Nedenfor finder du en oversigt over de ansøgninger, som rådet har besluttet at yde støtte til.
Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan således ske ændringer, for eksempel hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis der i en budgetpost er ansøgt efter forkerte takster, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Ansøgere, der ikke er på listen, kan forvente at modtage et afslag med en begrundelse, der angiver de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Rådet kan desværre ikke påtage sig at yde detaljeret faglig vejledning.
Bevillingsbreve og afslag vil blive fremsendt elektronisk snarest muligt.
Projekttitel: Executive Attention Strategies and Emotions
Bevillingsmodtager: Postdoc, ph.d. Marie Louise Reinholdt-Dunne, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.604.880 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt undersøger, hvordan børn kontrollerer deres følelser og adfærd. Det er afgørende for børn såvel som voksne at kunne nedregulere stress og angsttilstande hurtigt og effektivt. Det er også vigtigt for vores mentale sundhed, at vi kan fokusere vores opmærksomhed væk fra irrelevante situationer i hverdagen, som kan fremprovokere angst og stress, og kun respondere på virkelige farer. Egenskaberne til at gøre dette ligger i vores styringsfunktioner i hjernens frontale lap, og uden disse basale evner er vi meget sårbare over for at udvikle psykopatologi såsom angst og depression. Voksne med kombinationen af angst og gode styringsfunktioner har vist sig at være bedre til at regulere forstyrrende virkninger fra et emotionelt billede (ikke reel faretruende situation) i forhold til voksne med kombinationen af angst og lave styringsfunktioner. Det understøtter det teoretiske grundsyn, at styringsfunktioner regulerer emotioner. I dette projekt udforskes, hvordan styringsfunktioner indgår i regulering af emotioner hos typisk og atypisk udviklende børn. Denne viden vil give ny indsigt i, hvilke underliggende faktorer der enten prædisponerer eller beskytter børn fra at udvikle patologisk angst.
Projekttitel: Danmark for Folket. Fødslen af det moderne Danmark 1864-1934
Bevillingsmodtager: Ph.d. Rasmus Glenthøj, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 1.621.440 kr.
Projektbeskrivelse: Internationalt er de politiske, kulturelle og institutionelle processer i 1800-tallet, der skabte nationalstaten, blevet udforsket i tre årtier. Det er imidlertid ikke sket i tilstrækkelig grad i Danmark, hvilket er forbavsende i forhold til, at der hersker bred enighed om, at årtierne efter 1864 udgjorde en formativ periode, der var afgørende for udviklingen af den moderne danske stat, samfund og identitet. Mens den eksisterende forskning har beskrevet udviklingen i dansk identitet efter 1864,
som præget af en harmonisk syntese af grundtvigianisme og den socialdemokratiske velfærdsstat, så vil dette projekt teste hypotesen, at national bevidsthed i den brede befolkning opstod gennem en konfliktfyldt proces mellem forskellige politiske partier, folkelige massebevægelser og sociale grupper. Projektet vil ligeledes adskille sig fra den eksisterende forskning ved at anlægge et begrebsmæssigt perspektiv, der gennem en analyse af centrale nationale begreber som ”folk”, ”nation” og ”borger” vil analysere forbindelsen mellem den idehistoriske udvikling og den politiske historie. Formålet med dette projekt er at analysere den nationale udvikling idémæssigt, begrebsmæssigt og politisk i perioden 1864-1934, og dens betydning for det moderne Danmarks tilblivelse.
Projekttitel: Testning i folkeskolen - De nationale tests betydninger for fagligt lavt præsterende elevers læreprocesser
Bevillingsmodtager: Postdoc, ph.d. Kristine Kousholt, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.842.242,00 kr.
