Det talte ord gælder.
Tak for ordet. Og tak fordi jeg måtte komme i dag.
Jeg er glad for, at LO sætter fokus på Danmarks vækst. Og jeg har set frem til at komme med et indlæg om regeringens planer for og arbejde med innovation og vækstinitiativer. Men lad mig starte i planteriget.
For nogle år siden stillede en tværfaglig forskningsgruppe på Syddansk Universitet sig selv spørgsmålet; hvilke farver lys får planter til at vokse bedst og hurtigst? Forskernes svar var: rød og blå. (Det vil jeg nu ikke lægge noget politisk i)
Klokkeblomster og juleroser vokser simpelthen hurtigere, når de er udsat for rødt og blåt lys. Opdagelsen banede vejen for opfindelsen af mere effektivt og miljøvenligt lys i gartnerier. Der er efterfølgende blevet etableret en virksomhed, Fionia Lighting, der tager afsæt i forskningsresultaterne. Og i dag er de første avancerede lysdioder med rødt og blåt lys monteret i et væksthus hos Danmarks største gartneri på Fyn.
De foreløbige resultater indikerer både en betragtelig besparelse på elregningen, en reduktion af gartneriets CO2 forbrug, og en bedre mulighed for at styre planternes vækst uden bryg af kemi. Alt sammen noget der både gavner miljøet, klimaet og gartneriets bundlinje.
Det er et fint eksempel på, hvad der er som Danmark skal leve af fremover. Vi skal lave kloge, smarte og grønne løsninger.
Der skal viden ind i produkterne og i vores produktion. For Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. Vi skal konkurrere på evnen til at omsætte viden til nye løsninger og produkter. Det er det som skaber velstand og arbejdspladser.
Innovationsstrategi og vækstpolitik
Vi er dygtige i Danmark. Men vi skal blive endnu bedre til netop at anvende vores viden til konkrete løsningerer og nye produkter. Det er i høj grad den udfordring, der er omdrejningspunktet for regeringens innovationsstrategi, som regeringen søsatte arbejdet med i foråret.
Løsningernes land er overskriften for arbejdet med innovationsstrategien. Målet er helt grundlæggende, at der skal sikres en kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og beskæftigelse. Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation.
Innovationsstrategien skal fokusere på at løse samfundsmæssige og globale udfordringer, der skal implementeres i stor skala. Det kræver, at vi mobiliserer relevante partnerskaber, der samler forskere, erhvervsliv, medarbejdere, og det offentlige i en fælles indsats for at finde nye robuste løsninger.
Det kan være nye behandlingsformer, nye energirigtig løsninger, nye midler til at undgå forurening eller spild. Vi skal sikre, at samarbejdet mellem videninstitutioner, virksomheder og andre aktører i højere grad bidrager til vækst og beskæftigelse. Og så skal vi have mere entreprenørskab i uddannelserne, så de elever og studerende stimuleres til at være innovative og kreative.
Det skal understreges, at arbejdet med innovationsstrategien skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer for at sikre vækst og fremtidssikre dansk økonomi.
Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ny erhvervs- og vækstpolitik. Opgaven er at se på, hvordan de generelle vækstvilkår kan styrkes. Og samtidig sætte fokus på vækstvilkår på områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Regeringen har nedsat vækstteams inden for udvalgte erhvervsområder: Det gælder indtil videre: kreative erhverv og design, vand- og miljøløsninger, fødevarer, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima og turisme og oplevelsesøkonomi.
De forskellige vækstteams skal udarbejde konkrete handlingsplaner, som kan forbedre vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. De første handlingsplaner forventes præsenteret inden udgangen af 2012. Og arbejde vil fortsætte til udgangen af 2013.
Vi skal være kloge, også i produktionen
Jeg vil gerne her i dag sætte særlig fokus på produktionsvirksomheder.
Der er i dag ca. 15.000-16.000 produktionsvirksomheder. Det er et centralt erhvervsområde. Dansk produktion står for hver anden krone af den danske eksport.
Krisen og nye konkurrenter har sat sit præg på erhvervet. Og mellem 2001 og 2010 mistede vi 110.000 industrijob. Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn.
Vi skal konkurrere på viden. Vi skal være mere effektive og innovative. Og her er det vigtigt at erkende, at medarbejderne er en central ressource. Ikke mindst når det gælder om at nytænke og innovere arbejdsgange og anvende ny teknologi.
