Gå til indhold

Introduktion til forskningsinfrastruktur

Visionen er at skabe bedre forskningsinfrastruktur og bedre adgang til infrastruktur som laboratorier og dyre faciliteter. Programmet yder derfor støtte til at åbne, konsolidere og udvikle europæiske forskningsinfrastrukturer.

Programmet har til formål at:

  • give adgang for alle europæiske forskere til forskningsinfrastrukturer, som findes i de enkelte medlemslande
  • undgå duplikering af indsatser og at koordinere og rationalisere brugen af forskningsinfrastrukturer
  • igangsætte best practice, udvikle interoperabilitet af faciliteter og ressourcer og udvikle uddannelse af næste generation af forskere
  • forbinde nationale forskningsmiljøer og øge kvaliteten af forskning og innovation
  • hjælpe til med at samle ressourcer med henblik på, at EU også kan etablere og administrere forskningsinfrastrukturer på globalt niveau.

Programmets hovedområder

Følgende områder adresseres i programmet:

  • Nye paneuropæiske forskningsinfrastrukturers udvikling og bæredygtighed
  • European Open Science Cloud (EOSC)
  • Integrering og åbning af forskningsinfrastrukturer
  • Europæisk datainfrastruktur
  • Fra Open Science til Open Innovation
  • Politik og international samarbejde.

Aktuelle muligheder under programmet

Projekttyper der ydes støtte til

Der kan søges støtte til:

  • forsknings- og innovationsprojekter (Research & Innovation Actions): Projekter af varierende størrelse spændende fra mindre projekter af to til tre års varighed til store integrerede, multidisciplinære projekter
  • koordinerings- og støtteaktioner (Coordination and Support Actions): Projekter der fremmer videndeling og erfaringsudveksling.

For begge typer aktiviteter er EU-støtteraten 50-100 %.

  • Offentlige udbud af innovative løsninger (Public Procurement of Innovative Solutions).

Hvem kan søge?

Programmet er åbent for institutioner fra EU og associerede lande samt forskere fra hele verden.

Læs mere


 

Kontakt

Christina Nellemann Sørensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 78 08
Email: chnr@ufm.dk
Bjarke Stoltze Kaspersen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 87 25
Email: bsk@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. marts 2024