Projektbeskrivelse: Med indførelsen af de nationale tests står den danske folkeskole overfor udfordringer, som inviterer til forskning på feltet. De nationale tests er indført for at styrke elevernes faglighed. Tidligere forskning peger imidlertid på, at testning kan stille fagligt lavt præsterende elever endnu svagere. Samtidig er der politiske tiltag hen imod, at en større andel af specialskoleelever skal rummes i den almene – og testende – skole. Projektets målsætning er at skabe viden om, hvordan de nationale tests får betydning for fagligt lavt præsterende elevers læreprocesser. Projektets formidlingsstrategi skal sikre, at denne viden bidrager til politikeres og praktikeres forståelse for og organisering af lavt præsterende elevers testdeltagelse og videre læreprocesser. Vi ved fra tidligere forskning kun lidt om, hvad tests betyder for sociale læringssammenhænge. Det ansøgte projekt vil bidrage til den eksisterende forskning ved at udvikle viden om sammenhænge mellem fagligt lavt præsterende elevers læreprocesser, fællesskaber og deltagelse i testpraksis. Dette ud fra ansøgers ph.d.-afhandling, som peger på, at de sociale fællesskaber, som den enkelte indgår i, har betydning for, hvad den enkelte lærer, og for hvordan den enkelte deltager i testsituationer. Testningens betydninger for lavt præsterende elevers læreprocesser vil blive undersøgt gennem en kvalitativ forløbsundersøgelse. Der vil blive foretaget deltagende observationer og interviews af elever og lærere i to folkeskoler.
Projekttitel: Det jordløse landbrug i industrikvarteret
Bevillingsmodtager: Arkitekt, cand.arch, ph.d. Nee Rentz-Petersen, Kunstakademiets Arkitektskole
Bevilget beløb: kr 2.011.645,00
Projektbeskrivelse: Med initiativer fra Grøn Vækst og den nyligt ændrede landbrugslov er der aktuelt skabt grobund for det jordløse landbrug i industrikvarteret. De rumlige og visuelle konsekvenser ved at anlægge storlandbrug i industrikvarterer står stadig ubelyste hen, og der er derfor behov for ny viden om de skalamæssige og planlægningsmæssige aspekter ved denne forestående ændring af det danske kulturlandskab. Formålet med dette projekt er derfor at udforske de rumlige og arkitektoniske muligheder og konsekvenser ved jordløse landbrug i industrikvartererne for at kvalificere den planlægningsfaglige, offentlige og politiske debat om emnet. Problemstillingen har direkte berøring til den aktuelle situation i byernes periferi, hvor der er en stigende tendens til at industrikvarterer tømmes og langsomt går i forfald, i takt med at flere virksomheder flytter deres produktion væk fra Danmark. Industriområderne er vitale områder i forstadens transformation da de besidder et stort potentiale for at skabe rumlig sammenhæng mellem omkringliggende boligområder, byrum og naturområder i det åbne land, og der er behov for en funktionel, arkitektonisk, landskabelig og rekreativ omstilling af disse arealer. Projektets hypotese er, at en kobling mellem storlandbrugets udfordringer på miljø- og klimaområdet med den nødvendige transformation af industriområderne, kan udvikle nye typer bylandskaber, der udvisker traditionelle grænser mellem by og land og skaber højere kvalitet i forstadens bebyggede miljø.
Projekttitel: 1979 - om oversættelser og erindringsspor i den globaliserede fransksprogede litteratur
Bevillingsmodtager: Ekstern lektor, ph.d. Mads Anders Baggesgaard, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.853.313,00
Projektbeskrivelse: Litteraturens globalisering fylder meget i beskrivelserne af den nye litteratur fra post-koloniale studier til senere års interesse for feltet verdenslitteratur. Der er dog en udpræget mangel på studier, der formår at forbinde disse generelle problemstillinger med konkrete og historisk funderede analyser af litteraturen og dens forhold til globaliseringens forandringsprocesser. Projektet søger at råde bod på denne mangel ved at fokusere på den fransksprogede litteratur i en afgrænset periode, nemlig årene 1979-89, hvor den fransksprogede litteratur rev sig fri af den koloniale indlejring i forestillingen om La Francophonie. Gennem en læsning af værker af ni forfattere fra forskellige dele af den fransktalende verden er det målet at lave en beskrivelse af perioden, der belyser forholdet mellem litteratur og globalisering mere præcist, end det tidligere er gjort under betegnelser som postmodernisme og postkolonialisme. Analysen vil fokusere på værkernes etablering af alternative erindringsspor og på litteraturens gradbøjning af det franske sprog i form af oversættelse og kreolisering, og diskuterer disse tendenser kritisk som strukturer, der skaber transnationale forbindelser og historisk bevidsthed i en globaliseret verden.
