Gå til indhold

Andet opslag til EUopSTART i 2025

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens ordning EUopSTART er åben igen. EUopSTART støtter danske aktører i at udarbejde ansøgninger til Horizon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond. Ansøgere skal være opmærksomme på nye regler for, hvem der kan søge. Ansøgningsfristen er den 27. maj 2025 kl. 12.00.

Hvilke EU-programmer og -opslag er omfattet af EUopSTART?

Som koordinator for et konsortium eller enkeltansøger uden et konsortium kan man søge om tilskud til udgifter i forbindelse med, at man skriver sin ansøgning til en lang række af delprogrammer under Horizon Europe (inkl. partnerskaber og missioner) eller Den Europæiske Forsvarsfond.

Man kan dog først søge midler fra EUopSTART, når opslag og deadlines er offentliggjort eller præpubliceret af Europa-Kommissionen. Man kan altså IKKE søge midler fra EUopSTART til opslag, der pt. kun ligger som udkast til arbejdsprogrammer. Ansøgninger, som bliver indsendt før (præ-)publicering af arbejdsprogrammer eller ansøgningsfrister for opslag, vil blive afvist ved bedømmelsen.

Nye regler for, hvem der kan søge EUopSTART

Ansøgere til EUopSTART skal være opmærksomme på, at der er ændringer i mulighederne for at søge tilskud.

Det er nu kun muligt at søge EUopSTART, hvis man er koordinator for et projektkonsortium eller enkeltansøger uden et konsortium.

Det er derfor vigtigt at orienterer sig i opslagsteksten, før ansøgningen skrives.

Baggrunden for ændringerne er, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ønsker yderligere at understøtte og prioritere de ansøgere til EUopSTART, som vælger at påtage sig rollen som koordinator for et projektkonsortium. Det er vurderingen, at koordinatorrollen i højere grad end partnerrollen sikrer dansk indflydelse og dansk deltagelse i de enkelte projekter, og at et øget antal koordinator-projekter vil have en positiv indflydelse på det danske hjemtag af midler fra programmet.

Hvad dækker EUopSTART?

EUopSTART dækker fortsat op til 50% af de udgifterne, der er forbundet med at udarbejde en ansøgning til programmer under Horizon Europe og EDF.

Støtten kan omfatte:

  • udgifter til løn
  • rejser
  • konsulentbistand (max 70% af den samlede bevilling).

Man kan søge op til 75.000 eller 100.000 kr. fra EUopSTART afhængig af EU-program og ens rolle i projektet.

Yderligere information om EUopSTART

Læs opslagsteksten med al nødvendig information om krav til ansøgningen og mulighed for støtte via:

Kontakt

Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318217
Email: stbj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 25. marts 2025