Det talte ord gælder.
Kære forskere, kære gæster.
Tak, fordi jeg måtte komme i dag og åbne Det Strategiske Forskningsråds konference om forskning i forebyggelse.
Lad mig begynde med en lille historie om en klassiker inden for forebyggelse, nemlig vaccinen. Koppesygdommen var i århundreder en af de mest alvorlige infektionssygdomme i verden.
I 1700-tallet hærgede omfattende koppeepidemier, og alene i Europa menes 45 millioner mennesker at være døde af sygdommen. Endnu flere blev invalideret og alvorligt vansiret af store ar. Det var først da den britiske læge, Edward Jenner, gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse, at koppebekæmpelsen for alvor tog fart.
Jenner var praktiserende læge i Berkley i England. Og gennem sit arbejde opdagede han, at malkepiger, der malkede køer med sygdommen kokopper, ofte fik kokopper på hånden uden at blive syge. Og hvad der var mere interessant; bagefter kunne malkepigerne ikke smittes med den livsfarlige koppesygdom.
Det fik Jenner til systematisk at studere sammenhængen mellem kokopper og kopper. Og han fandt ud af, at der var forskellige slags kokopper, og at en af dem gav mennesker immunitet over for kopper. Da en lokal malkepige blev smittet med kokopper, greb Jenner chancen og indpodede en 8 årig dreng med smitstof fra malkepigen.
Derefter udsatte han drengen for smitte med kopper. Men drengen blev ikke syg! Jenner havde opdaget en vaccine mod kopper. Hans resultater blev offentliggjort i 1798 og vaccinen bredte sig med stor hast. I Danmark blev koppevacination lovbefalet i 1810. Og i 1980 erklærede WHO koppesygdommen for udryddet.
Forebyggelse er sundt for økonomien
Forebyggelse af sygdomme er bedre end behandling. Det gjaldt i 1700 tallet. Og det gælder i dag – Omend vi heldigvis har en noget højere forskningsetisk standard end hos Jenner.
Forebyggelse har stor betydning for den enkelte og for hele samfundet. Og forebyggelse er med til at sikre, at den enkelte borger kan udfolde sit fulde potentiale og få bedre muligheder for at leve det liv, han eller hun ønsker.
Samtidig er der sund økonomi i forebyggelse. Og det er vigtigt, ikke mindst i en tid, hvor der er et stigende pres på sundhedssektoren. Hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme. I dag bruger vi 80 procent af det danske sundhedsbudget på kroniske sygdomme, som f.eks. sukkersyge, hjertekarsygdomme og muskel- og skeletsygdomme. Og det forventes, at antallet af kronisk syge patienter vil vokse på grund af vores levevis og stigende levealder.
Det er en af årsagerne til, at det vurderes, at de offentlige udgifter til sundhedsområdet vil vokse i løbet af de næste 40 år, til knap 10 procent af BNP i 2050. Det svarer til en samlet stigning fra 2010 til 2050 på 40 procent, eller godt 50 mia. kr. Det offentlige sundhedssystem er altså under pres.
Derfor er det væsentligt at sætte fokus på, hvordan vi med en stærk forebyggelsesindsats kan komme både den enkelte borger og samfundet til gode. For den enkelte borger kan forebyggelse give en bedre livskvalitet og øge levealderen. Og for samfundet kan sygdomsforebyggelse betyde flere hænder på arbejdsmarkedet og færre udgifter til sygdomsbehandling.
Eksempel: Forebyggelse af hjertekarsygdomme
Hjertekarsygdomme er et godt eksempel på et forskningsområde, hvor vi er nået langt med forebyggelsesindsatsen i Danmark. I løbet af de seneste 15 år, er dødeligheden blandt patienter med hjertekarsygdomme faldet med 50 procent.
Det betyder ikke, at der ikke længere er behov for forskning på det område. Det Strategiske Forskningsråd har bl.a. givet støtte til et projekt, hvor man undersøger, hvordan den enkeltes gener, kost og livsstil hænger sammen med sandsynligheden for at udvikle hjerteflimmer.
I et andet projekt, som har fået støtte i år, skal man undersøge, hvordan patienter, der har fået en blodprop, kan behandles forebyggende med en blodtryksmanchet. Manchetten begrænser blodproppens skadevirkning og kan sandsynligvis også forebygge at patienten får tilbagefald senere.