Projekttitel: Opium-Eaters and Morphine Habitués: Drug Abuse in Denmark, 1870-1955
Bevillingsmodtager: Postdoc, cand.mag., ph.d. Jesper Vaczy Kragh, Medicinsk Museion, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.677.600,00 (projektet er finansieret i samarbejde med FSS)
Projektbeskrivelse: Trods en omfattende international historisk forskning har stofmisbrugets danske historie ikke hidtil været beskrevet. Det er derfor målet med dette projekt at foretage den første undersøgelse af stofmisbrug i Danmark i perioden 1870-1955. Projektet vil samtidig fokusere på et område, som ikke er blevet undersøgt nærmere i den internationale historiografi, nemlig forholdet mellem psykiatri og stofmisbrug. I analysen vil projektet benytte sig af arkivalier fra psykiatriske hospitaler og navnlig patientjournaler, der ikke tidligere er blevet anvendt systematisk i den internationale forskning. Med udgangspunkt i patientjournaler vil projektet kortlægge gruppen af indlagte misbrugere. Projektet vil desuden undersøge de centrale kulturelle, sociale og politiske faktorer, der havde indflydelse på periodens stofmisbrug. Det er projektets tese, at der i løbet af perioden 1870 til 1955 skete en større ændring i stofmisbrugernes sociale profil og i holdningen til stofmisbrug i det danske samfund. Hovedparten af de indlagte stofmisbrugere var i periodens begyndelse veluddannede og velstillede, og selvmedicinering med stoffer som morfin blev i en lang periode ikke betragtet som et større problem i det danske samfund. Disse forhold synes imidlertid at ændre sig i løbet af 1940’erne og 1950’erne, hvor flere patienter fra lave sociale lag indlægges, offentlige debatter om stofmisbrug udspiller sig og lov om euforiserende stoffer indføres i 1955.
Projekttitel: Af jord skal du igen opstå
Bevillingsmodtager: Laboratorieleder, ph.d. Marie Louise Schjellerup Jørkov, Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.800.000,00
Projektbeskrivelse: De arkæologiske udgravninger af Assistens Kirkegård i forbindelse med anlæggelsen af den nye Metrostation ved Nørrebros Runddel vil kunne give banebydende ny viden om 1800- og 1900-tallets livsvilkår, sundhed og sygdom i København. Udgravningerne omfatter 475 hjemfaldne gravsteder indeholdende ca. 1200 begravelser fra 1805-1990. I antropologisk sammenhæng er muligheden for at undersøge de gravlagte mennesker særdeles værdifuld. Kirkegårdens tilhørsforhold til Trinitatis Sogn, samt den lange anvendelsesperiode på over 200 år igennem den industrielle periode, kan for første gang give os et kontinuerligt og synkronisk billede af en befolkning inden for et afgrænset område i København. Det er en periode, der er meget dramatisk rent helbredsmæssigt med mange epidemier og store ændringer i højden, og som ikke tidligere har været belyst antropologisk. Det er projektets mål at foretage en tværvidenskabelig analyse af sundhed, sygdom og ernæring i København fra 1805-1990 ud fra skeletundersøgelser af Assistens Kirkegård, Afdeling G samt isotop- og sporstofanalyser. Resultaterne er utrolig vigtige i et større tværfagligt perspektiv. De vil danne en basis for en forskning, hvor man kritisk vil kunne evaluere, hvorvidt de antropologiske undersøgelser komplimenterer eller afviger fra de arkæologiske og historiske kilder. De vil således bidrage med ny viden til at belyse en ellers historisk veldokumenteret periode.
Projekttitel: Invisible Citizens and Popular Justice in Urban Lithuania after the EU-entrance
Bevillingsmodtager: Forskningsassistent, dr.des. Ida Katrine Harboe Knudsen, Max Planck Institute for Social Anthropology
Bevilget beløb: kr 2.100.000,00
Projektbeskrivelse: Med et eksempel fra et af de nye medlemslande, Litauen, fokuser projektet på demokrati, EU-udvidelse, social sikkerhed og retslige forhold. Gennem en etnografisk analyse af aktuelle problemer for den lavere middelklasse i det urbane Litauen introduceres begrebet Invisible Citizens (usynlige borgere), der dækker over den stigende andel af mennesker, der i vid udstrækning lever et liv udenom det officielle Litauen. Invisible Citizens arbejder oftest illegalt, betaler ikke skat og udøver selv-justits, men lever også uden offentlig støtte i form af sygesikring og pensionsopsparing. Denne implicitte udmeldelse af staten skyldes ikke ideologiske eller politiske overbevisninger, men stammer fra en dyb social usikkerhed og skepsis over for offentlige institutioner og viden om korruption blandt politiet. Fænomenet Invisible Citizens har udviklet sig i kølvandet på den aggressive omstrukturering og EUropanisering af samfundet der startede efter landets genvundne uafhængighed fra Sovjetregimet i 1991. Sideløbende med landets internationale profilering som et EU-minded og demokratisk land viser splittelsen mellem borgere og stat, og mellem officiel lov og udøvelse af selv-justits, at mange borgere føler sig forbigåede og snydt, og lever i et bevidst modsætningsforhold til det nye Litauen.
