Det talte ord gælder.
Tak for ordet. Det er en stor ære at få lov at medvirke ved åbningen af Teologiens Døgn.
Jeg har tit været her i Aarhus Domkirke, men altid i tilhørerens rolle. Ofte og gerne når byens biskop har kaldt til højmesse juledag. En oplevelse, der aldrig skuffer, og en forkyndelse, der rummer essensen af min opfattelse af Folkekirken.
Som taler og uddannelsesminister er jeg i dag i en noget uvant rolle i Aarhus Domkirke. Men nu er der jo allerede gået 13 engle gennem rummet – endda af beton – så jeg er frisk på udfordringen.
Og lad mig starte netop med de store udfordringer. For det er svært ikke at åbne en avis eller tænde for nyhederne uden at få tudet ørerne fulde om, at Danmark og Europa er i krise. Gælden er høj. Væksten er lav. Vi er udfordret af klimaforandringer, energimangel og en aldrende befolkning. Og vi er i et globalt kapløb med lande, der både løber hurtigere og producere billigere end vi gør i Danmark.
Hvordan passer teologien ind her? Hvad er teologiens rolle i forbindelse med de store udfordringer? Jeg lader spørgsmålet stå et øjeblik.
Lad mig først skrue tiden et par måneder tilbage.
Mit første lovforslag som minister var fusionen mellem Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet. Ser man på ingeniøruddannelsen, så er svaret på nyttespørgsmålet umiddelbart meget håndgribeligt. Ingeniører lærer at bygge vindmøller, skibe og broer. Ingeniører konstruerer nye teknologier og effektiviserer arbejdsprocesser.
Men hvad bidrager teologien med?
- Styrker bønnemøder betalingsbalancen?
- Er evangeliet en velsignelse for væksten?
- Øger salmesang Danmarks BNP?
Nej, ikke umiddelbart.
Men som bekendt lever vi ikke af brød alene. Og svaret på energikrise og truende klimaforandringer fordrer ikke bare teknologiske landvindinger fra innovative ingeniører.
De store udfordringer bringer os også i en position, hvor vi har brug for at diskutere vores egen rolle som samfund i et større perspektiv.
Og svaret på en aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder er der ikke blot velfærdsteknologi og sundhedsfremme. Der er også behov for bearbejdning af vores selvforståelse som individer i en helhed. Og her spiller de klassiske teologiske og humanistiske discipliner på universiteterne en vigtig rolle.
Vi har som samfund brug for, at der kommer kandidater ud fra universiteterne, der påvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar. Vi har brug for kandidater, der kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød. Og vi har brug for kandidater, der kan forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og bidrage med historisk bevidsthed og viden.
I en krise- og brydningstid har vi i særlig grad brug for at kende vores rødder og udforske vores visioners rækkevidde.
Teologi og det moderne universitet
Den politiske dagsorden er præget af den økonomiske krise og de store udfordringer, vi står overfor. Og der er naturligt meget fokus på, hvordan vi får skabt vækst og arbejdspladser igen.
For mig er der ingen tvivl om, at uddannelse og forskning er afgørende for at sikre vækst og velstand.
Regeringen er en reformregering. Og ambitionerne er høje. Endnu flere skal tage en videregående uddannelser. Der skal være et tættere samarbejde med erhvervslivet. Og kandidaterne skal uddannes til arbejde – ikke ledighed.
En række debattører og universitetsfolk har benyttet lejligheden til at advare imod at svække de klassiske universitetsdyder til fordel for begreber som kompetencer, erhvervsparathed og entreprenørskab.
Jeg vil gerne understrege, at debatten om universitetets selvforståelse og rolle i samfundet er vigtig. Men jeg mener, at det er udtryk for en forældet tankegang at tale om en konflikt mellem det moderne og det klassiske og mellem erhvervsparathed og fordybelse. Og mellem kompetencer og dannelse.
Et universitet skal kunne rumme begge dele. Og jeg vil påstå, at vi ikke har et moderne universitet, hvis de to ting ikke lever side om side og hænger sammen. Universitetet skal udvikle sig i takt med samfundet og forholde sig aktivt til samfundet.
Derfor er det også en interessant konstellation, man har etableret på Aarhus Universitet, hvor teologi er kommet i klasse med 10 andre faglige miljøer; fra Antropologi til Østeuropastudier. Det er interessant, fordi de store udfordringer kun kan løses, hvis vi samarbejder på tværs af fagområder. Fordi den verden, der søges dybere indsigt i, er sammensat og kompleks. Og fordi de samfundsproblemer, der søges løsninger på, overskrider grænserne mellem de enkelte fagområder.
Det er en udfordring for teologi, og det rummer en masse muligheder. Så jeg glæder mig til at følge udviklingen på Aarhus Universitet.
Clint Eastwood og evangeliet
Jeg vil gerne kvittere for initiativet Teologiens Døgn. Teologi har en lang historie på de danske og europæiske universiteter.
Det teologiske fakultet på Københavns Universitet var med fra i starten i 1479. Faktisk måtte Christian I have tilladelse af paven til oprettelsen af et universitet et sted i Danmark. På Aarhus Universitet blev det teologiske fakultet oprettet allerede i 1942, dog uden at man behøvede at spørge paven først.
Det er vigtigt at være bevidst om historien. Men det er også vigtigt at følge med tiden og være åben overfor omgivelserne. Her spiller Teologiens Døgn en rolle.
Teologiens Døgn sætter fokus på livets store spørgsmål – med god folkelig formidling i højsædet. Her tænker jeg ikke kun på de 13 betonengle.
Jeg synes, at et udpluk af overskrifterne i programmet for Teologiens Døgn taler for sig selv:
- Johnny Cash og Jesus
- Evangeliet ifølge Clint'en
- Fra Harald Blåtand til Manu Sareen.
Specielt det sidste oplæg tror jeg, at vi i regeringen er interesseret i at høre mere om.
Det er vigtigt at synliggøre, at teologi og teologisk forskning har betydning for samfundet som helhed og ikke alene for kirken og religiøse grupper. Den opgave håber jeg, at Teologiens Døgn får succes med.
Flyvende betonengle
Vi bliver et fattigt samfund, hvis vi kun har fokus på at blive rigere. Der er andre målestokke for Danmarks styrke som samfund. Som uddannelsesminister vil jeg arbejde for, at vi skal have uddannelse, der giver mening, og forskning, der forandrer. Det gælder ligegyldigt, hvad man studerer.
Regeringen prioriterer uddannelse og forskning. Og vi har brug for både bløde og hårde videnskaber. Vi har brug for både cool cash og social kapital. Vi har brug for både ingeniører og teologer.
Begge er med til at svare på de svære spørgsmål i samfundet.
Og hvis vi nu skal vende tilbage til de 13 betonengle, så er det måske netop et samspil mellem teologer og ingeniører, der kan få betonenglene til at flyve.
Tak for ordet.