Gå til indhold

Opslag om Ocean of Tomorrow – EU’s 7. rammeprogram

Det tværgående opslag "Ocean of Tomorrow" er blevet offentliggjort. Opslaget indeholder en række emner inden for havforskning og miljøbeskyttelse. Ansøgningsfrist: 7. februar 2013.

Emner i opslaget

"Ocean of Tomorrow" er et tværgående opslag, der omhandler forskning til udvikling af konkurrencedygtige og innovative teknologier inden for havforskning – særligt i forhold til at overvåge og sikre god miljømæssig status i de europæiske havområder.

Formålet med opslaget for 2013 er at samle aktører fra mange forskellige sektorer for at udvikle anvendelsesorienterede teknologier.

Opslaget indeholder fire forskningsemner/topics, hvoraf de tre første giver mulighed for støtte til mere end ét projekt:

  1. Biosensorer til overvågning af miljørisici og kemisk forurening af havmiljøet
  2. Innovative multifunktionelle sensorer til in situ monitorering af havmiljøet samt relaterede maritime aktiviteter
  3. Innovative antifouling-materialer til anvendelse i havmiljøet
  4. Innovative transport- og deployeringssystemer til offshore vindenergi.

Det er temaerne Fødevarer (KBBE), Transport, Nanovidenskab og –teknologi (NMP), Energi og Miljø, der står bag årets opslag om Ocean of Tomorrow.

Projekttyper

Opslaget omfatter følgende projekttype:

Samarbejdsprojekter (forskningsprojekter udført af konsortier med deltagere fra forskellige lande).

Budget

55 millioner euro

Kontakt

Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318217
Email: stbj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024