Det talte ord gælder
Kære arrangører.
Tak, fordi I er kommet i dag. Og især tak, fordi I har vist interesse for at blive arrangører til Forskningens Døgn 2013.
Lad mig sige det med det samme: I er uundværlige. Det er jeres engagement, der bærer hele projektet. Uden jeres indsats, ingen Forskningens Døgn. Så enkelt er det.
Jeg kan ikke tage æren for idéen bag Forskningens Døgn. Men jeg er glad for som minister at få lov til at videreføre Forskningens Døgn. For det er et super arrangement.
Forskningens Døgn er forskningens svar på Roskilde Festival. På Roskilde Festival kan man høre dygtige musikere spille alle slags musik: lige fra heavy metal, punk og hip hop til funk, rock og fusion.
Til Forskningens Døgn kan man høre dygtige forskere fortælle om deres forskning inden for så forskellige områder som molekylærbiologi, filosofi og mode.
Roskilde Festival inviterer gæsterne ind i en verden af musik, øl og mudder. Forskningens Døgn inviterer besøgende ind i en verden af forskning, leg og læring. Roskilde Festival tiltrækker mennesker i alle aldre med kærlighed til musikken. Forskningens Døgn tiltrækker folk i alle aldre med interesse for forskningen. Og det er jo netop dét, der er formålet med Forskningens Døgn: At formidle forskning til et bredt publikum.
Ikke kun til dem, der til daglig beskæftiger sig med forskning på den ene eller den anden vis. Men også til dem, der ikke til daglig har berøring med forsknings forunderlige verden. Og ikke mindst til børn og unge, som får muligheden for at få svar på nogle af de mange spørgsmål, de går rundt med.
Tidligere snakkede man om, at forskerne sad i deres elfenbenstårne på universiteterne, langt fra hverdagslivet og uden kontakt til omverden. Sådan er det heldigvis ikke længere. Og det er Forskningens Døgn et godt eksempel på.
Forskningens Døgn formidler nemlig mødet mellem forskerne og hele befolkningen; alle os der hver dag har gavn af de resultater forskerne finder frem til. Kernen i Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og interessen for forskningen i hele befolkningen. Og dermed skabe forståelse for den betydning som forskning har for det danske samfund og vores hverdag.
Forskning forandrer
Forskningen er højt prioriteret i Danmark. Hvert år bruger det offentlige 20 mia. kroner på forskning, og det gør Danmark til et af de EU-lande, som investerer allermest (pr. indbygger) i forskning.
Vi investerer i forskningen, fordi der er det, vi skal leve af i fremtiden. Vi investerer i forskning fordi forskning forandrer! Og fordi forskningen hjælper os med at finde løsninger på de problemer, vi står overfor. Det er forskningen, der kan føre til nye gennembrud i behandling af alvorlige sygdomme. Det er forskningen, der kan være med til at forvandle affald fra restprodukt til energiressource. Og det er forskningen, der kan hjælpe os til at udnytte vores afgrøder bedre og optimere produktionen af fødevarer.
Til Forskningens Døgn i år besøgte jeg bl.a. AlgeCenter Danmark i Grenå. AlgeCentret er et samarbejde mellem en række institutioner, som er gået sammen om at forske i tang. For mig var det besøg et godt eksempel på, hvordan forskning forandrer.
Hvis man siger tang, tænker de flest nok på noget, man ikke vil svømme ind i, når man bader om sommeren. Eller noget der ligger i store, tørre dynger på stranden, og som det er ubehageligt at gå i. Men tang er meget mere end det. I forskningens verden er tang nemlig forandret fra irritationsmoment til ressource.
På algecentret forsker de i, hvordan tang kan udnyttes i alt fra mad og dyrefoder, til medicin og grøn energi. Under mit besøg prøvede jeg bl.a. at lave kaviar – af tang! Det smagte overraskende godt. Og så skulle det endda være vældig sundt.
Forskerne på AlgeCenteret fortalte også om, hvordan tang hurtigt og nemt kan dyrkes i store mængder og omdannes til biogas. Og at tangen samtidig kan fungere som et levende vandrensningsanlæg under dyrkningen.
Forskningen i tang er et godt eksempel på, hvordan forskningen kan finde holdbare løsninger. Og det viser, at forskning er en væsentlig forudsætning for, at vi kan bevare vores velstand og velfærd.
Det er også den historie, Forskningens Døgn skal være med til at fortælle.
Jeres rolle som arrangører er vigtig
Som arrangører er I bindeledet mellem forskerne og befolkningen. Det er jer, der skal skabe de gode rammer og formidle kontakten.
Jeg ved, at Ulla Tofte tidligere talte om partnerskaber, og at hun har opfordret jer til at danne partnerskaber. Den opfordring vil jeg gerne gentage. For mig at se, ligger der et stort potentiale i partnerskaber.
Partnerskaber kan gøre det muligt, at skabe endnu bedre arrangementer og endnu bedre rammer om arrangementerne. F.eks. ved jeg, at Odense Kommune i år udviklede deres aktiviteter på Forskningens Døgn i samarbejdede med en lang række partnere.
Det var f.eks. et forskertorv, hvor Odense Kommune med hjælp fra både sygehuse og uddannelsesinstitutioner satte fokus på velfærd. Kommunen sørgede for rammerne, mens forskere og studerende blandt andet fortalte om smagssanser, smittekilder og blodtagningsrobotter. Samarbejdet gav kommunen mulighed for at bruge den viden, som forskere og studerende sidder inde med.
Og både uddannelsesinstitutioner og sygehus fik mulighed for at gøre reklame og vise, hvad de arbejder med. Der kunne nævnes mange andre eksempler på partnerskaber. Men lige meget hvilket forskningsfelt I sætter fokus på, så tror jeg, at det er værd at overveje mulighederne for at indgå i partnerskaber.
Uden jer spiller det ikke
Forskningens Døgn udvikler sig år for år. Og ligesom Roskilde Festival har Forskningens Døgn haft vokseværk. Roskilde Festival startede som en mindre festival med ca. 10.000 deltagere og en enkelt scene. I år var der ni scener og mere end 100.000 deltagere.
Forskningens Døgn varede i begyndelsen ét døgn og havde ca. 285 arrangementer. I år varede det tre døgn, og der var over 600 arrangementer. Og publikumstallet er selvfølgelig også vokset. Det er en flot udvikling. Og det er takket været jer. For der er en væsentlig en ting, som hverken Roskilde Festival eller Forskningens Døgn kan undvære.
Som der står på Roskilde Festivals hjemmeside: 'Roskilde festival skabes hvert år af ca. 30.000 frivillige. Uden frivillig arbejdskraft kunne festivalen slet ikke eksistere'.
Og jeg vil sige det samme til jer: Forskningens Døgn skabes hvert år af over 100 frivillige arrangører fra hele landet. Uden jeres store indsats ville Forskningens Døgn slet ikke eksistere. Endnu engang mange tak for jeres indsats.
Jeg glæder mig til at se, hvad I får stablet på benene til Forskningens Døgn 2013.