Det talte ord gælder.
Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om Danmarks kommende innovationsstrategi. Tak til GTS-Foreningen som med arrangementet påtager sig en rolle i forhold til innovation i Danmark.
Tidligere i dag fortalte Bernd Venohr om de tyske såkaldte "hidden champions". Det er virksomheder, der ofte ikke er så stor opmærksomhed omkring, fordi de er underleverandører.
Men de er succesfulde virksomheder, der skaber vækst og beskæftigelse. De er markedsledere inden for deres specialiserede område. Og de er netop kendetegnet ved et stort fokus på innovation.
De er netop ikke markedsledere, fordi de alene fokuserer på prisen – men derimod på grund af deres store fokus på hele tiden at forbedre deres produkter og serviceydelser. De konkurrerer primært på innovation fremfor pris.
Det er det samme skifte, jeg ser som nødvendigt for danske virksomheder og for Danmark. Vi skal understøtte danske virksomheders spring fra den nuværende portefølje til udviklingen af næste generations produkter.
Vi skal sætte øget fokus på at omsætte viden til værdi for virksomheder og for samfundet. Vi er gode til at forske og skabe viden af høj kvalitet i Danmark. Men vi er ikke altid lige så gode til at omsætte det til værdi for samfundet.
Og det er det formål innovationsstrategien skal tjene. Der er rigtig mange af jer, der er med her i dag, som allerede har bidraget til arbejdet med den kommende innovationsstrategi.
Det er jeg glad for. For det er vigtigt, at det bliver et fælles projekt – et projekt, der er forankret bredt hos alle relevante aktører. På baggrund af de mange input fremlagde vi i sommer en vision for innovationsstrategien.
Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. Med andre ord: En del af svaret på det, vi skal leve af i fremtiden.
Som et af elementerne i innovationsstrategien får vi foretaget en international evaluering af det danske innovationssystem. Evalueringen laves af ERAC - European Research Area Committee under Europakommissionen.
Det er efterhånden mange år siden, vi har fået lavet en international samlet vurdering af innovationsindsatsen. Vi skal tilbage til 1990’erne, hvor OECD evaluerede systemet. Anbefalingerne fra evalueringen offentliggøres på en åben konference i næste uge den 27. september. Det ser jeg selvfølgelig også meget frem til.
Jeg er overbevist om, at vi har noget at glæde os til. Både i den forstand, at evalueringen sandsynligvis vil bekræfte, at vi har et godt system, men også i den forstand, at der vil komme et nyt – internationalt – syn på systemets evne til at fange og løfte de danske udfordringer og vores politiske ambitioner.
Derfor vil anbefalingerne fra ERAC evalueringen naturligvis - sammen med alle de gode input vi har fået fra mange af jer - indgå som grundlag for strategien. Jeg regner med, at vi kan offentliggøre strategien senere på året og vil derfor i dag ikke redegøre for innovationsstrategien.
Men jeg vil gerne fokusere på nogle af de temaer og udfordringer, som jeg ser som afgørende for en ny samlet innovationsstrategi.
Samfundsmæssige udfordringer og stor skala
For det første mener jeg som nævnt, at innovationsindsatsen i langt højere grad skal tage afsæt i løsningen af de samfundsmæssige udfordringer. Det handler om "Doing well by doing good".
Der er bred enighed om, at vi både i Danmark og globalt står over for nogle store udfordringer omkring fødevareforsyning, knappe energiressourcer, klimaforandringer og så videre.
Vi får brug for helt konkrete innovative løsninger på for eksempel, hvordan vi skal håndtere affaldsprodukterne i landbruget på en intelligent måde, eller hvordan vi skal håndtere spildevandet på hospitalerne. Og det er problemer, som rigtig mange andre lande også vil stå overfor.
Vi har i Danmark nogle stærke kompetencer både i erhvervslivet og i forskningsverdenen, som kan bidrage til at løse nogle af disse spørgsmål. Både de globale og de nære. Min opfattelse er imidlertid, at vi ikke har helt optimale muligheder for at arbejde målrettet og strategisk med at løse de store samfundsmæssige udfordringer.
Jeg er overbevist om, at vi kan få mere effekt – i form af øget innovationskapacitet ud af vore ressourcer. Innovationssystemet er i det store og hele indrettet, så det understøtter rigtig mange enkeltstående innovationsprojekter baseret på gode ideer til at udvikle ny teknologi.
Derefter er det op til virksomhederne at forsøge at anvende teknologien i produkter og services. Det er det, vi kalder for en udbudsorienteret innovationspolitik. Det skal vi stadig have, og det har vi faktisk i Danmark været gode til at opbygge – men vi skal supplere det med en mere efterspørgselsorienteret indsats. Det er det nye!
