Gå til indhold

Bioøkonomi, fødevarer, naturressourcer, landbrug og miljø - partnerskaber

Partnerskaber i Horizon Europe udmønter hver 4. krone i programmet. Partnerskaberne har ofte et ophæng i et delprogram og er deres egne forsknings- og innovationsprogrammer med egne opslag. Klik på + og læs om partnerskaberne indenfor 'Bioøkonomi, fødevarer, naturressourcer, landbrug og miljø'.

Accelerating Farming Systems Transitions

Formålet med partnerskabet er at fremskynde overgangen til bæredygtigt landbrug i Europa gennem forskning, åben innovation og etablering af ”Living labs”.

Det er et co-finansieret partnerskab, hvor Innovationsfonden og Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) bidrager med dansk medfinansiering til opslag og andre aktiviteter.

Opslag offentliggøres på henholdsvis Innovationsfondens og GUDP's hjemmeside. Partnerskabet forventes at starte i 2024.

Animal Health and Welfare

Formålet med partnerskabet er at tilvejebringe ny viden, der kan forbedre bekæmpelsen af smitsomme sygdomme hos dyr (husdyrproduktion og akvakultur) og styrke beredskabet over for fremtidige trusler mod dyre- og folkesundheden. Partnerskabet vil bidrage til at fremme evidensbaseret politikudformning og -forvaltning inden for dyresundhed og -velfærd.

Animal Health and Welfare er et co-finansieret partnerskab med deltagelse af Århus Universitet.

Partnerskabet vil udbyde både interne og åbne opslag. Der er ikke medfinansiering fra et dansk råd eller fond, hvilket betyder, at danske aktører ikke kan ansøge ved de åbne opslag. Partnerskabet forventes at starte i 2024.

Biodiversa+

Formålet med partnerskabet er understøtte EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2030.

BiodivERsA+ er et co-finansieret partnerskab, hvor Innovationsfonden bidrager med dansk medfinansiering.

Partnerskabet udbyder løbende opslag. Opslag offentliggøres på Innovationsfondens hjemmeside.

Circular Bio-Based Europe 

Formålet med partnerskabet er at bidrage til en effektiv udnyttelse af de biologiske ressourcer og bidrage til at fremme klimaneutralitet samt bæredygtig og cirkulær produktion og forbrug i overensstemmelse med EU's Green Deal.

Det er et institutionaliseret partnerskab, der består af en række virksomheder organiseret i The Bio-based Industries Consortium (BIC) samt Europa-Kommissionen.

Opslag udmøntes gennem årlige arbejdsprogrammer og offentliggøres på EU’s Funding & Tenders-portal og partnerskabets egen hjemmeside.

Safe and Sustainable Food Systems 

Ambitionen med partnerskabet er at levere viden og løsninger, der kan bidrage til at omstille vores forbrug og produktion af fødevarer i en bæredygtig retning.

Safe and Sustainable Food Systems er et co-finansieret partnerskab, hvor Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) bidrager med dansk medfinansiering til opslag og andre aktiviteter.

Opslag offentliggøres på GUDP's hjemmeside. Partnerskabet forventes at starte i 2024.

Sustainable Blue Economy 

Formålet med partnerskabet er at bidrage til EU's Green Deal og støtter politikker for en klimaneutral, bæredygtig og produktiv blå økonomi, der bevarer biodiversiteten.

Sustainable Blue Economy er et co-finansieret partnerskab, hvor Innovationsfonden bidrager med dansk medfinansiering.

Partnerskabet udbyder løbende opslag, der offentliggøres på Innovationsfondens hjemmeside.

Water Security for the Planet (Water4All)

Formålet med partnerskabet er at sikre vandforsyning og vandkvalitet i Europa gennem forskning og innovation og bidrage til at fremme samarbejdet mellem forskellige aktører i vandsektoren.

Det er et co-finansieret partnerskab, hvor Innovationsfonden bidrager med dansk medfinansiering.

Partnerskabets opslag kan findes på Innovationsfondens hjemmeside.

Kontakt

Niels Gøtke
Kontorchef
Tlf.: 72318396
Email: nigoe@ufm.dk
Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318217
Email: stbj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024