Det talte ord gælder.
Verden er forandret
Det økonomiske verdenskort er under forandring. Vi ved det alle sammen. Det har været undervejs et stykke tid. Men måske er det alligevel ikke rigtig gået op for os endnu.
- Prognoser peger på, at om 30 år vil ingen af de europæiske økonomier være blandt verdens syv største økonomier.
- Indien, der inden for en kort tid bliver verdens folkerigeste land, har en vækstrate på otte procent. I Europa er den tæt på nul.
- Under gældskrisen i Sydeuropa har EU måtte gå med hatten i hånden til Kina for at låne penge.
Det er nye tider. Og betydningen for Danmark er til at tage og føle på. For den åbne, danske økonomi er meget afhængig af vores handel med andre lande. I runde tal udgør den danske eksport halvdelen af vores bruttonationalprodukt og kaster 700.000 arbejdspladser af sig.
Langt størstedelen af Danmarks eksport går til nærmarkederne i Europa.Problemet er bare, at det i dag er uden for Europa, at væksten og købekraften stiger.
- Det er i Asien og i Sydamerika.
- Det er i BRIK-landene.
- Og det er i den næste bølge af vækstlande – de såkaldte Next Eleven-lande.
Kendskab til nye vækstlande er afgørende
Regeringen vil styrke og fokusere eksportindsatsen til de nye vækstlande. Det har min kollega, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, fremhævet som en vigtig del af den fremtidige eksportstrategi.
Jeg tror, at vi med fordel samtidig også skal styrke importen fra de nye vækstlande. Og med import tænker jeg på tiltrækning af studerende, forskere og unge talenter.
Vi har brug for kendskab til de nye vækstlande. Vi har brug for kendskab til markederne, til sproget, og til kulturen. Og her er tilgang af internationale studerende og mere uddannelsessamarbejde på tværs af grænserne centralt.
Jeg er ikke i tvivl om, at et større samspil mellem Danmark og de nye vækstlande om mobilitet, uddannelse og forskning også vil bidrage til mere handel og flere investeringer.
Det vil bidrage med kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det vil styrke forbindelser mellem Danmark og de nye vækstlande. Og det vil give danske virksomheder bedre fodfæste i de nye vækstlande.
Flere af de nye vækstlande har samtidig kapacitetsproblemer, når det gælder uddannelse og forskning. Og flere af landene iværksætter uddannelsesinitiativer og stipendier, der skal fremme de unges mobilitet.
Lad mig komme med et eksempel. I sidste uge var en række danske uddannelsesinstitutioner i Brasilien på en tur arrangeret af Study in Denmark-kontoret.
Modsat Europa så buldrer økonomien af sted i Brasilien. Inden for en overskuelig fremtid er sambaens hjemland verdens femte største økonomi. Og det kan også mærkes på deres ambitioner på uddannelsesområdet.
Jeg har fået fortalt, at der under besøget – fra både brasiliansk og dansk side – var stor interesse i et tættere samarbejde. Brasilien har netop søsat et meget ambitiøst initiativ, hvor man over de næste tre år vil give udlandsstipendier til 100.000 unge brasilianere. Det er en ordning, som allerede har fået andre lande til at reagere.
Tyskland har for eksempel tilbudt 10.000 frie studiepladser til de brasilianske studerende. Vi kan ikke gøre helt det samme. Men vi skal gøre en indsats for at få flere brasilianere til at vælge Danmark. Og hvorfor ikke udnytte denne gyldne mulighed til at få sat ekstra skub i tingene.
Regeringen står for ny linje over for omverdenen
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen står for en ny linje i Danmark over for omverdenen. Vores ambition er, at Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder, globaliseringen giver os. Dygtige internationale studerende og kvalificeret arbejdskraft skal ikke støde hovedet mod en grænsebom, når de vælger Danmark.
- De skal mødes med anerkendelse – ikke mistænkeliggørelse.
- De skal mødes med muligheder – ikke bureaukratiske umuligheder.
- De skal mødes med åbne arme – ikke en kold skulder.
Danske uddannelsesinstitutioner er gode til at tiltrække studerende. Og jeg vil gerne rose alle jer, der er her i dag, for jeres store arbejde. I fællesskab skal vi gøre det endnu bedre.
