Der er frist for indstillinger mandag den 1. september 2014.
EliteForsk-priser
Der udbydes fem EliteForsk-priser på hver 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris og 1.000.000 kr. skal anvendes til forskningsaktiviteter.
Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter kan indstille fremragende yngre forskere (under 45 år) af international topklasse, der på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.
EliteForsk-rejsestipendier
Der udbydes i år op til 15 EliteForsk-rejsestipendium på hver 200.000 kr. Rejsestipendierne skal anvendes til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan gennemføre længerevarende studieophold ved de allerbedste internationale forskningsmiljøer.
Universiteter og andre ph.d.-gradsgivende institutioner kan indstille de allerdygtigste og mest talentfulde ph.d.-studerende indskrevet på den danske forskningsinstitution.
- Opslag for EliteForsk-rejsestipendier 2015 (PDF)
- Indstillingsskema til EliteForsk-rejsestipendier 2015 (DOC)
Yderligere oplysninger www.eliteforsk.dk
For spørgsmål skriv til eliteforsk@fi.dk