Forskerne ved allerede fra et pilotprojekt, at metoden virker, men de ved ikke med sikkerhed, hvorfor eller hvordan den virker. Og der er behov for mere forskning, før metoden kan gøres til en standardbehandling, som kan komme nogle af de 420.000 patienter med hjertekarsygdomme til glæde.
Vi skal vide mere om, hvad der virker
Vi skal generelt vide mere om, hvad der virker. Der er nogen, der har omtalt forebyggelsesområdet som det mest omtalte og mindst udviklede område inden for moderne sundhedsvidenskab. Det kan der måske være noget om.
Selvom vi gør det godt på nogle områder, er der brug for meget mere viden om forebyggelsesarbejdet. Vi skal vide mere om, hvad der virker i forhold til forebyggelse, så vi kan omsætte det til konkret handling i kommuner og regioner. F.eks. ved vi stadig kun lidt om, hvordan man effektivt fremmer en sund livsstil i den brede befolkning.
Vi ved alle sammen, at rygning og alkohol ikke er godt for helbredet. Og vi ved også, at motion og kost har betydning for sundheden. Men på trods af utallige kampagner og udbredt viden i befolkningen er det kun i begrænset omfang lykkes at opnå adfærdsændringer.
Der er også stadig en betydelig samfundsmæssig ulighed i sundhed. Også i den patientrettede forebyggelse er der brug for mere viden og evidens. Vi skal vide mere om, hvordan vi forbygger, at patienterne får tilbagefald og skal genindlægges. Og endelig har vi brug for mere viden om nationale screenings- og vaccineprogrammer.
Skal vi komme nærmere på en løsning af de problemer, vi står over for i sundhedssektoren, skal der mere forskning til. Men forebyggelsesområdet rummer en stor spændvidde med mange forskellige indsatsområder og aktiviteter. Derfor er der hele tiden en fare for, at vi kommer til at bruge pengene på en bred palet af aktiviteter, som vi ikke kender effekten af.
Derfor er det vigtigt, at vi både i kommuner og regioner bruger de knappe offentlige midler mere intelligent. Og at vi målretter indsatsen til de områder, hvor den har mest effekt og skaber mest mulig livskvalitet for borgerne.
Gode forskningsforudsætninger i Danmark
Der er gode forudsætninger i Danmark for at opnå øget viden og evidens inden for forebyggelsesområdet. Vores sundhedsforskning er på et højt internationalt niveau.
Vi har omfangsrige registre, og danske forskere har adgang til en af de bedste og mest avancerede biobanker i verden, Den Nationale Biobank, som blev indviet i marts i år.
De gode danske forudsætninger gør det også muligt for danske forskere at deltage i internationalt forskningssamarbejde på højt niveau. F.eks. bliver det muligt at deltage i forskning på europæisk niveau som en del af EU’s kommende forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020.
Rammeprogrammet har et foreslået budget på ca. 600 milliarder kroner, og programmet vil blive til stor gavn for dansk forskning også inden for sundhedsområdet. Blandt andet forventes det, at forebyggelsesforskning vil fylde meget.
Forebyggelse er bedre end behandling
Der er sket meget med forebyggelsesforskningen, siden Jenner i 1798 offentliggjorde resultaterne af sit vaccinationsforsøg. Tidligere handlede forebyggelse primært om at forhindre smitsomme sygdomme, som f.eks. kopper, i at sprede sig. I dag er fokus bredere og indsatsen mere kompleks.
De sygdomme, som skal forebygges, er ofte resultatet af et sammenspil mellem en række faktorer, som miljøpåvirkning, livsstil og individuel gensammensætning. Den kompleksitet og bredde afspejler dagens konference, hvor I bl.a. skal høre:
- om arv og miljøs påvirkning i forhold til børnefedme, - om hvordan vi kan blive bedre til at screene for livmoderhalskræft,
- og om kommunernes behov for viden om forebyggelse.
Konferencen i dag præsenterer forskellige strategiske forskningsaktiviteter på forebyggelsesområdet, der alle har fået bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd.
Og i den forbindelse vil jeg gerne takke Det Strategiske Forskningsråd for at sætte fokus på Forebyggelse på dagens konference.
For det er bedre at forebygge sygdom, end at behandle den, når den er opstået. Og det er vigtigt at forebygge at sygdomme forværres og kompliceres, når de er opstået. Det gælder både for den enkelte borgers livskvalitet og for samfundet som helhed.
Og med de ord vil jeg ønske jer alle en god og udbytterig konference.