Gå til indhold

Opslag til "Det danske klyngeprogram 2025-2028"

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB) annoncerer i fællesskab midler under det danske klyngeprogram for perioden 2025-2028. Klyngeprogrammet er en fortsættelse af ”Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024”.

Formålet med programmet er at styrke SMV’ers produktivitet og konkurrenceevne ved at fremme og accelerere samarbejde om innovation, hvor viden og ressourcer bringes i spil på nye måder. Klyngeorganisationerne skal fungere som bindeled og skal med deres indblik i økosystemernes og virksomhedernes innovationsbehov samt videninstitutionernes forskningsområder understøtte udviklingen af nye teknologier processer, produkter og services.

Med den fælles annoncering ønsker UFM og DEB at understøtte klyngeindsatsen og sammenhængen i innovations- og erhvervsfremmesystemet.

Det samlede opslagsmateriale findes på denne side.

Ansøgningsfrist til UFM-midler: d. 13. august 2024 kl. 12:00

Ansøgningsfrist DEB-midler: d. 13. august 2024 kl. 12:00

Opslagsmateriale

UFS-bilag til ansøgning

Ansøgningen indsendes via E-grant. Se venligst bilag 3 til opslaget ovenfor for yderligere information. Herunder følger de bilag, der skal indsendes som en del af ansøgningen. Bemærk at ansøger skal anvende de af UFS foruddefinerede skabeloner for bilag 1, 2 og 5. For bilag 3 og 4 er det ansøgers ansvar at indsende dokumentation i relevant format. 

Spørgsmål til opslaget kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriet via Mette Holm Linnet gennem mehl@ufm.dk eller 72 31 82 29 og sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse via Line Kjær Nikolajsen gennem LinNik@erst.dk eller 35 29 14 14.

Kontakt

Mette Holm Linnet
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 29
Email: mehl@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 05. juli 2024