Gå til indhold

Godt nyt for ansøgere til Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd har netop vedtaget og offentliggjort deres arbejdsprogram for 2023-24. Arbejdsprogrammet byder på nye tiltag blandt andet for bevillingerne Advanced Grants og Proof of Concept Grants, nye evalueringspaneler og tilpasninger i evalueringsprocessen samt frister for 2024.

De nye tiltag i Det Europæiske Forskningsråds (ERC) arbejdsprogram for 2023-24 omfatter blandt andet:

  • Introduktion af finansieringstypen Lump sums for ansøgere til Advanced Grants
  • To årlige ansøgnings- og evalueringsrunder til Proof of Concept Grants frem for i dag tre
  • Etablering af helt nyt panel inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske domæne og nye beskrivelser af Life Science panelerne
  • Ændringer i strukturen af ansøgerens Curriculum Vitae og Track Record samt i evalueringsproceduren, hvor der fremover lægges større vægt på projektets kvalitet.

Kommende ansøgningsfrister til ERC i 2023 og 2024

Bevillingstype Deadline 2023 Deadline 2024
Starting Grants 24/10
Syngergy Grants 08/11
Consolidator Grants 12/12
Proof of Concept Grants 21/09 14/3 og 17/9
Advanced Grants 29/8

Læs mere

Kontakt

Lea Louise Motzfeldt
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 86 19
Email: lmot@ufm.dk