Dansker skal bidrage til at sætte retningen for forskning og innovation i EU
EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, spiller en stor rolle for Europa og Danmark. Programmet har til formål at bidrage til vækst og beskæftigelse i Europa og hjælpe med at løse vores største samfundsmæssige udfordringer. Danske forskere og virksomheder nyder godt af de finansieringskilder og det transnationale samarbejde, som programmet tilbyder.
Gruppen vil trække på erfaringer og læringspunkter fra nuværende og tidligere programmer i dets arbejde med at give anbefalinger til det næste rammeprogram for forskning og innovation (FP10). Det er forventningen, at gruppens arbejde vil få stor indflydelse på indretningen af FP10.
I en dansk kontekst er det endvidere særligt interessant, idet Danmark forventes at påbegynde de politiske forhandlinger om FP10 under det danske EU-formandskab i 2. halvår 2025. Med udpegningen får Anders Bjarklev en central rolle i midtvejsevalueringen af det nuværende rammeprogram, Horizon Europe, og udviklingen af det fremtidige.
Udover Anders Bjarklev har Europa-Kommissionen udpeget 14 andre eksperter på højt niveau til den uafhængige gruppe. Gruppen er ledet af portugiseren Manuel Heitor, professor i ingeniørvidenskab og tidligere minister for videnskab, teknologi og uddannelse i Portugal i perioden 2015-2022. Gruppen forventes at være klar med sine anbefalinger til Europa-Kommissionen i slutningen af 2024.