Det vil sige en mere strategisk og sammenhængende indsats, som tager sit afsæt i en identifikation af problemerne og efterspørgslen på løsninger.
Den offentlige sektor skal bruge intelligent indkøb til at fremme innovation. Dermed skabes et marked for virksomheder samtidig med, at vi får adresseret nogle af de store udfordringer, vi står overfor.
Et af problemerne i dag er samtidig, at mange projekter stopper ved udviklingen af det nye innovative produkt. Det mangler det sidste skub for at komme på markedet og kunne sælges i stor skala. Nogle gange fordi offentlige regler spænder ben for det, og det skal vi søge at undgå.
For eksempel er der et problem i forhold til udbredelsen af telemedicin. Behandling i eget hjem via telemedicin er for eksempel relevant i forbindelse med kronisk syge. I dag vedrører mere end 70 procent af de offentlige sundhedsudgifter behandling af kroniske sygdomme. Så potentialet for at reducere omkostningerne er enorme.
Der udvikles rigtig spændende produkter men udbredelsen halter, fordi lægerne for eksempel kun bliver betalt ved patienters fysiske fremmøde. Det er ikke godt nok. Vi skal tænke hele kæden igennem - fra forskning til forandring – og være villige til at fjerne barrierer.
Den offentlige sektor skal understøtte innovation – og ikke være en stopklods for det. Vi står i Danmark over for mange af de samme udfordringer som i andre lande.
Hvis Danmark skal spille en rolle i forhold til løsningen af samfundsmæssige udfordringer set i et globalt perspektiv, er det afgørende, at vi bliver bedre til at samarbejde og koordinere. Det gælder i det offentlige og i det private – og ikke mindst på tværs af sektorer.
Alle kræfter er nødvendige. På kommunalt, regionalt og nationalt plan skal de rette aktører inddrages, og vi skal udnytte den stærke offentlige sektor som en motor for innovation. Derfor skal der etableres en arkitektur for partnerskaber om innovation, der kan sikre bredere inddragelse og sikre, at partnerskaberne resulterer i konkret implementering.
For at kunne det, er jeg indstillet på, at vi tænker i nye baner, både når det gælder beslutningsstrukturer og konkrete virkemidler på innovationsområdet. Vi skal have set grundigt på måden, vi har skruet innovationssystemet sammen på i dag.
Det nuværende innovationssystem med de mange ordninger, forskellige råd og fonde og den grundlæggende udbudsorienterede tilgang, som gælder i dag, kræver et tvist for at kunne leve op til de nye ambitioner.
Behov for strømlining
Det fører mig til et andet punkt, som jeg mener, at vi skal have taget fat på.
Jeg hører fra virksomhederne, at der for eksempel ikke er ens vilkår for virksomheder og videninstitutioner i de forskellige innovationsordninger. Det skal vi have gjort noget ved.
Selvom det selvfølgelig ikke er tilsigtet, så er resultatet, at der kan "shoppes rundt" mellem forskellige ordninger for at finde det mest fordelagtige tilbud. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Systemet er jo i dag ofte velbegrundet ud fra den enkelte ordnings eller det enkelte bevillingsorgans egen logik. Men samlet er det nærmere et resultat af knopskydninger, historiske tilfældigheder, politiske kompromisser - og måske også ressortmæssige interesser, snarere end en klar logik og en refleksion af brugernes ønsker.
Derfor er jeg indstillet på at se nærmere på, hvordan systemet og vilkårene i systemet kan forenkles. Selvom det selvfølgelig ikke er en nem øvelse.
Uddannelse og innovation
Et tredje punkt, som jeg mener, der skal fokus på i en innovationsstrategi, er uddannelsernes rolle i den samlede innovationsindsats.
Jeg har flere gange sammenlignet den overgang til et innovationssamfund, som vi er midt i, med den overgang vi i sin tid gennemgik, da vi gik fra bondesamfundet til industrisamfundet. Dengang som nu er løsningen viden og uddannelse.
De nye dimittender fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier skal være langt bedre rustet til at bidrage til innovation i virksomhederne og i samfundet.
Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier hjælper med til at gøre flere studerende mere innovative. Og det samme gælder selvfølgelig også i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det skal ske gennem en bred vifte af aktiviteter som eksempelvis iværksætterkonkurrencer, kurser og studentervæksthuse, som allerede findes i dag.
