Gå til indhold

Etnologi skal hjælpe SKAT

Kan man bruge etnologien - videnskaben om de menneskelige kulturer og deres indbyrdes forhold - til at fremme danske virksomheders vilje og evne til at betale skat til tiden og på den rigtige blanket?

Karen Boll og Mindlab
Karen Boll og Mindlab
For ErhvervsPhD-studerende Karen Boll er der ikke så meget tvivl. Med afsæt i etnologien er hun i færd med en undersøgelse og et feltstudie af, hvorfor især de små og mellemstore virksomheder får restancer til SKAT – og ikke mindst, hvad der skal til for at få pengene af sted til tiden.

Karen Bolls projekt er et af de første offentlige ErhvervsPhD-projekter, dvs. hvor den deltagende virksomhed er offentlig. I dette tilfælde er det MindLab, som er en tværministeriel udviklingsenhed mellem Økonomi og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Frem til 2011 vil den 29- årige etnolog gennem sit forskningsprojekt hos SKAT og en række virksomheder undersøge, hvordan f.eks. teknik, bedre kommunikation og forståelse kan ændre virksomhedernes adfærd. Virksomhederne er i dag inddelt i fire farver, efter hvor gode de er til at betale skat. Rød, gul, hvid og grøn. Så set ud fra farvepaletten er målet af få de røde gjort grønne.

”Der mangler viden om, hvad der påvirker virksomhederne til at betale skat til tiden. Der er sandsynligvis ikke bare én enkelt årsag, men sikkert alt fra kendskabet til digitale muligheder, til at man har hørt om andre, der har snydt,” siger Karen Boll og tilføjer:

”De undersøgelser, der har været gennemført hidtil, har været statistiske eller psykologiske, men et etnologisk feltstudie har aldrig været udgangspunktet.”

Det er Institut for Organisation ved Copenhagen Business School, der er den akademiske partner i projektet, og hvor Karen Boll tilbringer halvdelen af sin tid. Hun blev uddannet etnolog ved Københavns Universitet i 2005.

”ErhvervsPhD-projektet giver mig mulighed for at foretage det feltarbejde, jeg synes er rigtig interessant. Jeg håber også, at mit projekt vil blive brugt til at udvikle den offentlige sektor med afsæt i en kulturvidenskabelig vinkel. I dag er det primært jurister og økonomer, der dominerer fagligheden. Jeg håber, at det om få år vil være helt almindeligt at have etnologer, antropologer m.m. ansat i statsadministrationen. Forhåbentligt vil det få andre offentlige institutioner til at spørge sig selv, om man kan inddrage andre videnskaber,” siger hun.

For innovationschef i MindLab, Christian Bason, er drivkraften bl.a. at finde ud af, hvordan antropologien og etnologien kan anvendes som udviklingsværktøj i den offentlige sektor.

”Det handler om, hvordan man kan gå fra at inddrive penge til i højere grad at forstå virksomhederne og hjælpe dem til at betale. Udfordringen er, at den offentlige organisation skal se verden udefra og ind i stedet for indefra og ud. Dette projekt giver MindLab et godt bud på, hvordan man kan involvere borgere og offentlige virksomheder, og målet er, at det løbende giver os en overførsel af erfaringer ud fra den teori og praksis, som Karen beskæftiger sig med, som vi kan formidle videre,” siger Christian Bason.

Han peger også på, at projektet vil give MindLab et værdifuldt netværk i forskningsverden og anbefaler andre at sætte tid og ressourcer af til at skrue det rigtige projekt sammen i et samarbejde med universitetet og den studerende.

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024