Danmark er medlem af en række internationale forskningsfaciliteter, som giver forskere og virksomheder unikke muligheder for at undersøge materialers struktur og funktion. Dette kan understøtte virksomheders udviklings- og innovationsaktiviteter inden for materialeteknologi.
Erfaringen viser dog, at det primært er de største og mest forskningsaktive virksomheder, der har kompetencerne til at udnytte faciliteterne. Det erhvervsmæssige potentiale afhænger i høj grad af videnmiljøer, som kan understøtte virksomheder i brugen af faciliteterne.
Derfor uddeler Uddannelses- og Forskningsstyrelsen midler til etablering af et sekretariat, som skal understøtte danske virksomheders brug af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer.
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2025 kl. 12:00. Læs mere om ansøgningskriterier m.v. i opslaget.