Men jeg mener, at det er afgørende, at innovative kompetencer bliver et selvstændigt mål for alle de videregående uddannelser. Og ikke blot et enkelt kursus eller en enkelt lektion sent fredag eftermiddag for de særligt motiverede.
Uddannelserne skal stadig være båret af en stærk kernefaglighed. Men de studerende skal i højere grad lære at sætte den i spil – i forhold til konkrete problemstillinger og sammen med andre fag. Med andre ord handler det ikke blot om at uddanne i innovation, men i højere grad om at få innovation ind i uddannelserne.
Det handler derfor om mere grundlæggende forhold som indholdet og sigtet med vore uddannelser, om ansættelsesforhold og meriteringssystemer for undervisere og forskere på vore videregående uddannelser og om langt tættere samspil mellem uddannelsesinstitutionerne og aftagerne i erhvervslivet og det øvrige samfund.
Internationalisering
Et sidste punkt, jeg vil nævne, er internationalisering. Der er behov for, at innovationssystemet understøtter internationaliseringsaktiviteter i højere grad, end det sker i dag. Som jeg sagde indledningsvist, skal danske virksomheder konkurrere på viden og innovation.
Og i den sammenhæng er Danmark kun et lille land, som i endnu højere grad bør udnytte den store mængde viden, der produceres uden for landets grænser. Den danske produktion af viden udgør trods alt kun en lille del af verdensproduktionen. Derfor har regeringen også i finanslovsudspillet lagt op til, at der afsættes 25 mio. kroner til nye innovationscentre på vækstmarkeder.
Innovationscentrene skal bidrage med at formidle netværk, markedskendskab og skræddersyet rådgivning for de danske virksomheder og videninstitutioner – helt i tråd med det arbejde, der allerede foregår i de eksisterende centre.
Som en lille åben økonomi – og som et land, der vil fokusere på løsningen af samfundsmæssige problemer – er der et helt åbenlyst behov for, at vi har et internationalt perspektiv i innovationsindsatsen. Også i EU's nye rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, vil indsatsen rette sig mod de samfundsmæssige udfordringer.
Danmarks nye fokus vil derfor spille godt op imod denne indsats. Det vil give adgang til gode internationale samarbejdspartnere og EU's midler til forskning og innovation.
Det er vigtigt, at vi udnytter viden, hvor den end findes. Nu hvor vi er til et arrangement, der holdes af GTS-foreningen, så vil jeg da også lige nævne, at GTS-institutterne selvfølgelig også har en vigtig rolle i forhold til internationalisering.
Lad mig give et eksempel på, hvad de bidrager med. Tilbage i 2005 tog Teknologisk Institut til Californien for at opspore ny teknologi. De oplevede bl.a., hvordan man ved at behandle produkters overflader helt nede på mikroniveau kunne sikre, at harddiske ikke kunne klistre sammen, når de blev varme og var tæt på hinanden. Harddiskene gik i stykker, når de klistrede sammen, så det undgik man ved at behandle overfladerne.
Metoden med at behandle overfladerne helt nede på mikroniveauet kaldes for nanocoatning. Teknologisk Institut fik den gode idé, at metoden måske kunne bruges til at forbedre høreapparater og head sets. Begge produkter havde problemer med, at fugt, sved og skidt trængte ind i apparaterne. Derfor skulle de ofte repareres, og det nedsatte produkternes holdbarhed. Teknologisk Institut udviklede og patenterede derfor processerne, og samtidig blev procesmulighederne overført til en række danske virksomheder.
Blandt andet blev det benyttet af den danske høreapparat-producent WIDEX. Det gav dem et forspring i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Siden da har jeg hørt, at det er gået stærkt med at overføre teknologien til nye områder.
Det er et godt eksempel på, at international viden videreudvikles og omsættes til innovation i danske virksomheder. Og på at de danske videninstitutioner har en vigtig rolle i forhold til internationalisering.
Styrkelse af den internationale "videnhjemtagning", styrkelse af internationale samarbejdsrelationer og orientering mod udfordringer af global relevans vil være centralt i innovationsstrategien.
Afrunding
Danmarks kommende innovationsstrategi skal netop være Danmarks innovationsstrategi.
Derfor er jeg glad for, at så mange af deltagerne i dag på den ene eller anden måde har været involveret i arbejdet med strategien – og denne dialog håber jeg kan fortsætte.
Jeg er også glad for, at så mange interessenter venter spændt – eller utålmodigt – på innovationsstrategien. Vi prøver hele tiden at bruge jeres mange gode input til strategien i arbejdet.
Det håber jeg, at I allerede nu kan fornemme. Vi skal alle hjælpes ad med at gøre Danmark til løsningernes land.