Det talte ord gælder.
Tycho Brahe og ESS
I 1576 forærede kong Frederik II øen Hven til videnskabsmanden Tycho Brahe. Kongen sørgede også for, at Tycho Brahe fik bevillinger til, at han kunne bygge sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på øen.
Observatorierne blev udgangspunktet for Tycho Brahes systematiske udforskninger af verdensrummet, planeterne og stjernerne. De unikke forskningsfaciliteter og det miljø, der blev skabt omkring Tycho Brahe, var med til at tiltrække datidens fremmeste forskere til Hven.
Tycho Brahes forskning satte nye standarder for videnskabelig metode og systematik. Og han gjorde Hven til Europas centrum for astronomisk forskning.
Der er flere gode grunde til at nævne Tycho Brahe og Uranienborg i forbindelse med European Spallation Source – ESS. Verdens største mikroskop.
For det første var Uranienborg et meget fint eksempel på en førende forskningsinfrastruktur i sin samtid. For det andet fungerede Uranienborg som et samlingspunkt for forskere. Og så er det lidt pudsigt, at Hven ligger midt i Øresund og på den måde forener Danmark og Sverige.
ESS som infrastruktur og vækstpotentiale
Uranienborg var en vigtig infrastruktur for den tids fremmeste forskere. Det er jeg overbevist om, at ESS også bliver. Hvor Tycho Brahe i sit observatorium kiggede ud på gigantiske fænomener i verdensrummet langt væk, så bliver ESS et mikroskop, hvor man kan undersøge fænomener, der er så små, at den menneskelige hjerne knap kan begribe det.
Man kan undersøge helt små størrelser, men resultaterne har potentiale til at blive astronomiske. Når ESS tages i brug i 2019, kommer det ikke kun til at få betydning for europæisk forskning, men i høj grad også for dansk forskning og innovation. ESS kommer til at cementere Øresundsregionen som førende vidensregion på det bioteknologiske område. Og jeg forventer, at den nye facilitet vil få kolossal betydning for udviklingen og væksten i hele Danmark.
ESS kan bruges til mange forskellige ting
I modsætning til andre store forskningsinfrastrukturer kan ESS bruges inden for en bred vifte af forskningsområder. Det drejer sig for eksempel om den bioteknologiske forskning, der kan bruge ESS til at undersøge, hvordan medicin virker. Eller den materialeteknologiske forskning, som vil bruge ESS til at undersøge nye materialer til superledere, vindmøller og brændselsceller.
Det betyder, at ESS ikke kun kan bruges til klassisk grundforskning. Videnintensive virksomheder og den mere anvendelsesorienterede forskning og udvikling kan også få stort udbytte af ESS.
Når ESS kan komme til at få så stor betydning for dansk udvikling og innovation, så skyldes det ikke mindst, at der bliver stadigt større krav til danske virksomheders tekniske og videnskabelige kompetencer.
De seneste år videnskabelige udvikling har gjort det muligt at styre og manipulere processer helt ned på nanoniveau. Det betyder, at det er muligt at udvikle nye materialer, der er mere robuste, holdbare og miljøvenlige, end dem vi kender i dag.
På samme måde er det muligt at designe elektroniske kredsløb, der er så små, at de kan sprøjtes direkte ind i menneskekroppen eller lave medicin, der virker så præcist, at det først begynder at virke, når det når frem til den syge del af kroppen.
Danske virksomheder har allerede taget mange af de nye landevindinger til sig. Men det er en udvikling, som fremover kommer til at få endnu større betydning for danske virksomheder.
Hvis de skal kunne være med i den globale konkurrence, kommer de til at konkurrere på deres evne til at designe og fremstille produkter helt ned i nanoskalaen. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne får adgang. Adgang til værktøjer og tekniske instrumenter, hvor de kan udvikle deres produkter og teknikker.
Men også adgang til menneskelige ressourcer – dygtige og engagerede forskere, der kan få ideerne, gennemføre eksperimenterne og hjælpe med at omsætte dem i praksis. ESS gør det ikke alene, men den bliver et vigtigt skridt på vejen.
ESS som samlingspunkt for forskere
Som Uranienborg kommer ESS til at være et fyrtårn som forskningsinfrastruktur. Gode faciliteter er vigtige for at kunne tiltrække de dygtigste forskere og medarbejdere.
Og ESS kommer til at blive et samlingspunkt for nogle af verdens bedste forskere. De forskere kommer til at skabe et unikt miljø inden for det materiale- og bioteknologiske område. Derfor er det også afgørende for Danmark og den danske investering, at 'ESS Datamanagement og Software Center' bliver etableret på denne side af Øresund.
Centret kommer i sig selv til at beskæftige 60-65 forskere og teknikere. Det får til opgave at opsamle data og hjælpe besøgende forskere med at analysere og fortolke de data, der kommer ud af deres eksperimenter. De forskere, der kommer til at arbejde med ESS, kommer derfor helt naturligt også til at skulle omkring centeret – og Danmark.
ESS' betydning for Danmark og Øresundsregionen
Der er mange ligheder mellem Tycho Brahes observatorium Uranienborg og ESS. Der er dog et væsentligt punkt, hvor sammenligningen ikke holder længere. ESS er ikke finansieret af en konge. Og nutidens forskningsinvesteringer er ikke afhængige af, om man holder sig på god fod med majestæten.
Vi har fra politisk side været med til at skabe rammerne ved at investere i et unikt eksempel på forskningsinfrastruktur i Danmark. Nu er det op til jer at sørge for, at det kæmpe potentiale, ESS udgør, bliver udnyttet.
Med ESS kommer Øresundsregionen for første gang til at huse en af Europas store internationale forskningsfaciliteter. Og derfor er det også helt på sin plads, at man i Kastrup Lufthavn skilter og reklamerer for ESS.
Jeg er ikke i tvivl om, at ESS' betydning for Danmark bliver enorm. Det kan virke som god tid til 2019, hvor ESS kan tages i brug. Men det er vigtigt, at det bliver forberedt godt, så Danmark, dansk forskning og erhvervsliv kan få mest muligt ud af verdens største mikroskop.
Konferencen i dag kan forhåbentlig være med til at sætte det forløb rigtig godt i gang. Jeg håber, at I får en god og udbytterig konference.