Projekttitel: Exchanging good life - socio-technical imaginaries in a Chinese sperm bank
Bevillingsmodtager: Postdoc, ph.d. Ayo Juhani Wahlberg, Institut for antropologi, Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.269.847,00
Projektbeskrivelse: Statens indblanding i menneskelig reproduktion i Kina har været heftigt debatteret igennem de seneste årtier. Et-barns-politikken samt et udtrykt ønske om at forhøje ’befolkningskvaliteten’ har ført til international kritik af det, der anses for at være en ny form for eugenik. Men vi mangler dyberegående forståelse af, hvordan de videnskabsfolk, som arbejder med nye reproduktive teknologier, forstår og forfølger statens ønske om ’bedre fødsler’. Igennem enestående adgang til en af Kinas største fertilitetsklinikker og tilknyttet sædbank, vil det blive undersøgt, hvordan videnskabsfolk i Kina forholder sig til nationale aspirationer om at forbedre ’befolkningskvalitet’ ved at sikre ’bedre fødsler’, samt hvordan disse begreber indvirker i deres daglige laboratoriearbejde. Projektet undersøger således etnografisk, hvordan reproduktiv videnskab i Kina er indlejret i bestemte 'socio-technical imaginaries' – dvs. kollektive forståelser af det sociale liv og den sociale orden.
Projekttitel: ">Pessimismens historie - Bidrag til en filosofi om verdensfornægtelsen
Bevillingsmodtager: Ekstern lektor, cand. mag, ph.d. Per Jepsen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.800.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet tilsigter gennem en filosofihistorisk rekonstruktion af pessimismens historie at bidrage til et mere nuanceret syn på de forskellige ’negative’ attituder, mennesket kan indtage i forhold til sin egen tilværelse såvel som i forhold til den menneskelige tilværelse generelt. Det tilstræbes således med projektet at gøre op med den ’positive’ tænknings dominans indenfor især etik, psykologi og pædagogik. Projektet omhandler den filosofiske pessimismes historie fra antikken og frem til det 20. århundrede. Der skelnes i den forbindelse imellem hhv. 1) en metafysisk, 2) en antropologisk/etisk, 3) en kulturfilosofisk og endelig 4) en historiefilosofisk pessimisme. Studierne i pessimismens historie bygges omkring disse fire forskellige temaer i den pessimistiske filosofi. Det er målet at give en historisk oversigt over de forskellige temaers udvikling. Dette sker gennem en inddragelse af følgende tænkere: Jean-Jacques Rousseau, Arthur Schopenhauer, Philipp Mainländer, Julius Bahnsen, Eduard von Hartmann, Oswald Spengler, Sigmund Freud, Emile Cioran og Max Horkheimer. Projektets teoretiske ståsted skal dels søges i den filosofiske antropologi, dels i den kritiske teori. Således betragtes pessimismen på den ene side ’antropologisk’ som udtryk for en menneskelig verdensfornægtelsesdrift, på den anden side 'kritisk-teoretisk' som beslægtet med utopien og den sociale protest. Projektet repræsenterer et nybrud indenfor forskningen i den nyere tids historie.
