Gå til indhold

Forskningen er nøglen til den grønne omstilling

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale ved uddelingen af Carlsbergfondets Forskningspriser 2019 den 1. september 2019.

Det talte ord gælder.

Deres Kongelige Højhed, Kronprinsessen
Kære bestyrelsesformand, kære gæster

Tak for invitationen. Det er en kæmpe fornøjelse at være med her i aften. 

Allerførst vil jeg gerne sige tillykke til dagens to prismodtagere - professor Thomas Kiørboe og professor Michael Rask Madsen.

Jeg er stolt over at være minister for forskere som jer.

Du - Thomas – forsker i havets allermindste organismer, og du – Michael - beskæftiger dig med de helt store linjer i international politik. Tilsammen har I hele pakken! Den ene bidrager til en mere grøn, den anden til en mere retfærdig verden.

Vi har et kæmpe ansvar

Da jeg for nylig stod foran Amalienborg sammen med det nye regeringshold med blitzlys, flag og en stemning af optimisme, så slog det mig samtidig også, at der hviler et kæmpe ansvar på vores skuldre.

Vi er en del af en meget lille gruppe politikere, der kan nå at gøre noget ved de klimaforandringer, der truer vores klode.

Vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne, og den sidste generation der kan nå at gøre noget ved det.

Jeg tror, de fleste af os bliver bekymrede, når vi ser billeder af indlandsisen, der smelter.

Når vi ser skovbrande i Canada og Californien forvandle frodig fauna til afsvedne, marker.

Og når UNHCR vurderer, at vi risikerer op mod to hundrede millioner klimaflygtninge i 2050.

To hundrede millioner!

Det er i sig selv et skræmmende scenarie, som vil sætte vores internationale samfund og menneskerettighederne under pres.

Derfor skal vi gøre noget. Og vi skal gøre noget nu.  

Regeringens ambitioner kræver viden og forskning

Jeg er en del af en regering, som vil sætte handling bag ordene.

Vi har sat os det mål, at vi vil nedbringe Danmarks Co2-udledning med 70 procent inden 2030. Det er et meget ambitiøst mål. Og det ærlige svar er, at vi ikke ved, hvordan vi når derhen. Ikke endnu.

Statsministeren plejer at kigge på mig og sige: "Ane, den fixer du." Og så kigger jeg videre ud på forskerne og siger: "Den fixer I".

En ting er sikkert: Det her er noget, vi skal gøre sammen.

For det er i forskningen, vi skal finde nye grønne løsninger.

Det er i forskningen, vi skal finde nye veje, der gavner miljøet, klimaet og vores fælles fremtid.

Det er forskernes hjerner og vores politiske beslutninger, der tilsammen kan gøre en forskel.

Det gælder også på andre områder: Sundhed, fattigdom og større retfærdighed i verden, for bare at tage et par af FN's verdensmål. Ligegyldigt hvilken udfordring, vi står over for, er forskning en vigtig del af svaret. 

Alle videnskabsgrene skal i spil

Og vi har brug for forskning på mange felter. Vi skal male med hele videnskabspaletten.

Humaniora og samfundsvidenskab er afgørende, hvis vi vil skabe en mere fredelig og mere retfærdig verden.

Sundhedsvidenskab er afgørende, hvis vi vil bekæmpe de livsstilssygdomme, der spreder sig over hele verden. Og naturvidenskab og teknisk forskning er afgørende, hvis vi vil forstå den fysiske verden og finde nye løsninger på hverdagens problemer

Derfor er jeg glad for, at prisen i dag uddeles til både en naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig forsker. For det er ikke et spørgsmål om 'enten eller', men 'både og'.

Man kan ikke tale om kunstig intelligens, uden også at tale om etik og antropologi.

Man kan ikke tale om klimavidenskab, uden også at tale om historie, sociologi og psykologi.

Og vi ved det jo godt. Det er ofte lige der – i det magiske krydsfelt mellem videnskaberne – at de helt store nybrud opstår.

For nu at blive helt jordnær: Tænk bare på en opfindelse som frysetørret mad!

Ikke den mad, vi spiser i aften, selvfølgelig. Men det at du kan gå ned i Netto og købe et bæger nudler med kylling, som kan holde sig til en lang vandretur eller en rejse i bjergene. Den opfindelse kan vi faktisk takke NASA for.

NASA udviklede frysetørret mad til datidens astronauter på baggrund af viden om naturvidenskab og teknik. Men også på baggrund af viden om næring, design og smag.

Så altså, tværfaglighed skaber resultater, tænk på det næste gang, I nupper et bæger cup noodles.

Tak til Carlsbergfondet

I over 140 år har Carlsbergfondet sat sine aftryk, når det gælder om at styrke tværvidenskabeligheden, internationaliseringen og den fremragende grundforskning i Danmark.

Det vil jeg gerne sige tak for. Jeres indsats for dansk forskning går langt ud over den pris, vi uddeler i dag.

I tænker langsigtet. I tænker risikovilligt. Og I afsøger grænser, også internationalt. For eksempel sender I forskere ud i verden til prestigefyldte udenlandske universiteter. Så de kan komme hjem igen med ny viden og løfte de danske forskningsmiljøer. 

I yder et fantastisk bidrag til forskningen i Danmark.   

Tillykke til prismodtagerne

I dag er en festdag. Vi fejrer to fremragende forskere, der på hver jeres måde gør en forskel for samfundet. Vi fejrer jeres ekstraordinære resultater, jeres vid og jeres vovemod.

Så tak til Carlsbergfondet.

Tillykke til prismodtagerne.

Jeg håber, I vil bruge prisen som affyringsrampe til nye forskningsmæssige landvindinger, der kan gøre en forskel for verden.

Og så må det vist være på tide at sige skål!

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Senest opdateret 25. juni 2024