Det talte ord gælder
Sundhedssektoren er udfordret
Tak for invitationen fra Det Strategiske Forskningsråd til at komme og åbne konferencen i dag.
Jeg er glad for, at I sætter fokus på klinisk forskning. Og jeg er glad for, at I er mødt så talstærkt frem.
Gode rammer for klinisk forskning er en væsentlig forudsætning for bedre behandling af patienterne.
Klinisk forskning er f.eks. kilde til, at et stort antal mænd kan undgå at blive behandlet unødigt for prostatakræft som følge af forskning i nye screeningsmetoder.
Og klinisk forskning er kilde til, at vi kan målrette astmabehandling til børn, så de ikke blot bliver behandlet som voksne i lille skala.
Klinisk forskning har patienten i centrum. Det er omdrejningspunktet.
Men klinisk forskning er samtidig med til at sikre en mere effektiv ressourceanvendelse i sundhedssektoren. Og klinisk forskning har stor betydning for udviklingen af en stærk dansk sundhedsindustri.
I dag er sundhedssektoren udfordret. I kender diagnosen; vi bliver flere og flere ældre, der er nye behandlingsmuligheder, der er flere livsstilssygdomme, og der er øgede forventninger fra borgerne til behandling. Det sætter alt sammen sundhedssektoren under pres.
Både i Danmark og internationalt oplever man betydelige og stigende udgifter kombineret med et begrænset økonomisk råderum. Og det er ikke håndører.
I Danmark var det offentliges udgifter til sundhed og sygdom i 2011 på 141 mia. kr. Og det vurderes, at sundhedsudgifterne vil stige 1½-2 mia. kr. årligt i perioden 2014-2020
Udgifterne vokser. Og budgettet følger ikke med. Det stiller endnu større krav til, at de eksisterende tilbud i sundhedssektoren virker og er omkostningseffektive.
Når man ser på virkning, er vi faktisk i den situation i dag, at der ofte ikke er evidens for, at de behandlinger, der gives i sundhedssektoren, har den tilsigtede virkning.
De behandlinger, man anvender, er tit baseret på traditioner og opsamlede erfaringer. For eksempel regner man med, at der kun er videnskabeligt belæg for virkningen af et sted mellem 24 og 60 % af de behandlingsmetoder man anvender som standardbehandling i sundhedssektoren hver dag! (24 % for kirurgi – 60 % for intern medicin).
Mange patienter behandles forkert, for lidt, eller for meget. Det betyder, at der er et enormt potentiale for, at vi kan gøre behandlingerne bedre.
Det har selvfølgelig stor betydning for den enkelte patient, når en behandling ikke virker. Men det har også en stor betydning for belastningen af sundhedssystemet. Og for samfundsøkonomien.
Den kliniske forskning er en afgørende forudsætning for, at vi får viden om, hvilke behandlingsmetoder, der har effekt. Og at behandlinger bliver mere målrettede og effektive.
Presset på sundhedssektoren er en udfordring. En anden er den stærke internationale konkurrence inden for klinisk lægemiddelforskning.
Der har i de seneste år været en tendens til, at kliniske lægemiddelforsøg finansieret af virksomheder i stigende grad bliver udført i Østeuropa og i vækstøkonomier som Kina og Sydkorea.
Det skyldes, at patientgrupperne i disse lande er større, og det i stigende grad er blevet muligt at gennemføre kliniske lægemiddelforsøg hurtigt og billigt og i en udmærket kvalitet.
I Danmark er kliniske forsøg inden for lægemiddelforskningen faldet de senere år. Samlet set er antallet at kliniske lægemiddelstudier i Danmark faldet med over 35 % i perioden 2007 -2011.
Internationale sammenligninger placerer dog fortsat Danmark i top, når antallet af kliniske studier sættes i forhold til befolkningsstørrelse.
Danmark har gode forudsætninger
Generelt har dansk forskning og dansk erhvervsliv gode forudsætninger for at imødegå udfordringerne, presset på samfundsøkonomien og den internationale konkurrence.
Sundhedsforskning er det største enkeltstående forskningsområde i Danmark. I 2010 blev 30 % af de offentlige investeringer i forskning og udvikling anvendt inden for sundhedsvidenskab.
Dermed var Danmark det land i OECD, næst efter Singapore, der anvendte flest af sine offentlige forskningsmidler på sundhedsvidenskab.
Den kliniske forskning har gennem mange år stået stærkt i Danmark.
Internationalt set har vi stærke kliniske forskningsmiljøer. Vi har en række førende universitetshospitaler med adgang til avanceret medicinsk udstyr, laboratorier og ekspertise. Og vi står stærkt, når det gælder komplekse studier, der eksempelvis involverer avanceret udstyr.
Derudover har Danmark en række unikke registre og registreringspraksis samt velfungerende myndigheder.
Men den særlige udfordring, når det gælder den kliniske lægemiddelforskning, skal tages op. For danske virksomheder er helt i top inden for lægemiddelområdet, og vi har i international sammenhæng en meget stærk erhvervsklynge på området.
