Det talte ord gælder.
Tak for lejligheden for at tale her ved konferencen om et tema, som jeg synes har afgørende betydning for vores uddannelsessystem.
Lad mig starte med en historie om den unge Albert Einstein. Einstein var ikke nogen mønsterelev i skolen. Han følte sig efter sigende ikke tilpas med den tyske skoles strenge disciplin og udenadslære.
Faktisk gik Einstein ud af gymnasiet uden afgangseksamen og tog som 16-årig til optagelsesprøve til Zürichs Polytekniske Højskole. Einstein bestod de matematisk-fysiske fag af optagelsesprøven med topkarakterer, men dumpede de humanistiske dele med et brag. Så Einstein bestod ikke optagelsesprøven.
En professor på den polytekniske højskole var imidlertid blevet så fascineret af den unge Einsteins matematiske begavelse, at han opfordrede Einstein til at følge hans forelæsninger, mens han færdiggjorde sin studentereksamen.
Einstein blev lovet optagelse på studiet uden ny optagelsesprøve, såfremt han færdiggjorde sin studentereksamen. 'And the rest is history', som man siger.
Det er muligt, at den unge anti-autoritære Einstein ville have syntes bedre om nutidens skole, hvor der er plads til kritisk stillingtagen og kreativitet, end han gjorde om den tyske skole i slutningen af 1800-tallet.
Men ville nutidens optagelsessystem på de danske videregående uddannelser have syntes om Einstein? Jeg skal ikke vove mig ud i et længere tankeeksperiment, men historien om Einstein er et godt afsæt for at fortælle om min vision for optagelsessystemet til de videregående uddannelser.
Vision for optagelsessystemet
I år modtog de videregående uddannelser godt 80.000 ansøgere om studiepladser. Flere end 60.000 unge blev optaget. Det er en rekordstor søgning og et rekordstort optag. Det skal vi glæde os over. Danmark har brug for mange højtuddannede.
Vi har et optagelsessystem, der på mange måder fungerer godt og er i stand til hurtigt og gennemskueligt at håndtere den store mængde ansøgere hvert eneste år.
Langt hovedparten af ansøgerne på uddannelser med stor søgning optages på baggrund af karaktergennemsnit. I min forgængers tid var fordelingen 90/10 mellem kvote 1 og 2. Men vi skal passe på med at stirre os blinde på et system – bare fordi at det er nemt.
Allerede forud for dette års optag har jeg givet universiteterne frihed til at fastsætte en større kvote 2, hvis de finder det relevant. Min vision for optagelsessystemet rækker imidlertid ud over diskussionen om kvote 1 versus kvote 2.
Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders endeløse pointjagt efter en studieplads i kvote 2, hvor unge mennesker brugte flere års sabbat på at samle point til drømmestudiet. Jeg ønsker, at universiteterne får større indflydelse på, hvordan de optager de mest motiverede og egnede studerende. For eksempel ved i højere grad at anvende vurderinger af ansøgerne.
Vi skal have et optagelsessystem, der kan sikre det bedste match og finde de mest egnede studerende til hver uddannelse. Dette har jeg også signaleret over for universiteternes ledelser. Nogle muligheder er der allerede, for eksempel optagelsesprøver og optagelsessamtaler. Men de bruges ikke i særlig stor udstrækning.
Vi er kommet ind i en vanetænkning, hvor vi tager det for givet, at for eksempel journalisthøjskolen og designskolen benytter optagelsesprøver til at udvælge deres studerende, mens kommende læger eller jurister udvælges ud fra karaktergennemsnit.
De fleste af os har nok også for vane at tænke, at karaktergennemsnit er den mest retfærdige udvælgelsesmetode. Men kan de mest egnede og motiverede medicinstuderende eller psykologistuderende altid udvælges på baggrund af karakterer?
Det internationale perspektiv
I et internationalt perspektiv er Danmark et af de få lande, der så mekanisk benytter eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen som det eneste afgørende kriterium for optagelse til videregående uddannelser.
Internationalt ser vi en udvikling, hvor institutionerne i stadig større udstrækning benytter sig af en individuel screening af ansøgerfeltet til de mest søgte uddannelser.
Der anvendes i stigende grad motiveret ansøgning, optagelsesprøver, samtaler med videre. Der lægges især vægt på at inddrage andre kriterier end blot og bare karakterer, for eksempel ansøgerens motivation.
