Det talte ord gælder.
Kære forskerspirer. Kære forældre, rektorer, forskerkontakter og koordinatorer.
Jeg må først kommentere de fantastiske posters, som jeg lige har fået fremvist. Det er ambitiøse projekter med et højt fagligt niveau. Fra hundeepilepsi – til computerspil i undervisningen.
Fra biogas – til søvns indflydelse på indlæring. Fra forbrydelse og straf – til behandling af kræft. Og så har jeg kun nævnt nogle få indtryk fra udstillingen.
Det er meget interessante projekter. Det vidner om stor nysgerrighed. Og det vidner om en utrolig flot arbejdsindsats. Men planen var egentlig at starte et helt andet sted. Ikke med posters, men med et meget gammelt billede.
Nemlig verdens første røntgenbillede, der blev taget i 1895 i Würzburg i det sydlige Tyskland. En professor, ved navn Wilhelm Conrad Röntgen, havde under nogle eksperimenter opdaget en ny form for stråling, der trængte gennem alt bortset fra bly.
Professor Röntgen var nysgerrig og meget arbejdsom. Så da han først havde opdaget de mystiske stråler, lukkede han sig inde i sit laboratorium, hvor han spiste og sov i syv uger, mens han studerede fænomenet nærmere.
Da han endelig kom ud, bad han så sin hustru om hjælp. Röntgen placerede en fotografisk plade bag ved hustruens hånd og bestrålede hånden med et elektrisk ladet rør, som han havde fremstillet.
Resultatet var et billede, hvor man tydeligt ser knoglerne i hånden og en skygge af en vielsesring.Den noget overraskede hustru havde været med i et revolutionerende forsøg.
Nysgerrighed, faglig fordybelse og hårdt arbejde
Kære forskerspirer. Hvad har I så til fælles med Wilhelm Conrad Röntgen? En hel del vil jeg påstå. Først og fremmest nysgerrigheden. Ønsket om hele tiden at ville vide mere. Lysten og viljen til fordybelse.
Og måske er jeres intense arbejde med forskerspirerprojekterne – som det var tilfældet med Röntgen – også gået ud over nogle af jeres nærmeste. For jeg er ikke i tvivl om, at det har været hårdt. Det er ikke nogen let opgave at være forskerspirer. Det er ikke noget, som man klarer med venstre hånd.
I har været gennem et langt forløb på ni måneder. I har prøvet kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Og fået et indblik i forskningens verden. Samtidig har det været en konkurrence. Et udskilningsløb, hvor I nu står tilbage forrest i feltet. Tillykke med det. Det er flot gået.
Ekstra udfordringer og brobygning
I har udfordret jer selv ved at deltage i Projekt Forskerspirer. Og det er netop, når man bliver udfordret, at der sker en udvikling. Det er vigtigt hele tiden at hæve barren.
Og jeg mener, at det er afgørende, at der i hele uddannelsessystemet skabes rammer, så alle elever og studerende motiveres og udfordres til at nå så langt som muligt.
Afsættet for Projekt Forskerspirer er at give ekstra udfordringer til nysgerrige og talentfulde elever. Og jeg håber, at arbejdet, den faglige fordybelse og mødet med forskere – har givet jer mod til mere.
Jeg kan godt lide overskriften for forskerspirer: Tag forskud på fremtiden. Og jeg mener, at man i endnu højere grad skal gøre det muligt for gymnasieelever at tage forskud på fremtiden.
For det er vigtigt at lette vejen fra gymnasiet til de videregående uddannelser. Og jeg vil gerne være med til yderligere at styrke overgangen.
For eksempel ved at flere elever får mulighed for at stifte bekendtskab med undervisningen og faciliteterne på de videregående uddannelser – og følge enkelte fag. Det handler om at give muligheder. Og det handler om, at alle skal have mulighed for at udvikle deres talent til det yderste.
Vi har brug for jer
Vi har brug for talentfulde studerende og forskere. Og jeg er helt enig med rektor Ralf Hemmingsen, når han siger, at vi er ude efter jeres hjerner.
For Danmarks stærkeste råstof er gode hoveder med lyse ideer. Og det er vigtigt, at de danske universiteter formår at tiltrække, fastholde og udvikle forskerspirer som jer, der sidder her i dag.
Forskning er afgørende for Danmarks udvikling. Forskning bidrager med nye erkendelser. Disse erkendelser fører i bedste fald til banebrydende udvikling til gavn for samfundet.
Se bare på Wilhelm Conrad Röntgen. Hans opdagelse fik kolossal betydning for eftertiden. Opdagelsen af røntgenstrålerne var begyndelsen til et intenst studium af atomerne. Og så førte den til udviklingen af en røntgenteknologi, der ikke mindst har været til gavn for lægevidenskaben. Det er et imponerende fingeraftryk.
Og så hører det med til historien, at Röntgen ikke havde nogen let start. Han blev smidt ud af skolen. Og dumpede i første omgang til adgangseksamen til universitetet.
Da han endelig kom ind, viste han gode evner for naturvidenskab og teknik. Men det store spring kom, da han fik en lærer, professor Kundt, der praktiserede en undervisning og forskning, der inspirerede Röntgen,
Professoren indså Röntgens evner og tilbød, at han kunne blive hans assistent. Det blev en øjenåbner og et gennembrud for Röntgen. Man kan måske sige, at mødet med professor Kundt blev Röntgens personlige Projekt Forskerspirer.
Forskerspirer har slået rod
Kære forskerspirer. Kære forældre, rektorer, forskerkontakter og koordinatorer. Jeg er meget glad for at kunne være med i dag og markere afslutningen på dette års Projekt Forskerspirer.
Forskerspirerprojektet har med en begyndelse i 1997 efterhånden nogle år på bagen. Forskerspirer har slået rod. Med rette. For det er et godt og vigtigt initiativ.
Inden vinderne bliver afsløret, vil jeg gerne rette en stor tak til juryen. I må have noget nær et røngtensyn. For jeg er ikke i tvivl om, at det har været en vanskelig opgave at bedømme de mange kvalificerede bidrag. Tak for det.
Men nu vil jeg ikke trække tiden mere. For nu er det blevet tid til kåringen af Årets Forskerspirer 2011.