EU har lanceret bymissionen, hvor 100 byer skal hjælpe hinanden med at blive klimaneutrale i 2025. I Danmark er Aarhus, Sønderborg og København udvalgt som missionsbyer, der stræber efter klimaneutralitet allerede i 2030. Det skyldes bl.a. deres erfaringer med helhedsløsninger og borgerinddragelse.
Joachim Bachman Nielsens virksomhed, Kvasir Technologies, har modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere virksomheden, der har udviklet en banebrydende metode til at omdanne biomasse til skibsbrændstof, og bidrager til at tiltrække nye investorer.
”Horizon Europe kræver, at du har noget pondus og erfaring med forskningsledelse” siger Trine Hyrup Mogensen, leder, koordinator og forsker i et fælleseuropæisk forskningsprojekt. Projektet skal bl.a. undersøge, hvorfor nogle mennesker får alvorlige COVID-19-forløb, mens andre slet ikke bliver syge.
Cirkulær økonomi bliver af mange anset som nøglen til løsningen af klimakrisen, men der mangler nøjagtige modeller for, hvor meget cirkulær økonomi bidrager til at afbøde klimaforandringerne. Forskere i dette Horizon Europe projekt forsøger at udvikle modellerne med udgangspunkt i byggebranchen.
Startup-firmaet Samplix har modtaget 19 mio. kr. fra EIC og mulighed for op til 56 mio. kr. i medfinansiering fra EIB. For Marie Just Mikkelsen og hendes kollegaer åbner bevillingen for helt nye muligheder, hjælper firmaet med at ekspandere internationalt og får deres forskning ud på markedet.
Lektor i filosofi Sabrina Ebbersmeyer har modtaget en bevilling på 18,2 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd. Hendes projekt vil belyse, hvilken rolle de oversete kvindelige intellektuelle fra 1700-tallet har spillet i deres tid og deres indflydelse på nutidens tankegang.
Med hjælp fra en amerikansk læge testede forskere hjernebølgemålinger på indbyggerne i Guinea og Bhutan. Resultaterne var banebrydende, og i 2019 blev firmaet BrainCapture grundlagt. Med støtte fra Det Europæiske Innovationsråd vil firmaet nu hjælpe verdens fattigste med at diagnostice epilepsi.
Professor Peter Lodahl og hans gruppe står foran et gennembrud, der vil revolutionere verdens kvantekommunikation. Han er i verdenseliten for forskning og den yngste dansker, der har modtaget et Advanced Grant. Med EU-støtte håber firmaet nu at hjælpe verdens fattigste med at diagnosticere epilepsi.
Professor i epidemiologi og leder af PandemiX på Roskilde Universitet, Lone Simonsen, blev kendt som Corona-Lone, mens Danmark var lukket ned under pandemien. Uden en bevilling fra EU’s Marie Skłodowska-Curie-program var hun måske aldrig vendt hjem fra udlandet og blevet pandemiforsker i Danmark.
Det er dyrt at indsamle evidens til at få et medicinsk produkt på markedet. Ofte er det kun muligt med en blanding af nationale og europæiske midler. GO-Pen ApS. har brugt den danske styrkeposition inden for diabetesbehandling til at udvikle et produkt målrettet lande med få økonomiske ressourcer.
En kobraslange, der gør sig klar til at angribe, synes næppe som det oplagte link til at få bugt med birkeallergikerens forårsnys. Men mange af de samme metoder, som bruges til at udvikle modgift mod slangegift, kan også bruges til at udvikle effektive og bivirkningsfri behandlinger til allergikere.
Offentlig-privat samarbejde skaber ny innovation inden for mange områder. Et af dem er sundhedsområdet, hvor innovation ofte lykkes bedst, når man samler flere fagligheder og kombinerer grundforskning fra universiteterne med mindre og højt specialiserede private virksomheder.
Et bachelorprojekt om en drone, der kan levere pizza, fik en helt anden relevans under skovbrandene i 2018. I dag står de tidligere studerende bag virksomheden Robotto, og de deltager i et Horizon Europe-projekt om droner og høst af realtidsdata ved brande og oversvømmelser.
Arkæolog Mette Løvschal er professor ved Aarhus Universitet og forskningsleder på Moesgaard Museum. Hun modtog i 2023 Dronning Margrethes Videnskabspris og er netop nu i gang med EU-projektet ANTHEA, som tværfagligt undersøger 4000 år gamle heder til gavn for nutidens bæredygtighed og klimakrise.
Grundforskning er fundamentet for ny viden og fremtidens løsninger. Lektor Kirsten M. Ø. Jensen fra Københavns Universitet er verdensførende i forskning i atomstruktur og nanomaterialer. Med en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd får hun både økonomisk tryghed og tid til fordybelse.
I de seneste 12 år har fysiker og datalog Martin Drews fra DTU deltaget i op imod 15 forskningsprojekter i EU-regi. Selvom målet med EU-bevillingerne har været at fremme forskningen, har de også været en væsentlig årsag til, at Martin Drews siden november 2024 har kunnet kalde sig professor.
Når fremtidens problematikker skal løses, har Claus Desler en forkærlighed for interdisciplinær forskning. Som koordinator for et Horizon Europe-projekt, der ser på langsigtede konsekvenser af covid-19, var det derfor oplagt for at samle et forskningsnetværk med mange forskellige kompetencer.
Mikkel Boger Posselt er som de fleste unge. Han går på universitetet, er kæmpe filmnørd, kan lide at rejse og har en kæreste. Men udover det, er han i gang med en international ph.d. under Marie-Skłodowska-Curie-programmet, der støtter ph.d.-uddannelsesprogrammer for talentfulde forskere.
Det kan være svært at se, hvad et sønderjysk kaffebord har med europæiske forskningsmidler at gøre, men da to forskere fra Aalborg Universitet så et Horizon Europe-opslag om kulturturisme i udkantsområder var forbindelsen skabt. Det blev startskuddet til et projekt om udvikling og udkantsområder.
Den ene er uddannet ingeniør, den anden har læst naturgeografi. De er kollegaer og forskere på DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, hvor isen er blevet deres skæbne inden for forskningen. Netop nu er de med i et Horizon Europe-projekt, der skal øge sikkerheden og navigationen søfarten i Arktis.
Handlinger tilknyttet webside