Projekttitel: De syrisk-manikæiske tekster - palæografisk analyse
Bevillingsmodtager: Ekstern lektor, ph.d., mag.art. John Møller Larsen, Afdeling for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 676.800,00
Projektbeskrivelse: Projektet omhandler et vigtigt aspekt af den gnostiske religion manikæismen (grundlagt af profeten Mani i det 3. årh. e.v.t.). Manikæismen var en særdeles aktivt missionerende religion, der uddøde endeligt i det 16. århundrede. Gennem århundrederne blev der i et område fra Spanien til Kina grundlagt menigheder, der i perioder var stærke konkurrenter til andre religioner, blandt andet kristendommen. En stor del af manikæernes tekster på sprog som middelpersisk og oldtyrkisk blev skrevet med en særlig aramæisk skrift, såkaldt ‘manikæisk skrift’. Imidlertid er det uvist, hvor denne skrift nærmere havde sin oprindelse. Der vil blive søgt et svar på dette spørgsmål gennem en analyse af skriftformerne i en række fragmentariske tekster med en tidlig form af denne skrift (hvoraf nogle aldrig tidligere er udgivet) og i tekster med nært beslægtede skriftformer (særlig syrisk og palmyrensk). Undersøgelsen vil dermed forhåbentlig også kunne belyse det vigtige religionshistoriske spørgsmål om, hvor manikæismen som religion havde sin oprindelse.
Projekttitel: A forgotten field: Spontaneous memories during depression
Bevillingsmodtager: Postdoc, ph.d. Lynn Ann Watson, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 1.700.467,00
Projektbeskrivelse: Selvbiografisk hukommelse er vores hukommelse for begivenheder, som er sket for os i fortiden. Forstyrrelser i selvbiografisk hukommelse kan bidrage både til en depressions opståen og til dens vedligeholdelse over tid. Forskning i selvbiografisk hukommelse under depression har overvejende undersøgt voluntære selvbiografiske erindringer – dvs. når man målrettet vælger at genkalde en erindring. Omvendt har næsten ingen forskning undersøgt spontane selvbiografiske erindringer – dvs. når en erindring uventet dukker op i bevidstheden. Formålet med dette forskningsprojekt er at udføre den første serie af studier nogen sinde, som direkte sammenligner voluntære og spontane erindringer under depression. Vi vil bruge en dagbogsmetode, hvori undersøgelsesdeltagerne bedes om at registrere deres selvbiografiske erindringer i løbet af deres hverdag. Undersøgelsen vil blive udført på University of Exeter (UK) i samarbejde med forskere ved Center on Autobiographical Memory Research ved Aarhus Universitet. Opfølgende eksperimentelle og survey-undersøgelser vil derefter blive udført på Aarhus Universitet. Vi forventer, at dette forskningsprojekt kan bidrage med øget forståelse for de processer og mekanismer, som forårsager depression, og endvidere bidrage med nye indsigter til psykoterapeutiske tiltag i behandlingen af denne invaliderende forstyrrelse.
Projekttitel: Kolonitilknytning som social identitet - selviscenesættelse blandt rejsende og hjemmeblivende med tilknytning til de dansk-norske kolonier 1680-1930
Bevillingsmodtager: Projektforsker, Fil.dr., cand.mag. Louise Steensgaard Sebro, Nationalmuseet
Bevilget beløb: kr 1.769.841,00
Projektbeskrivelse: I den periode, hvor Danmark havde kolonier, blev embedsmænd og soldater af den danske stat sendt til kolonierne, mens sømænd, handlende, plantageejere og –arbejdere i stort tal tog af sted for egen vindings skyld, af nød eller af eventyrlyst. Nogle af de rejsende blev i kolonierne i flere generationer, andre var kun på kort visit. Men alle tog de noget med sig, når de vendte hjem: genstande, viden om verden og om andre kulturer og nye måder at gøre tingene på. Dertil havde de ofte nye venner og ny familie med sig hjem. Andre mennesker blev hjemme, men investerede i kolonierne, og fik på den måde en tilknytning, uden dog på samme måde at være påvirket af fremmede kulturer. Dette projekt er en undersøgelse af, hvordan personer i den dansk-norske helstat, inklusive Hertugdømmerne, med tilknytning til kolonierne i Caribien, Afrika og Indien brugte den viden og de ting, de tog med hjem eller skaffede i kraft af deres investeringer, til at iscenesætte sig selv og deres tilknytning til kolonierne, og af hvordan en fælles kolonitilknytning lå til grund for dannelse af netværk i det europæiske moderland. Undersøgelsen inddrager analyser af genstande fra kolonierne i private samlinger og på museer, analyser af netværk mellem mennesker og analyser af, hvordan mennesker med tilknytning til kolonierne italesatte denne tilknytning for sig selv og for andre.
