Gå til indhold

Forskning bag hjernebarken

Frøæg og gærceller.

Line Aagot Hede Thomsen og NeuroSearch
Line Aagot Hede Thomsen og NeuroSearch
Det lyder som opskriften på en heksedrik, men er nogle af de ingredienser, som ErhvervsPhD-studerende Line Aagot Hede Thomsen anvender for at nå sit mål: at trænge ind i et af videnskabens mindst udforskede områder – inde bag hjernebarken - hvor signaler fra omverdenen bliver til forståelse og handling.

Line Aagot Hede Thomsen undersøger, hvordan de såkaldte receptorer opfanger og sender signaler i hjernen. Receptorer påvirker bl.a. udviklingen af forskellige sygdomme som angst, depression og Alzheimers demens. Den 30-årige civilingeniør med speciale i bioteknologi er ansat hos biotekvirksomheden NeuroSearch med Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet som partner i sit treårige ErhvervsPhD-forløb.

En af udfordringerne i projektet er, at receptorer ikke engang kan ses under et mikroskop. Det er nødvendigt at samle dem i mønstre for at kunne opfatte dem på et røntgenbillede.

”Receptorerne har kontakt med det, der finder sted uden for og inde i hjernecellen og indgår dermed i et kompliceret system, som har betydning for kommunikationen i hjernen,” siger Line Aagot Hede Thomsen.

”Forståelsen af dette system har stor betydning for muligheden for at udvikle medicin mod mange alvorlige lidelser i hjernen,” tilføjer hun.

De gærceller, hun anvender, fungerer som små fabrikker, der producerer så stort et antal receptorer, at de kan ses og studeres ved hjælp af røntgenstråling. Frøæggene skal simulere hjerneceller, så man med elektroder kan teste, hvordan forskellige potentielle lægemidler kan aktivere receptorerne.

Line Aagot Hede Thomsen har fem vejledere tilknyttet sit projekt. Tre fra universitetet og to fra NeuroSearch.

”Jeg synes, det er optimalt at kunne dække alle faglige områder ind og er i det hele taget meget glad for samspillet mellem virksomheden og universitetet. Vi koordinerer projektet gennem faste strategimøder,” siger hun.

NeuroSearch er en af de virksomheder, der jævnligt har ErhvervsPhD-studerende ansat. En væsentlig grund er, at virksomheden får adgang til specialforskning fra universiteterne, som den selv ville have svært ved at løfte.

”Vi er meget tilfredse med ErhvervsPhD-ordningen. De studerende indgår målrettet i virksomhedens forskning, og vi får ressourcerne til at arbejde med områder, vi ikke har ekspertise i. Københavns Universitet har således teknologien til at måle strukturen af receptorer, som er en vigtig del af dette projekt,” forklarer afdelingschef hos NeuroSearch, Philip K. Ahring.

Projektet afsluttes i 2011.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 19. maj 2020