Det talte ord gælder
Deres Kongelige Højhed. Kære kommende socialrådgivere. Mine damer og herrer.
Tak for invitationen. Og tak til Mary Fonden og den nationale enhed Lev Uden Vold. I har begået en antologi om et umådeligt vigtigt emne. Som vi hørte i lydklippene lige før og i Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessens tale, så har dét at leve i en voldsramt familie store konsekvenser. Både for dem, der udsættes for vold, og for de børn, der ser det ske.
Vold ødelægger liv. Vold avler frygt og skam. Og er man et barn, der er vokset op i et hjem med vold, så tager man det ofte med sig langt ind i voksenlivet.
Derfor må det her aldrig bliver et privat anliggende. Som samfund skal vi altid være på børnenes side. På ofrenes side. Og det kan vi blive bedre til. Vi kan blive bedre og dygtigere som samfund til at opspore og forebygge vold i familien.
Viden om vold er en forudsætning
Derfor er det dejligt, at der nu kommer en antologi, som gør os klogere på voldens mange lag og facetter. For det er ikke enkelt og ligetil. Det handler ikke alt sammen om blå mærker.
Og derfor er det vigtigt, med en antologi, hvor forskere og praktikere giver råd til, hvordan vi genkender tegnene på vold. Hvordan vi spørger ind til den. Og hvilke handlemuligheder vi har. Og det giver så god mening at lancere den her på Københavns Professionshøjskole, som huser landets største socialrådgiveruddannelse.
Socialrådgiverne har en vigtig rolle
For som kommende socialrådgivere har I en vigtig rolle i at opspore vold i familien. Det er jer, der er i kontakt med samfundets udsatte. I er vores øjne og ører derude i frontlinjen, hvor livet ikke altid er så nemt. Hvor der ikke altid er mange voksne eller andre at have tillid til.
Jeg er selv datter af en socialrådgiver. Så sent som i går talte jeg med min mor i telefonen. Hun var lige blevet ringet op af én kvinde, som hun havde haft kontakt med for 30 år siden, da vedkommende var barn. Nu er hun en voksen kvinde, er selv blevet mor og har oplevet at få en indberetning på sit barn. Kvinden var bange og havde ikke tillid til nogen. Men havde tillid til min mor. Fordi min mor - i rollen som socialrådgiver - formåede at opbygge en relation af tillid for mere end 30 år siden.
Det relationsarbejde, det er dét, I kan. Det er dét, jeres profession kan. Og det er så vigtigt.
Der stilles i forvejen mange krav til socialrådgivere i dag. I skal kende de juridiske rammer. I skal kunne samarbejde med mange faggrupper; skolelærere, sundhedsplejersker, politi, pædagoger. I skal kunne kende de forskellige handlemuligheder, der er, så I kan henvise til den rigtige hjælp. Og ikke mindst skal I forstå jer på mennesker og sociale relationer. Alt det skal jeres uddannelse klæde jer på til. Og mere til.
Derfor er det godt med en antologi, der giver en håndsrækning til at forstå et område, der er så sammensat og komplekst, som vold i familien er. Som der står et sted i antologien: ”Viden er central for at opspore vold i hjemmet, og kendskab til indsatser er afgørende for at handle”.
Jeg er helt enig. Viden om vold er vejen til handling. Det er dér, det begynder. Og nu skal vi have den viden ud til jer, så vi kan starte en god spiral.
Vær modig, stil de svære spørgsmål
Vold er ofte noget, der foregår i det skjulte. Ingen er stolte af at fortælle, at det her sker derhjemme. Hvad enten det er fysisk eller psykisk vold, der er tale om. Derfor er det nemt at lukke øjnene for den. Men vi må ikke lukke øjnene. Vi skal være modige.
Og vi skal blive ved med at stille de svære spørgsmål. Også selv om de gør ondt og er besværlige. Så tak for en antologi, der gør det lidt nemmere at stille de spørgsmål.
Jeg håber, I vil bruge antologien i undervisningen. Både her på Københavns Professionshøjskole og på andre uddannelser, hvor vi uddanner relevante fagpersoner.
Og jeg håber, antologien kan være en rambuk til at få voldens facade til at krakelere. Så vi i fællesskab kan blive bedre til at forebygge vold. Og give de stemmer, vi hørte lige før, da lyset var slukket, et bedre liv.
Tak for ordet.