Gå til indhold

Vi skal bygge bro over dødens dal

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved konference i København, hvor INSEAD New Business Prisen blev uddelt 12. marts 2012.

Det talte ord gælder.

Udfordringer driver fremtidens innovation

Tak for ordet. Det er herligt at være her blandt iværksættere og unge lovende virksomheder. Jeg ved ikke, hvilken virksomhed, der om lidt bliver afsløret som vinderen af INSEAD New Business prisen. Men jeg har med stor interesse læst om de otte nominerede virksomheder.

I dag er det svært ikke at åbne en avis eller tænde for nyhederne uden at få tudet ørerne fulde om, at Danmark er i krise. Produktiviteten falder, og væksten er lav. Vi har en aldrende befolkning. Sundhedsvæsnet er for dyrt. Og vi er i et globalt kapløb med lande, der både har lavere produktionsomkostninger og højere vækst.

Men de store udfordringer rummer samtidigt et stort potentiale. For det er fremtidens udfordringer, der driver fremtidens innovation. Og det er der, at der er vækst. Og derfor er udfordringerne også en del af svaret på hvad Danmark skal leve af.

Et svar som ikke skal gives af politikere eller regeringer. Men som skal skabes. Skabes på et fundament af et højt uddannelsesniveau, fremragende forskning og en stærk innovationskraft. Det er de otte nominerede virksomheder i dag i øvrigt også et godt bevis på.

Flere af virksomhederne er netop orienteret mod nogle af de store globale samfundsmæssige udfordringer inden for sundhedssektoren og energisektoren.

De er drevet af entreprenante mennesker med rødder i det danske uddannelsessystem, baseret på nyeste viden omsat til stærkt innovative produkter og forretningsmodeller. Og Danmark har netop styrker og potentialer, der kan give os et forspring i jagten efter løsninger på de globale udfordringer.

Innovationssamfund

Efter min opfattelse står vi i et vadested, der bedst kan sammenlignes med overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Vi er ved at forlade industrisamfundet og dets logikker til fordel for noget nyt.

Vi har ikke en stigende befolkningstilvækst og en voksende arbejdsstyrke, som kan drive væksten frem. Vi kan og vil ikke konkurrere på lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Skal vi have noget at leve af, må vi fundamentalt og mentalt omstille vores samfund.

Vi skal ikke strides om titlen, men jeg kalder det indtil videre innovationssamfundet. Innovationssamfundet beror på tre must-win battles:

For det første skal vi have et historisk løft i uddannelse og kvalifikationer. For som ofte før i Danmarkshistorien må vi ty til uddannelse, når vi skal udvikle vores samfund.

Regeringen vil sikre historiske 60 procent af alle unge en videregående uddannelse i 2020. Og det skal være uddannelser af højere kvalitet end i dag. De jobs vi har tabt under krisen var i høj grad ufaglærte jobs. Dem vi vil skabe i fremtiden kræver kvalifikationer.

Jeg besøgte for noget tid siden en førende dansk medicoteknisk virksomhed, hvis fuldautomatiske produktion drives med to personer i fabrikshallen.

Den ene af medarbejderne fortalte, hvordan hun som barn var blevet opdraget med mantraet: "Pas din skole, ellers ender du nede på fabrikken". I dag siger hun til sine børn: "Pas jeres skole – ellers kan I ikke få arbejde på fabrikken".

Nogen frygter vi kan overuddanne – lad mig sige til dem: Vi kan ikke blive for kloge. Vi skal have flere med. Vi skal være dygtigere. Det er det første must-win battle.

Fremragende forskning

Det andet must-win battle er vores forskning. Vi skal skabe endnu stærkere forskningsmiljøer, hvor fremragende forskning kan gøre os klogere og skabe grundlag for ny innovation.

Klogere fordi stærke forskningsmiljøer skaber stærke undervisningsmiljøer. Derfor skal forskere ikke frikøbes fra forskning – de skal møde de studerende med den viden og det engagement som hører topforskere til.

Og vi skal skabe tættere bånd mellem vidensmiljøer og erhvervsliv. Regeringen har fra dag et slået fast, at målet om én procent af BNP i forskningsbevillinger ikke er et loft, men et gulv. Derfor aflyste vi de planlagte besparelser på forskning i vores første finanslov.

Regeringen vil også prioritere universiteternes basisforskningsmidler. Vi skal bryde den misforståelse, at grundforskning ikke giver innovation. 16 procent af de patenter, der udsprang af offentligt finansieret forskning, blev taget af vores grundforskningscentre, som kun har to procent af bevillingerne.

Og universiteterne må åbne sig mod samfundet. Det skal give merit i forskerkarrieren at være privatansat eller starte virksomhed. Stærke universiteter skal indgå i strategiske alliancer med erhvervslivet med afsæt i fremagende forskning. Det er et must-win battle at skabe den forbindelse.