Og vi skal i endnu højere grad tiltrække studerende fra de nye vækstlande. For her halter vi bagefter. Ser man bort fra Kina, så har vi endnu ikke for alvor fat i de studerende fra de nye vækstlande. Og så skal vi blive bedre til at fastholde de studerende, efter at de har modtaget deres eksamensbevis.
Udenlandske unge, der har taget en uddannelse i Danmark er et stort aktiv for det danske arbejdsmarked. Der er ingen tvivl om, at udsigten til job i Danmark også er vigtig i forbindelse med at tiltrække internationale studerende. Og vi skal sørge for, at internationale dimittender lettere finder vej til de danske virksomheder.
Selvom vi har høj ledighed i øjeblikket, viser undersøgelser, at vi får brug for dem inden længe. Og at de skaber vækst. Derfor ønsker jeg også at udvide den nuværende Greencard-ordning, så de internationale dimittender får længere tid til at finde et arbejde i Danmark. I den sammenhæng er det også vigtigt at hjælpe de internationale studerende med at få et studiejob.
Jeg tror, at en tilknytning til danske virksomheder allerede under studiet er afgørende for, at de overvejer at blive i Danmark og kommer ind på det danske arbejdsmarked.
I sidste uge var Dansk Erhverv ude med et forslag om obligatorisk danskundervisning for de internationale studerende, så de lettere kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Det forslag kan jeg ikke støtte.
Konkurrencen om at tiltrække internationale studerende er hård nok i forvejen. Vi skal ikke stille yderligere barrierer op. Jeg vil gerne opfordre de internationale studerende til at lære dansk, men jeg vil ikke tvinge dem til at lære at sige æ, ø og å.
Grundlæggende har vi et ansvar for, at de internationale studerende falder godt til. Fastholdelse er en stor udfordring. Afgjort større end tiltrækning. Og så er det et svært område at lave politik på. Man kan altså ikke rigtig lovgive om at sørge for, at de internationale studerende får gode venner.
Men det er en vigtig opgave for uddannelsesinstitutionerne at integrere de internationale studerende og de danske studerende. Også for at give de danskere, der måske ikke kommer på studieophold i udlandet, en international vinkel på deres uddannelse. Og hvem ved – måske er den nuværende indiske medstuderende en fremtidig handelspartner?
Flying Without Fear
Jeg ved godt, at fokus i dag er på tiltrækning af internationale studerende til Danmark. Men jeg vil alligevel ikke undlade at fremhæve, at vi også skal styrke den udadgående trafik.
Og specielt den trafik, der går nye veje. I dag er andelen af danske studerende, der vælger at studere i Asien og Sydamerika, alt for lille. Den skal være større.
Vi skal have de danske studerende til at turde mere. Forleden hørte jeg om et flyselskab, der har lavet en app mod flyskræk. I app'en "Flying Without Fear" tager en pilot med rolig stemmeføring passageren gennem alle flyveturens stadier. Og der er vejrtrækningsøvelser, hvis man bliver angst.
Måske skal vi lave en "Study in new economies" app, der for alvor afmystificerer det at studere i Asien eller Sydamerika. Det er muligt, at de danske studerende ikke har brug for vejrtrækningsøvelser. Men der er brug for et skub, så flere får mod på at studere i de nye vækstlande. For vi skal have omdirigeret de danske studerendes destinationer:
- Fra Barcelona til Beijing.
- Fra Manchester til Mumbai.
- Og fra Sydney til São Paul.
Uddannelsesmobilitet skal ikke ses isoleret
Verden er under hastig forandring. Europa er ikke længere verdens centrum. Det er ikke en ny åbenbaring. Men alligevel siver erkendelsen kun langsomt ind.
Det nye økonomiske verdenskort skal også afspejles i danske uddannelsesinstitutioners ageren med omverdenen. Samarbejdet med de nye vækstlande skal styrkes. Naturligvis handler de danske uddannelsers internationalisering om andet og mere end at bakke op om dansk handel og eksport.
Internationalisering har generel betydning for danske uddannelsers kvalitet. Men det er vigtigt, at internationalt uddannelsessamarbejde og mobilitet ikke ses som et isoleret område.
Uddannelsessamarbejde på tværs af landegrænser er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at:
- udvikle de danske uddannelsesinstitutioner
- tilføre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft
- og styrke handlen mellem Danmark og de nye vækstøkonomier.
Tak for ordet!