Gå til indhold

Indkaldelse af forslag til forsøg på rumstationen - Elektro-Magnetisk Levitator

ESA har netop nu to indkaldelser (AO’s) om forsøg på rumstationen. Den ene til forsøg under Short Duration Missions og den anden i Electro-Magnetic Levitator på rumstationen. Deadlines er 1. juni og 1. juli 2019. Der er kun få danske forsøg på ISS for tiden – så kom bare i gang.

Electromagnetic Levitator, EML. Foto: DLR
Electromagnetic Levitator, EML. Foto: DLR

ESA’s her netop nu to højaktuelle Announcements of Opportunity (AO’s) for forskning på rumstationen. Indkaldelser til forsøg på rumstationen kommer ikke så ofte og højst en gang årligt – ofte med forskellig fokus. De to opslag har fokus på udnyttelsen af korte missioner og på at udnytte ESA’s elektromagnetiske facilitet på rumstationen.

Elektro-Magnetisk Levitator: Batch fire

Deadline for indsendelse af forslag er 1. juli 2019.

En af faciliteterne på rumstationen er ESA’s elektromagnetiske levitator (EML). ESA indkalder forsøg, der kan gennemføres heri. EML har været ESA's arbejdshest inden for forskning i materialer siden 2014, og kan bruges til forskning i metallurgi og til at undersøge processer i materialer ved at smelte og afkøle legeringer i vægtløshed. Eksperimenter, der indsendes for at udnytte EML, giver forskere mulighed for nyskabende og banebrydende forskning på området.

Elektro-Magnetisk Levitator er opslag nr. 3 på ESA's hjemmeside.

Danmarks medlemskab af European Space Agency giver danske forskere og virksomheder mulighed for at gennemføre forsøg og forskning i vægtløshed i rummet. På samme link finder du også ESA’s åbne indkaldelser til Ground Based forsøg.

 

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024