Danmarks første innovationsstrategi

Det tredje must-win battle på vejen mod innovationssamfundet er vores innovationskraft. I sidste uge igangsatte jeg en intensiv proces, der skal føre frem til landets første, samlede og ambitiøse innovationsstrategi her til efteråret.

Udgangspunktet for strategien er blandt andet de store udfordringer, jeg nævnte i indledningen. Innovationsstrategien vil udnytte Danmarks tradition for at tænke på tværs. Det skal gøre os bedre til at finde løsninger på samfundets udfordringer og skabe nye arbejdspladser og virksomheder, som kan konkurrere med resten af verden.

Danmark skal være løsningernes land. Og innovationsstrategien vil blive udtryk for en frigørelse fra eksisterende rammer og vanetænkning. Vi skal skabe en ny kultur for samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder, om at udvikle nye løsninger på de globale udfordringer.

Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, klimaindsatsen, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger.

Og potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv. Regeringen vil sætte den offentlige sektor i spil for at accelerere udviklingen af nye løsninger og nye jobs. Det skal ske gennem en ny model for tværgående partnerskaber, som målrettes specifikke udfordringer.

I et innovationssamfund skal innovationen være i stor skala. Og det kræver, at vi sætter ambitiøse mål for den forandring, vores innovationsindsats skal føre til. Det kræver et politisk commitment og lederskab frem for bevidstløse ansøgningspuljer og projektitis.

Vi har brug for at nye løsninger møder virkeligheden, og de der virker implementeres i storskala. Her kan vi udvikle vores handlekraft og udnytte, at vi er et velordnet samfund, som burde kunne formå at bedrive samfundsinnovation – det tilsiger vores situation at vi gør. Det vil regeringen, at vi gør. Det skal innovationsstrategien skabe rammer for.

Vi skal bygge bro over dødens dal

Grundlaget for innovation er viden. Viden, der gribes og anvendes til at skabe nye løsninger og ny værdi. Og her skal vi blive meget bedre til, at få viden fra vores universiteter og forskningsinstitutioner gennem det, nogle kalder for Dødens Dal.

Dødens Dal er kløften mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at omsætte viden til produktion,ydelser og vækst. Innovationsstrategien skal sikre en kortere og bedre vej fra offentlige investeringer i forskning og uddannelse til vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Der skal med andre ord bygges bro over Dødens Dal.

Forskning er et vigtigt element i innovationsstrategien. Det er uddannelserne også. Jeg vil gerne stå i spidsen for, at vi forbereder uddannelsessystemet til morgendagens udfordringer.

Det vil sige, at vi gearer det til unge mennesker med mod, lyst og evner til at skabe innovation og forandring. De studerende skal skabe forandringer, være foretagsomme og kunne gå fra idé til handling.

De studerende skal ikke bare side bænket til forelæsninger, og eksamensopgaven skal ikke bare afleveres. Tanker og ideer skal omsættes til nye produkter, processer og virksomheder.

Bedre innovationsordninger

Innovationsstrategien skal være hele Danmarks strategi. Derfor bliver der sat en proces i gang, hvor vi vil tale med de innovative virksomheder, det danske erhvervsliv, forskningsinstitutionerne og andre relevante aktører for at sikre os, at innovationsstrategien vil have bred tilslutning.

Som en andel af strategien skal vi kigge de eksisterende innovationsordninger efter i sømmene. Regeringen har iværksat en ekstern evaluering af de eksisterende tilskudsordninger til innovationsfremme.

Vi skal have afdækket, hvilke initiativer der giver mest innovation og værdi for pengene. Vi skal have afdækket, hvilke der skaber vækst i landets virksomheder.

Alle har interesse i, at vores investeringer i forskning, innovation og uddannelse skal omsættes til vækst og beskæftigelse til gavn for hele Danmark.

Med en stærk innovationsstrategi båret af vision, handlekraft og kapacitetsopbygning, kan vi vinde det tredje afgørende slag om innovationskraft.

Vi skal leve af innovation

Spørgsmålet om, hvad vi skal leve af, og hvad der skal skabe fremtidens arbejdspladser, drøftes i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Og innovation er et gennemgående nøglebegreb i den sammenhæng. Hvis Danmark skal skille sig ud, må der fokuseres på centrale udfordringer og på områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer.

De nominerede virksomheder her i dag skiller sig ud. I venter ikke på fremtidens job – I er med til at skabe dem. Så jeg er glad for, at Berlingske i bogstaveligste forstand sætter pris på de virksomheder, der er med til at sikre Danmarks vækst og velstand. Det er rigtig set. Og det er fortjent.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Senest opdateret 25. juni 2024