Gå til indhold

Nyheder om Horizon Europe

Læs de seneste nyheder om Horizon Europe. Nyhederne er skrevet af medarbejderne i EuroCenter, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Vil du holde dog ajour med Horizon Europe? Så tegn abonnement på 'Nyt fra UFM' og få nyheder, info om events eller nye publikationer direkte i din mailboks. Sæt hak i "Forskning og Innovation", når du opretter et abonnement.

Viser 1-30 af 93 resultater
Netværksmøde samler over 100 EU-rådgivere fra hele landet

Flere end 100 EU-rådgivere samlet til møde i det landsdækkende netværk EU-DK Support. De rådgiver om ni EU-programmer, der spænder fra støtte til forskning over digitalisering til studieophold i udlandet. Fokus på mødet var synergier mellem EU-programmerne og rådgivning til gavn for danske ansøgere.

Potentialer og perspektiver for dansk innovation i Horizon Europe

Ny rapport undersøger Danmarks deltagelse i de innovationsrettede programmer i Horizon Europe i årene 2021-23. Rapporten viser, at de danske innovationsmiljøer er aktive i programmet, men påpeger også, at der er uudnyttede potentialer for øget dansk deltagelse.

Nye tal: Danske forskere og virksomheder er med i 1400 EU-projekter

Danmark står stærkt i det europæiske forsknings- og innovationslandskab, viser de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om det europæiske forskningsprogram, Horizon Europe. Tallene understreger en dansk evne til at udføre forskning og innovation på højt internationalt niveau.

15 unge forskere får EU’s fineste hæder og millioner til deres forskning

I år modtager 15 forskere i Danmark prestigefulde bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til fri forskning. Forskningsområderne spænder bredt fra de første stjerner og galakser til kønsforskelle ved finansielle beslutninger. Antallet af bevillinger slår desuden Danmarksrekorden fra 2014 på 14.

Banebrydende forskning rykker nærmere innovation

Tre topforskere fra Danmarks Tekniske Universitet har netop modtaget en ekstra pose penge fra Det Europæiske Forskningsråd til at bringe deres forskning tættere på markedet. De har alle fokus på, at deres forskningsresultater skal bane vejen for udvikling af nye miljøvenlige løsninger.

Danmark er igen europæisk mester i innovation

Mens vi begræder, at Danmark er ude af EM i fodbold, kan vi glæde os over, at Danmark igen er europæisk mester i innovation. Ligesom sidste år er Danmark helt i front, hvor Danmark overgår stærke EU-lande som Sverige, Finland og Nederlandene.

Rekordhøjt beløb til at styrke dansk deltagelse i Horizon Europe

Der var rekord mange ansøgninger til puljen EUopSTART ved årets anden ansøgningsfrist. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen uddeler derfor et ekstraordinært højt beløb på ca. 11 mio. kr. til 134 ansøgere fra både offentlige og private organisationer til at forfølge deres ambitioner i Horizon Europe.

Magasinet EUindblik 1:2024

Hvad har modgift mod slangebid, bachelorstuderendes trang til pizza og græssende får ved Odense Universitetshospital med hinanden at gøre? Find svaret og læs om innovation i Horizon Europe i dette nummer af EUindblik.

Iværksættere, innovation og idéer indtager nyt nummer af magasinet EUindblik

Genbrug din insulinpen, udnyt udsving i døgnets elforsyning og lad en flok får gøre dig klogere på kunstige blodårer. Nye idéer og innovation står centralt i Horizon Europe. Læs om forskere, hospitaler, virksomheder og startups i Danmark, der arbejder internationalt med innovation.

Udvid dit internationale netværk og din karriere via COST

Ønsker du som forsker eller innovatør at udvide dit internationale netværk? Så kan du nu søge om optagelse i et af de 60 nye internationale netværk. Netværkene bliver finansieret af organisationen COST, og de skal bane vejen for ny viden om f.eks. klimaforandringer og kunstig intelligens.

Danske organisationer får 200 millioner kroner til nye europæiske ph.d.-programmer

Bioelektroniske værktøjer til kræftscreening, interaktion mellem lys og stof og autonom drift af vindkraftværker er et udpluk af de ph.d.-programmer, som danske organisationer får 200 millioner kroner fra EU til at oprette. De nye ph.d.-programmer krydser ikke kun faggrænser, men også landegrænser.

