Gå til indhold

Introduktion til programmet kultur, kreativitet og inkluderende samfund

Kultur, kreativitet og inkluderende samfund søger at styrke forskning og innovation inden for demokrati, forvaltning, samfundsudvikling og borgerinddragelse og at bevare og fremme europæisk kulturarv. Man henvender sig især til ekspertiser inden for socialvidenskaber, humaniora og kreative brancher.

Støtte særligt til samfundsvidenskab og humaniora 

Programmet støtter og mobiliserer europæisk samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, herunder tværfagligt samarbejde. Programmet lægger vægt på at undersøge og forstå grundlæggende forandringer i samfund, økonomi og politik og understøtte og fremme kulturarv. Desuden søger programmet at bidrage med videnbaserede input til EU-politikker, hvor ønsket er at styrke en socialt retfærdig og inkluderende samfundsudvikling i Europa.

Programmets tematiske områder

Kultur, kreativitet og rummelige samfund er bygget op omkring tre hovedområder, der har fokus på tematisk forskning og innovation indenfor:

  1. Demokrati og forvaltning
  2. Europæisk kulturarv og kulturelle og kreative industrier
  3. Social og økonomisk samfundsudvikling

Programmet støtter desuden EU's migrations- og mobilitetspolitikker og ønsker at fremme integration. Programmet søger også at fremme og integrere den grønne omstilling,  bæredygtige materialer og æstetik i byer og regioner, i bygningsrenovering og offentlige områder under det tværgående initiativ New European Bauhaus. Programmet adresserer desuden de samfundsmæssige forandringer, som eksempelvis Covid-19 har ført med sig. Formålet er at få større indsigt i og bedre forstå og overvinde samfundskriser.

Aktuelle ansøgningsfrister

Opslag i programmet kultur, kreativitet og inkluderende samfund offentliggøres på:

Disse projekttyper får støtte

Kultur, kreativitet og rummelige samfund yder støtte til:

  • Forsknings- og innovationsprojekter (research and innovation actions, RIA). Disse er samarbejdsprojekter med særligt fokus på forskning, ny viden, løsninger eller services o.a. på et tidligt forskningsstadie. Projektperioden spænder fra mindre projekter på 2-3 års varighed til større projekter på 4-5 års varighed.
  • Innovationsprojekter (innovation actions, IA). Disse er samarbejdsprojekter med primært fokus på markedsnære, anvendelsesorienterede løsninger, demonstration, test o.a. Projektperioden spænder fra mindre projekter på 2-3 års varighed til større projekter på 4-5 års varighed.
  • Koordinerings- og støtteprojekter (coordination and support actions, CSA). Disse kan være projekter med én deltager eller samarbejdsprojekter med flere partnere. CSA-projekter har primært fokus på læring, netværk, indspil til politikområder o.a. Projektperioden løber typisk i 1-2 år.

Hvem kan søge?

Universiteter og forskningsinstitutioner, museer og kulturinstitutioner som f.eks. gallerier, biblioteker og arkiver samt de kulturelle og kreative industrier, brancher og netværk. Programmet er også relevant for NGO’er og interesseorganisationer.

Krav til ansøgerne

Et EU-projekt under dette program er et internationalt samarbejde på tværs af lande. De fleste projekttyper kræver konsortier bestående af flere deltagere. Inddragelse af slutbrugere og relevante interessenter vil ofte være nødvendigt for at få den nødvendige bredde i konsortiet, den stærkeste ide og største samfundseffekt ud af projektet. Et konsortium skal som hovedregel bestå af minimum en partner fra et EU-medlemsland og to partnere fra to forskellige EU-medlemslande eller associerede lande til EU. Ofte vil konsortiet være væsentligt større.

Læs mere


 

Kontakt

Marc Escobar Jacobsen
Fuldmægtig
Tlf.: +32 496 90 55 82
Email: mavj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 07. oktober 2024