Sundheds- og velfærdsvirksomhederne står for 3,6 % af værdiskabelsen i dansk økonomi og beskæftiger omkring 35.000 fuldtidspersoner. Og vi eksporterede lægemidler, medicoudstyr og -apparater samt hjælpemidler for ca. 71 mia. kr. i 2011. Det svarer til knap 12 % af den samlede danske vareeksport.
Vi skal blive ved med at være i top
Vi har et godt udgangspunkt - både på forskningsområdet og i det danske erhvervsliv. Men det er ikke naturgivet, at vi fortsætter med at ligge i top. Og specielt den kliniske lægemiddelforskning er udfordret.
Det er regeringens ambition fortsat at styrke rammerne for forskning og udvikling – og for de danske virksomheder. Regeringen ønsker målrettet at styrke den kliniske forskning, så Danmark også fremadrettet er kendt som et land, hvor man udfører klinisk forskning af høj kvalitet.
Der er gennem de senere år afsat midler til strategiske sundhedsforskning, herunder klinisk forskning.
På finanslovsforslag 2014 er der afsat 63 mio. kr. til strategisk klinisk forskning. Og regeringen lancerede her i juni en vækstplan på sundhedsområdet, hvor regeringen blandt andet vil sikre styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning.
Konkret er der igangsat et arbejde med at udarbejde en handlingsplan for samarbejde mellem private og offentlige aktører om klinisk forskning.
Vi kender selvsagt ikke handlingsplanen endnu. Men den kan forventes at omhandle emner som f.eks. rammerne for klinisk forskning på hospitalerne og let adgang for virksomhederne til et offentlig-privat samarbejde.
Vi ønsker at styrke rammerne for samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, forskningsmiljøer og virksomheder.
For det er ofte i krydsfeltet mellem virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde og sundhedsvæsenet, at nye og mere sikre og effektive medicinske behandlinger afprøves og udvikles.
Regeringen er desuden i færd med at udarbejde en strategi for at styrke hjemtaget i det kommende rammeprogram for forskning og innovation i EU, Horizon 2020.
Strategien vil også omhandle sundhedsområdet, hvor der de senere år har været et stigende hjemtag af midler. Den udvikling vil vi meget gerne fastholde, så vi kan udnytte vores stærke sundhedsforskning i Danmark til også at gøre os gældende internationalt.
Endelig vil jeg gerne fremhæve INNO+. INNO+, som blev fremlagt i sidste uge, er et inspirations- og prioriteringsgrundlag for regeringens investeringer i innovation.
INNO+, der er udarbejdet efter bidrag fra en bred kreds af interessenter, bliver afsættet for den politiske prioritering af op til tre store samfundspartnerskaber om innovation årligt.
Partnerskaberne skal accelerere innovation på områder, hvor Danmark har en solid vidensbase og et stærkt erhvervsliv.
Kataloget indeholder 21 indsatsområder – og klinisk forskning er et af dem. Der peges på klinisk forskning som et område med store potentialer for såvel bedre patientbehandling og i forhold til at sikre fortsatte gode rammer for den danske medicinal- og medicoindustri.
Specielt er der fokus på den tidlige kliniske afprøvning af ny medicin og eksperimentel behandling ved at etablere et antal pilotcentre, som skal trække virksomhedsfinansierede kliniske studier til Danmark.
Målsætningen for partnerskabet er på fem år at gøre Danmark til det foretrukne land for tidlig klinisk afprøvning af nye lægemidler inden for en række sygdomsområder.
Partnerskabet skal etablere tre-fem pilotcentre for eksperimentel behandling og kliniske proof of concept-studier af en kvalitet, der kan tiltrække 10-20 studier af nye lægemiddelstoffer i centrene.
Pilotcentrene vil kunne øge den faglige udvikling på hospitalerne via stærke forskningsmiljøer med betydning for sundhedsvæsenets behandlingskvalitet og effektivitet.
Potentialet understreges af, at det globale marked for klinisk forskning og udvikling i 2012 var på ca. 500 mia. kr.
Til glæde for patienter, virksomheder og samfundet
En gamle talemåder lyder; operationen lykkedes, men patienten døde. Ambitionen med regeringens prioritering af klinisk forskning er, at både operationen skal lykkes, og patienten skal overleve.
Klinisk forskning handler om at skabe forudsætninger for bedre behandling af patienterne. Det er investeringer i menneskers sundhed.
Men det er samtidig investeringer, der skal medvirke til at anvendelsen af ressourcerne i sundhedssektoren kan optimeres.Og det er samtidig investeringer, der skal styrke den danske forskning og de danske virksomheder på sundhedsområdet.
Der er behov for yderligere at styrke den kliniske forskning, hvis Danmark skal bevare sin styrkeposition. Derfor prioriterer regeringen også området – med finanslov, vækstplan og med INNO+.
Det handler både om at forbedre behandlingen af patienter, det handler om samfundsøkonomien, og det handler om at skabe nye arbejdspladser.
Jeg håber, at I får en rigtig spændende konference.
Tak for ordet.