»Projektet handler om familier, der har boet længe i Danmark, og hvor børnene går i dansk folkeskole. Jeg skal give børnene og deres familier en stemme. Hvordan oplever børnene deres hverdagsliv? Hvad tænker de om deres families fortid og fremtid?«, forklarer Trine, der oprindeligt er uddannet som interkulturel, international socialrådgiver og i 2008 også blev antropolog.
Blander feltarbejde og analyse
Dansk Flygtningehjælp har ca. 4.250 ansatte, heraf ca. 750 i Danmark. Dertil kommer knap 5.000 frivillige medarbejdere. Trine blev opfordret til at skrive ansøgningen om ErhvervsPhD-projektet:
»Nu er det ingen hemmelighed, at der er meget få traditionelle forskerstillinger at få inden for mit felt, men jeg betragter faktisk ErhvervsPhD som en bedre mulighed. Jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg har mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem at være praktisk orienteret og mere analytisk.«
Meget af arbejdstiden bruger Trine på feltarbejde, hvor hun taler med børnene, deres familier og de professionelle omkring børnene.
»Feltarbejdet giver mig mulighed for en langsigtet relation til børnene. Samtidig har man som ErhvervsPhD mulighed for udelukkende at arbejde med et bestemt projekt. Mine kolleger i Dansk Flygtningehjælp arbejder naturligvis også langsigtet, men
bliver alligevel begrænset af de normale tidshorisonter i de udviklingsprojekter, som de indgår i.«
Skifter mellem to »modes«
Som ErhvervsPhD er Trine også tilknyttet Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
»Både på universitetet og hos Dansk Flygtningehjælp producerer man viden, men hos flygtningehjælpen er der hele tiden fokus på, at denne viden skal anvendes af nogle bestemte faggrupper. Det kræver, at den formidles meget tydeligt. På universitetet skal jeg arbejde i et andet »mode«. Det er til tider svært at balancere dette – men også spændende!«, siger Trine, som også har lagt mærke til, at hun som humanistisk ErhvervsPhD er en sjældenhed:
»Ordningen er ikke særlig kendt blandt mine fagfæller. Desværre.«