Erfaringer fra Syddansk Universitet
På Syddansk Universitet, hvor de gennem flere år har benyttet optagelsesprøver kombineret med optagelsessamtaler på blandt andet medicinuddannelsen, er erfaringerne positive.
Erfaringerne viser, at de studerende, der optages ved optagelsesprøver, har samme gennemførelsessandsynlighed som studerende i kvote 1, selv om der er forskelle i karaktergennemsnittet for de to grupper. Det indikerer, at motivation og personlige egenskaber betyder mere for at mindske frafald end karaktergennemsnit fra studentereksamen.
Det siger sig selv, at optagelsesprøver og optagelsessamtaler er mere ressourcekrævende end den traditionelle måde for optag i kvote 1. Men hvis vi i optagelsesprøver kan få fokus på at optage de mest motiverede og egnede studerende, kan vi samtidig mindske frafaldet. Ressourcerne til optagelsesprøverne kan derfor meget vel vise sig at være godt givet ud.
En begrundet optagelsesprocedure
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at samtlige 80.000 ansøgere til de videregående uddannelser fremover nødvendigvis skal gennemgå en optagelsesprøve. På nogle uddannelser med en særlig profil kan det meget vel være, at alle mest relevante er, at alle optages på baggrund af karaktergennemsnit.
Men uddannelsesinstitutionerne skal kunne begrunde, hvorfor de benytter den optagelsesprocedure, de gør. Og det skal kunne begrundes, hvorfor det pågældende optagelsessystem er bedst egnet til at udvælge netop de studerende, der kan bidrage mest til det arbejdsmarked, uddannelsen er rettet imod.
Det gælder især de mest søgte uddannelser, hvor der er kamp om pladserne. Men det gælder også alle andre uddannelser. Uddannelser med et stort frafald kan for eksempel have gavn af at anvende optagelsessamtaler, hvor forventninger og motivation afstemmes.
Jeg ønsker med andre ord et optagelsessystem, der har fokus på de studerende og på det arbejdsmarked, de skal ud at virke i. Uddannelsesinstitutionerne har et samfundsmæssigt ansvar i forhold til at sikre, at deres uddannelser er relevante i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Det betyder, at universiteterne er nødt til at skele til, at de for eksempel ikke kun kan optage dyrlægestuderende, der har drømme om en forskerkarriere, når vi ved, at landets store fødevareindustri har behov for dyrlæger til de store svinebestande på landet.
De videregående uddannelsesinstitutioner uddanner i dag til et langt mere mangfoldigt og langt bredere arbejdsmarked end tidligere. Det skal optagelsessystemet også afspejle. Der skal ikke kun optages studerende med samme profil, hvis arbejdsmarkedet for den pågældende uddannelse fordrer mere forskelligartede profiler.
Et optagelsessystem med internationalt udsyn
Og så ønsker jeg et optagelsessystem, der har blik for den internationale virkelighed, som uddannelsesinstitutionerne er en del af. Vi har i dag en række regler, der skal sikre ligebehandling af ansøgere med en udenlandsk studentereksamen.
Det kan både være internationale ansøgere og danskere med en international studentereksamen. Jeg hører desværre lidt for mange historier om unge mennesker med international uddannelsesbaggrund, der på den ene eller anden måde oplever barrierer i forhold til optagelse på de danske uddannelser.
I takt med at de unge bliver mere og mere globale og mobile, skal vi sikre os, at vores optagelsessystem er gearet til at imødekomme disse ansøgere på lige fod med alle andre.
Tiden er kommet til nye tanker om optag
Jeg har tidligere på året tilkendegivet over for universiteternes ledelser, at tiden er kommet til at tænke nye tanker om optagelsessystemet.
Vi skal sikre os, at vores optagelsessystem er retfærdigt og gennemskueligt. Men det må ikke være så bundet op på rigide regler i en grad, at vi risikerer at gå glip af nogle af de talenter, som vi har så hårdt brug for.
Einstein bestod sin studentereksamen og fik sin plads på den tekniske højskole i Zürich. Men tænk hvis Einstein blot var blevet afvist ved første optagelsesprøve uden yderligere opfordring til at forfølge sin interesse for fysikken?
Det glæder mig, at Aarhus Universitet har taget et initiativ som dette til et seminar, der kan sætte fokus på optagelsessystemet på det sundhedsfaglige område. Og jeg glæder mig til at høre om, hvad der bliver udfaldet af jeres drøftelser i dag, og jeg ønsker jer et rigtig godt seminar.