omfatter også grundvidenskabelig forskning, der er relevant for det psykiatriske område, f.eks. inden for hjerneforskning og molekylær- og cellebiologi.
Fødevaresikkerhed
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation med henblik på at undgå sygdomsfremkaldende bakterier og uønskede reststoffer i fødevarer, herunder fødevarerelateret mikrobiologi, biokemi, risikostyring, råvarekvalitet, sundhed, produktionsprocesser, smag, lugt, konservering, bioteknologi, hygiejne, antibiotikaresistens, nye fødevarer og fodertyper, ingredienser, tilsætningsstoffer, forurenende stoffer, pesticidrester, herbicidrester, GMO, fødevarebårne sygdomme, foder, emballage og sporbarhed.
Polarforskning
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation, der udføres på grundlag af materiale og data fra de polare områder (Arktis og Antarktis), som behandler emner og problemstillinger, der er relateret til de polare områder, eller har til formål at blive anvendt direkte i de polare områder.
Pandemiberedskab og respons
Temaet omfatter forskning, udvikling og innovation inden for pandemiberedskab og respons (herunder i en One Health tilgang) - f.eks. overvågning og monitorering, udvikling af modforanstaltninger, produktionsteknologier, risikovurdering og evidens for folkesundhedstiltag. Temaet omfatter også sociale og samfundsøkonomiske aspekter af pandemiberedskab og respons, som kan informere politikudvikling.
På grund af forskningens tværfaglige karakter er temaerne og undertemaerne ikke gensidigt udelukkende, og der vil således være forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, der hører under flere temaer/undertemaer.
[i]
Definitionen af forskning følger her Frascati Manual 2015: ”Research and experimental development (R&D) comprise creative and systematic work undertaken in order to increase the stock of knowledge – including knowledge of humankind, culture and society – and to devise new applications of available knowledge.” Frascati Manualen 2015 definerer ligeledes, at: “A set of common features identifies R&D activities, even if these are carried out by different performers. R&D activities may be aimed at achieving either specific or general objectives.” og “For an activity to be an R&D activity, it must satisfy five core criteria. The activity must be novel, creative, uncertain, systematic, transferable and/or reproducible.” Tre typer aktiviteter er inkluderet: grundforskning, anvendt forskning og eksperimentel udvikling.
[ii]
Definitionen af udvikling følger her Frascati Manual 2015: ”Research and experimental development (R&D) comprise creative and systematic work undertaken in order to in-crease the stock of knowledge – including knowledge of humankind, culture and society – and to devise new applications of available knowledge.” Experimental development (udvikling) er karakteriseret ved at være systematisk arbejde, der trækker på viden, som er opnået ved hjælp af enten forskning eller praktisk erfaring, og som resulterer i ny viden, der er rettet mod at producere nye processer og/eller produkter eller forbedre eksisteren-de produkter. Udvikling er ny viden/nye produkter/nye processer generelt.
[iii]
Definitionen af innovation følger her Olso Manual 2018: ”An innovation is a new or improved product or process (or combination thereof) that differs significantly from the unit’s previous products or processes and that has been made available to potential users (product) or brought into use by the unit (process).” Innovation er ny viden/nye produkter/nye processer for enheden.
[iv]
Indirekte Indirekte forskning, udvikling og innovation inden for digitalisering er forskning, udvikling og innovation, der ikke har et direkte formål eller anvendelse inden for digitalisering, men som har et anvendelsespotentiale inden for digitalisering. Grundlagsskabende forskning, der ikke har et erkendt anvendelsespotentiale inden for digitalisering, er derimod ikke indirekte digitaliseringsforskning. Dette ændrer sig, hvis forskningsresultaterne i fremtiden får en anvendelse inden for digitalisering.