Det er ikke nok, at medarbejderne får gode ideer – de skal omsættes til konkrete produkter og løsninger. Det har man f.eks. gjort på fladskærmsvirksomheden DNP i Karlslunde. Her inddrager man medarbejderne i at forbedre arbejdsgange, effektivisere produktionen og forhindre spild af materialer. Resultatet har været en forbedret omsætning per medarbejder.
Lønomkostninger er dyrere end, hvis produktionen f.eks. var flyttet til Indien, som der var planer om på et tidspunkt. Men produktionen blev i Karlslunde, fordi virksomheden samlet set vandt på større effektivitet, kvalitet, fleksibilitet og leveringssikkerhed.
Uddannelse løfter Danmark
Danmarks konkurrenceevne er en veluddannet og forandringsparat arbejdsstyrke.
Mere uddannelse er regeringens svar på krisen. Vi satser på et stort, ambitiøst uddannelsesløft, der skal fremtidssikre Danmark. Uddannelsesløftet handler om at hæve niveauet på alle områder:
- Ved at flere ufaglærte bliver faglærte
- Ved at flere studenter får sig en erhvervs- eller professionsrettet uddannelse.
- Ved at flere professionsuddannede supplerer med en overbygning.
- Ved at akademikere får større del i den praksisnærhed, som eksempelvis professionshøjskolerne er garanter for.
- Ved at mere efteruddannelse kommer flere til gode.
De ufaglærte jobs vi har mistet under krisen kommer ikke igen. Men det er ikke det samme som at sige, at produktions- og fremstillingsvirksomhed i Danmark er fortid. Det er en alt for gammeldags og snæver forestilling om fremstillingsvirksomheder, hvis man tror, at det er tilfældet. Viden, uddannelse og produktion hænger uløseligt sammen.
Regeringens ambitiøse uddannelsesmål er en forudsætning for, at vi kan bevare – eller rettere udvikle den slags virksomheder i Danmark.
Prøv blot at tage en tur til Bjerringbro. Her produceres hvor Grundfos nye pumpeportefølje er højteknologiske IT-produkter, og man er yderst bevidste om, at produktionsarbejdspladser i Danmark ikke er noget man forsvarer, men noget man skaber gennem ny viden og anvendelse af den.
Eller i Horsens, hvor Danish Crown bruger ultralyd og computerchips hæftet på grisene, så skæremaskinen kan lægge den optimale udskæring, fordi man i god tid gjorde sig klart, at uden viden og teknologi ville slagteriet, som stadig beskæftiger mange østjyder, nok også rykke ud af landet.
Som en værkfører på Coloplast en gang fortalte mig midt i den fuldautomatiske produktion: "Som barn fik jeg at vide, at passede jeg ikke min skole, endte jeg på fabrikken. Nu siger jeg til mine børn: Pas jeres skole, ellers får I ikke job på fabrikken".
Jeg vil gerne understrege, at vi med forslaget til finansloven lægger op til at prioritere 40 mio. kr. til forskning i fremtidens produktionssystemer og nye innovationsformer.
Det er forskning som skal bidrage til at udvikle fremtidens effektive produktionssystemer og nye innovationsformer Samspillet mellem kloge hoveder og højteknologisk produktion er Danmarks styrke i en stadig mere konkurrencepræget verden.
Danmark skal tilbage
Det er en hel central opgave for regeringen, at få Danmark tilbage som en konkurrencedygtig spiller på de globale markeder. Vi skal sikre, at Danmark er et attraktivt investerings-, udviklings- og produktionsland. Derfor arbejder regeringen med en offensiv erhvervs- og vækstpolitik. Og derfor arbejder vi med en ambitiøs innovationsstrategi.
Vi skal have flere eksempler som gartneriet på Fyn, der omsætter forskningsresultater til løsninger, der både gavner miljø og bundlinje. Der skal være flere virksomheder som NLP i Karslunde, der motiverer til brugerdreven innovation og får medarbejderne til at skabe bedre arbejdsgange og større effektivitet på deres arbejdsplads.
Og så skal et stort uddannelsesløfte understøtte og udvikle det, som er Danmarks væsentligste konkurrenceparameter: En kompetent og veluddannet arbejdsstyrke.
Jeg håber I får en rigtig god workshop.
Tak for ordet.