Projekttitel: Font Tuning: When typefaces become invisible
Bevillingsmodtager: Forskningsadjunkt, ph.d. Anna Sofie Vesterhoven Beier, Danmarks Designskole
Bevilget beløb: kr 938.000,00
Projektbeskrivelse: Designere, der arbejder med tekstopsætning, ved, at valget af skrifttype kan have en betydelig indflydelse på opfattelsen af det læste. For at vi som læsere kan få en uproblematisk læseoplevelse, må skriften være i stand til at gøre sig ’usynlig’. Men vi ved stadig meget lidt om, hvad der præcis sker rent kognitivt, når et Helvetica ’g’ går fra at blive oplevet som et Helvetica ’g’, til at blive oplevet som et universelt ’g’. Denne ’font tuner mekanisme’ er imidlertid så effektiv, at vi sjældent kan huske, om den skrifttype, vi lige har læst, havde fødder eller ej. Ved at rydde vejen mellem det typografiske layout på den ene side og indholdet på den anden side, sørger ’font tuneren’ for at transmissionen bliver så jævn og problemfri som muligt. På trods af sin centrale rolle er denne kognitive tuner mekanisme endnu ikke fuldt ud defineret. Hvornår sætter den ind, hvor længe holder den, og hvad bliver den påvirket af? Det er nogle af de centrale spørgsmål, vi stadig ikke kender svarene på. Ved at teste læsning af forskellige typografiske layouts vil projektet undersøge, hvordan det perceptuelle system tuner ind på en given skrifttype.
Projekttitel: Tidlig urbanisering og organisering af affald. En arkæologisk undersøgelse af sammenhængen mellem urbanisering, akkumulering og håndtering af affald i verdens tidligste byer.
Bevillingsmodtager: Ph.d. Tim Boaz Bruun Skuldbøl, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.163.391,00
Projektbeskrivelse: Dette projekt handler om verdens første byer. Projektet vil undersøge de seneste fund af vidtstrakte møddinger og affaldspladser i og omkring de tidligste byer i den Nære Orient. Disse enorme affaldsdynger danner rammen om et nyt og innovativt arkæologisk studie. Målet med dette studie er at få vigtig ny viden om tidlige byers socioøkonomiske organisering, og om hvordan de opstår og ekspanderer. Dette gøres ved at undersøge sammenhængen mellem urbanisering og fremkomsten af strategier for håndteringen af den hastige akkumulering af affald.
Projekttitel: Skriveholdet. Produktionspraksis bag Danmarks Radios søndagsdramatik.
Bevillingsmodtager: Videnskabelig assistent, ph.d. Eva Novrup Redvall, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdeling for film- og medievidenskab, Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.745.119,00
Projektbeskrivelse: Med gennemsnitligt 1,4 mio. seere hver uge og en Emmy for ’bedste drama’ i 2009 er Livvagterne det seneste eksempel på Danmarks Radios både nationale og internationale succes med lange tv-serier. Dette produktionsanalytiske forskningsprojekt undersøger baggrunden for succesen i de institutionelle rammer og kreative samarbejder bag tv-seriernes tilblivelse. Dels ved at kortlægge den historiske udvikling siden DR med Taxa (1997-1999) begyndte at arbejde målrettet med at afvikle produktionspraksis fra tv-teateret for i stedet at kopiere arbejdsgange fra den amerikanske tv-branche, dels ved at analysere de konkrete rammer og samarbejder omkring udarbejdelsen af den nye dramasatsning Arven efter Veronika (premiere 2013) samt omstændighederne omkring et amerikansk remake af Forbrydelsen (premiere 2011). Målet er at bidrage med ny viden om en central udvikling i dansk fiktionsproduktion, som har skabt tv af høj kvalitet til det nu institutionaliserede drama-slot søndag aften kl. 20. Søndagsdramatikken er blevet et vitalt brand for DR som public service tv-station, og serieproduktionen har samtidig været medvirkende til en markant professionalisering af den danske film- og tv-branche. Forskningsprojektet dokumenterer og analyserer således et centralt og hidtil ubeskrevet kapitel i dansk tv-historie såvel som den aktuelle praksis. Dets resultater vil blive formidlet i internationale forskningsartikler og konference-papers samt en monografi.