Strategisk retning for EU’s forsknings- og innovationsprogram med et grønt twist

EU har netop offentliggjort en ambitiøs strategisk plan for Horizon Europe for at styrke forskning og innovation de kommende år med fokus på bl.a. grøn omstilling og digitalisering. Den strategiske plan sætter retningen for Horizon Europe og løfter sløret for EU’s prioriteter i årene 2025-27.

Tiårsjubilæum for rådgivernetværket EU-DK Support

Knap 70 mennesker var samlet i DGI Byen for at fejre tiårsjubilæum for netværket EU-DK Support, der samler offentlige EU-rådgivere fra hele landet. Det gennemgående tema på dagen var rollen som EU-rådgiver i dag og i fremtiden, hvor kunstig intelligens får betydning for fremtidens EU-rådgiver.

Nu kan du søge om en EUopSTART-bevilling til din Horizon Europe-ansøgning

At skrive en ansøgning til Horizon Europe kan være en lang proces, men heldigvis er EUopSTART-puljen igen åben. Med en EUopSTART-bevilling kan du få dækket en del af dine omkostninger forbundet med at udarbejde en Horizon Europe-ansøgning. Årets første frist til EUopSTART i 2024 er den 23. januar.

Danmark i top 10 over bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

Med 14 bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til forskere i Danmark rykker vi op i top 10 over de lande, der modtager flest ERC-bevillinger. Forskerne modtager hver ca. 15 millioner kroner til at forfølge egne idéer, sætte deres eget forskerhold og løfte deres videnskabelige karriere.

Magasinet EUindblik 2:2023

I dette nummer af magasinet EUindblik møder du forskere og virksomheder, der med sprælske idéer og støtte fra EU bedriver fri forskning og innovation. Læs hvordan de gode idéer opstår, om veje ind i Horizon Europe og bliv selv inspireret til at kigge på mulighederne i Horizon Europe.

Nyt nummer af EUindblik dykker ned i unikt univers af fri forskning og innovation

Forsker gør os klogere på 1700-tallets kvindelige tænkere, virksomhed udvikler app til mennesker med epilepsi og startup forvandler mikromåling af celler til nye muligheder. Magasinet EUindblik sætter denne gang fokus på fri forskning og innovation og møder forskerne og virksomhederne bag.

Synergi mellem forskere skal bane vej for fremtidens gennembrud

Tre danske forskere fra universitets- og museumsverdenen modtager de største bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd til at deltage i internationale og interdisciplinære projekter. Når forskere krydser landegrænser og klassiske videnskabelige discipliner opstår synergi og kimen til gennembrud.

Sådan får du hjælp til præevaluering af din Horizon Europe-ansøgning

Er du koordinator for et samarbejdsprojekt og i færd med at skrive en ansøgning til Horizon Europe. Så er der ekstra hjælp at hente. Ny pjece beskriver i nemme trin, hvordan du kan søge økonomisk støtte til præevaluering af din EU-ansøgning af to uvildige eksperter.

Danmark bidrager til at finde løsninger på globale udfordringer

Nye nøgletal for EU’s rammeprogram for forskning og Innovation, Horizon Europe, viser, at forskere og virksomheder i Danmark deltager aktivt i europæisk forsknings- og innovationssamarbejder om at løse globale udfordringer.

Ny web-guide til EU’s specialiserede partnerskaber og deres støttemuligheder

Forskning i vandkvalitet. Grøn omstilling af fødevareproduktion. Udvikling af nye supercomputere. Det er et lille udpluk af de mange støttemuligheder i EU’s specialiserede partnerskaber i Horizon Europe. Ny side på ufm.dk guider dig rundt i de forskellige partnerskaber og deres støttemuligheder.

Storbritannien og EU-Kommissionen er nået til enighed om Storbritanniens associering til EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, og rumprogrammet Copernicus

Der har længe været arbejdet på at færdiggøre den aftale, der giver UK status som associeret til Horizon Europe. Associeringen betyder, at forskere og virksomheder fra UK som udgangspunkt vil kunne ansøge og deltage på lige fod med partnere fra andre associerede lande og EU-medlemslande.

Fem danske forskere får en af EU’s fineste forskningsbevillinger

Hvad gør, at bykulturer opstår, blomstrer og siden forsvinder? Hvordan er forholdet mellem sprog og mytologi hos aztekere, og på hvilken måde præger civilsamfundets elite vores fælles værdier og normer? Det skal danske forskere nu undersøge via en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen