Det talte ord gælder.
Tak fordi jeg må sige et par indledende ord til denne spændende dag. Tak til Aarhus Universitet og VIA for at have arrangeret konferencen i dag. Særlig tak til Aarhus Universitet for initiativet til konferencen. Og til VIA for at lægge lokaler til.
I sidste uge var jeg forhandlingsleder ved en ministerkonference i Bukarest, hvor vi skulle nå til en aftale om Bologna-processens mål for de næste tre år. 47 europæiske lande var med til ministerkonferencen. Og naturligvis er sprog vigtig i sådan en sammenhæng. I plenum. Ved forhandlingsbordet. Og ved snakken i korridorerne.
Samtidig var det et realitetstjek af, at sprog er meget mere end et praktisk redskab til kommunikation. Sprog er kultur, historie og identitet. Og sprogkundskaber er nøglen til forståelse og viden om andre lande.
Ved konferencen nåede vi frem til en aftale, der blandt andet skal gøre det lettere for europæiske studerende at tage på praktikophold eller læse et semester i et andet europæisk land.
Det er naturligvis godt nyt. Også for sprogområdet. Udlandsophold fremmer både sprogkundskaber og kulturel forståelse. De kompetencer er vigtige i en stadig mere globaliseret verden.
Vi skal beherske andre sprog end dansk for at kunne deltage kvalificeret i politiske og kulturelle fællesskaber. Og vi skal være dygtige til sprog og kulturforståelse for at udbygge vores samhandel med andre lande.
Det er værd at bemærke, at den danske eksport udgør over halvdelen af vores bruttonationalprodukt og kaster 700.000 arbejdspladser af sig. Sprog og interkulturel forståelse er hård valuta på et globaliseret og konkurrenceudsat marked.
Sprog i hele uddannelsessystemet
Sprogområdet er en prioritet for regeringen. Og jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog for det store arbejde og de mange gode og konstruktive anbefalinger. Det er anbefalinger, som vi vil inddrage i vores arbejde med at styrke sprogene i uddannelsessystemet.
Sprog er en kernekompetence, som alle i forskellig grad og på forskellige niveauer skal have mulighed for at tilegne sig. Og regeringen vil gøre sit for at udvikle og forbedre rammerne for fremmedsprogsundervisningen.
Diskussionen om kompetencer i fremmedsprog vedrører hele uddannelsessystemet – fra grundskole til universitetet. Alle led i fødekæden er vigtige.
Lad mig komme med en hurtig rundtur med nogle af de aktuelle tiltag på de forskellige områder:
På folkeskoleområdet vil vi styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden gennem en udvidelse af sprogundervisningen, så der kan tilbydes op til tre fremmedsprog.
Der er ikke planer om at igangsætte obligatorisk engelsk fra 1. klasse som arbejdsgruppen anbefaler, da vi i dag ikke har nok viden om resultaterne af tidlig sprogstart. Men det skal understreges, at kommunerne allerede har mulighed for at indføre tidlig sprogstart.
I erhvervsuddannelserne er der bevilliget midler til et udviklingsprojekt, der har til formål at forbedre elevernes engelskkompetencer. Gennem samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler skal projektet blandt andet afdække, hvordan skolerne kan blive bedre til at tilgodese virksomhedernes fremmedsprogsbehov.
I de gymnasiale uddannelser er der sat en række projekter i gang, hvor der fokuseres på anvendelsesorienterede tilgange til fremmedsprogsundervisningen, og nye, it-baserede medier afprøves.
I forrige uge kom vi med et udspil til en reform af læreruddannelsen. Vi ønsker at give professionshøjskolerne frihed til at skabe mere moderne og fagligt stærkere læreruddannelser.
Professionshøjskolerne skal have mulighed for at tilrettelægge særlige uddannelsesprofiler, så de kan blive mere attraktive og øge rekrutteringen. Uddannelsesstederne vil dermed få bedre muligheder for at kunne tiltrække studerende til trængte fag, som eksempelvis tysk og fransk.
Desuden vil der blive nye muligheder for samarbejde mellem professionsskoler og universiteter om fag, hvor de faglige miljøer er pressede af en lille tilgang af studerende. Modellen giver mulighed for at styrke tysk og fransk med flere af de anbefalinger som arbejdsgruppen er kommet med.
Det handler blandt andet om muligheden for trefaglige sproglærere. Og det handler om, at der skabes en bedre arbejdsdeling på tværs af professionshøjskolerne for fremadrettet at sikre udbuddet og oprettelsen af fagmoduler, der leder til undervisningskompetence i sprogfagene.
Desuden skal de lærerstuderende have samme vilkår og muligheder for internationalisering som gør sig gældende for andre videregående uddannelser. I dag begrænses de studerendes muligheder for at tage studieophold i udlandet af de bindinger, der ligger i læreruddannelsen.
Den nye læreruddannelse vil give både studerende og institutioner bedre muligheder for at indgå aftaler med udenlandske institutioner og bedre muligheder for udlandsophold og efterfølgende merit.
Læreruddannelsen vinder ved at få sådan et øget internationalt udsyn. Vi skal have flere lærerstuderende på studieophold. Det burde være naturligt, at alle, der skal undervise i fremmedsprog, har haft mulighed for at opholde sig i det pågældende land i en periode.
På universitetsområdet har vi netop gennemført en række tilsynsmøder med universiteterne. På møderne er sproguddannelserne blevet drøftet i lyset af de udfordringer, som arbejdsgruppen har klarlagt.
Så vi vil nu samle op og gøre status på universiteternes arbejde på sprogområdet. Der spirer mange samarbejder frem på tværs af universiteterne og ambitionerne er høje. Det er vigtigt at fortsætte den udvikling.
Sammenhæng styrker sprogområdet
For to uger siden kom regeringen med en redegørelse om mere sammenhæng i det videregående uddannelsessystem.
Det handler grundlæggende om at sætte de studerende foran systemet, udvikle mere fleksible uddannelser og skabe bedre overgangsmuligheder mellem uddannelserne.
Samarbejde mellem de videregående uddannelser kan styrke sprogfagene. Øget samarbejde kan bl.a. bidrage til, at ressourcerne udnyttes bedre og til at udvikle øget fleksibilitet i form af flere valgmuligheder for de studerende. Det gælder både internt samarbejde på det enkelte universitet. På tværs af universiteterne. Og på tværs af universiteter og professionshøjskoler.
I universiteternes udviklingskontrakter er bedre sammenhæng i uddannelsessystemet også et af de fire pligtige mål. Og her kunne man forestille sig, at netop et tværgående samarbejde omkring mindre sprogfag ville kunne indgå i udviklingskontrakterne.
Sammenhæng handler også om samarbejde om videngrundlag. Institutionerne bør blive bedre til at udnytte hinandens viden og styrkepositioner på tværs af sektorerne, så kvaliteten af uddannelse løftes i hele det videregående uddannelsessystem.
Hvordan kan universiteternes forskning i fremmedsprogsdidaktik f.eks. bedst muligt videnudveksles med fremmedsprogslærere i resten af uddannelsessystemet? Det er en væsentlig diskussion, som jeg er glad for, at I også tager fat på i dag.
Sprogområdet er en vigtig brik i hele uddannelsessystemet. Det fremgår også af de tiltag, som regeringen er kommet med. Jeg har nævnt sammenhængsredegørelsen, der blev offentliggjort for 14 dage siden. Og det aktuelle udspil omkring en ny læreruddannelse.
Men fremmedsprog og interkulturelle kompetencer vil naturligvis også spille en stor rolle, når vi skal understøtte internationaliseringen af de videregående uddannelser, hvilket vi også arbejder med en ny strategi for.
Endelig er det jo vigtigt at understrege, at sprog ikke kun er relevant for de sprogstuderende. Der er også behov for, at flere af de øvrige studerende på de videregående uddannelser vedligeholder og udbygger deres sprogkompetencer. Det er vigtigt at overveje, hvordan det kan ske. Kunne det f.eks. ske ved, at de studerende får mulighed for at integrere en sprogkomponent i deres uddannelse? Det ville ligge i tråd med visionen om det fleksible uddannelsesvalg, som ligger i sammenhængsredegørelsen.
Målet er et uddannelseslandskab, hvor de studerende i langt højere grad kan tilpasse deres uddannelser til den virkelighed, de møder, når de står med deres eksamensbevis i hånden.
Og virkeligheden er også, at verden er under forandring. Det økonomiske verdenskort er i fuld gang med at blive omskrevet. Tyskland er stadig vores største handelspartner, og størstedelen af Danmarks eksport går til nærmarkederne i Europa. Men det er uden for Europa, at væksten og købekraften stiger. Det er i Asien og i Sydamerika. Det er i BRIK-landene.
Det skal også afspejles i et mangfoldigt sprogudbud i uddannelsessystemet. Og det skal også kunne aflæses i de studerendes valg, når de vælger studieophold i udlandet.
Sprog åbner døre
Sprog og kulturforståelse åbner døre. Og det gælder ikke kun, når man sidder ved forhandlingsbordet i Bukarest. Her kommer man ikke langt med Google Translate.
Nogle af mine medarbejdere havde ved et møde i Bukarest med deres rumænske og aserbajdsjanske kollegaer fået fortalt, at jeg var blevet kaldt "beautiful boy". Ikke på grund af min fremtoning. Men fordi Danmark i en dansk avisartikel var beskrevet som den dygtige i klassen, hvilket gennem Google Translate var blevet til, at Danmarks uddannelsesminister var en beautiful boy.
Evnen til at kommunikere på andre sprog og forstå andre kulturer er afgørende for den rolle, som Danmark kommer til at spille en moderne, global verden.
Regeringen prioriterer sprogområdet. Fra grundskole til universitetet. Vi vil skabe rammerne for mangfoldighed og kvalitet i fremmedsprogsundervisningen. Vi vil skabe sammenhæng både på tværs og på langs af hele uddannelsessystemet.
Endelig vil jeg tilføje, at det er vigtigt, at Danmark aktivt deltager i kvalificeret debat om sprog, og får adgang til international viden om undervisning i fremmedsprog.
Og derfor mener jeg også, at det bør overvejes, om Danmark skal ansøge om medlemskab af European Centre for Modern Languages. En anbefaling som arbejdsgruppen også er kommet med.
Endelig en stor tak til arbejdsgruppen for at bringe arbejdet med fremmedsprog fremad. Jeg håber, at I får en rigtig god konference, og jeg glæder mig til at høre, hvad I kommer frem til, så vi kan brolægge vejen for de gode visioner og forslag til praksis i hele det danske uddannelsessystem.
Tak for ordet.