Det talte ord gælder
Velkommen
Velkommen til Uddannelsesmødet 2016. Velkommen til ledere, studerende og organisationer. Og særlig velkommen til ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
Jeg har glædet mig til Uddannelsesmødet.
I dag er det præcis 60 dage siden, at jeg satte mig i stolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det har været 60 travle dage. Jeg har været vidt omkring. Og jeg har allerede mødt flere af jer.
Jeg har glædet mig til at være sammen med jer alle og til at tale med jer om, hvordan vi gør vores uddannelser endnu bedre, end de er i dag.
Uddannelse skal føre til job
Hvad er det vigtigste for et ungt menneske, når han eller hun har færdiggjort sin videregående uddannelse?
Jeg er ikke i tvivl; det er at få et job, hvor man kan bruge alt det, man har lært.
Det er vigtigt for den enkelte, at man kan bruge sin uddannelse. Det er det også for samfundet.
Vi investerer hvert år milliarder af kroner i vores uddannelser. Det er en god investering – især når uddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov.
I dag er ledigheden for nyuddannede 9 procent i gennemsnit. Det er næsten dobbelt så meget, som ledigheden for hele arbejdsstyrken.
Det er der nogle, der er tilfredse med. Det er jeg ikke. Mine ambitioner er større.
Det er simpelthen ikke godt nok, at de bedst uddannede i Danmark har dobbelt så høj ledighed som gennemsnittet.
Dykker man lidt ned i tallene, så er situationens alvor endnu mere tydelig.
Ganske mange arbejder ufaglært eller med opgaver, der ikke matcher deres uddannelse. Og vi har uddannelser, hvor mere end hver tredje kandidat er ledig to år efter, de er blevet færdige.
Det kan vi ikke være bekendt. Og som samfund har vi ikke råd til det.
Det her er en stor og vigtig udfordring.
Nogle vil mene, at dimensionering er svaret. For mig er dimensionering et fornuftigt redskab, men det bringer os ikke i mål.
Udfordringen er stor nu, men når vi ser frem, bliver den endnu større. Om 10-15 år står vi med et helt andet arbejdsmarked end nu.
I de 60 dage jeg har siddet som minister, er der én ting, der virkelig har brændt sig fast.
Det er figur 2.11 i Kvalitetsudvalgets rapport. Den viser en fremskrivning af antallet af personer med en videregående uddannelse, der er til rådighed for arbejdsmarkedet frem til 2030.
Budskabet er krystalklart. Frem mod 2030 vil antallet af personer med en videregående uddannelse stige med 40 procent i forhold til 2013. Det svarer til 350.000 personer.
Hidtil har omkring halvdelen af kandidaterne fra de videregående uddannelser fået et job i den offentlige sektor. Fremover vil det kun være en fjerdedel.
Resten skal have et job i den private sektor. Det betyder, at der hvert år frem mod 2030 er 15.000 personer, der skal finde et arbejde i den private sektor.
Det er mange og store tal. Det er vigtige tal. For de understreger en meget stor udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab.
Jeg har spøgt lidt med, at I kan kalde mig matchministeren.
Men det er for alvor. Hvis vi skal sikre, at de nyuddannede, som går ud af de videregående uddannelser hvert år frem mod 2030 ikke skal gå fra uddannelse og ud i ledighedskøen, skal vi virkelig have skeen i den anden hånd.
Der skal være et bedre match mellem uddannelse og job.
Det ser jeg som min helt store udfordring. Men jeg kan ikke gøre det alene.
Det er en opgave, vi er fælles om. Det er en opgave, vi skal løse sammen.
Fra fokus på kvantitet til kvalitet
Den udfordring vi står over for i dag, er et resultat at den udvikling og den politik, vi har ført de seneste mange år.
Jeg har selv været med til at tage de beslutninger, der har lagt linjen for, at så mange unge søger ind på en videregående uddannelse i dag.
Skiftende ministre og regeringer har været enige om, at flere skulle tage en videregående uddannelse, og de har sat ambitiøse mål for det.
Og uddannelsesinstitutionerne har lyttet, og de har øget optaget. En uddannelse er altid bedre end ingen uddannelse. Lad mig slå det fast. Men når det er sagt, har vi også et ansvar for næste del af historien – at en uddannelse giver et job.
Det stiller krav til os politikere og til mig som minister. Vi har ansvaret for at skabe rammerne.
Det stiller krav til jer på uddannelsesinstitutionerne. I har ansvaret for at skabe gode resultater inden for de politiske rammer.
Og det stiller krav til nye studerende, der ikke kun skal vælge med hjertet, men også med hjernen. I skal vælge med hjertet, så I får et godt studieliv. Og I skal vælge med hjernen, så I får et godt arbejdsliv. Det kræver en indsats over en bred front.
Mere fokus på relevans fra ledelsen
I 2003 fik vi universitetsloven. Og i 2007 reformerede vi professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.
Det har på mange måder været en succes. Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, om I har gode rammer for jeres arbejde.
De rammer vi satte for 10 og 15 år siden har taget os langt. Skal vi nå vores mål i fremtiden, kan der godt være skruer, der skal justeres og som med fordel kan stilles anderledes.
Derfor har regeringen, som I ved, sat gang i et styringseftersyn.
Som en del af eftersynet vil I blive inddraget med jeres erfaringer.
Hvad fungerer godt? Og hvad fungerer mindre godt? Hvordan skaber vi endnu bedre rammer?
Eftersynet skal også ses i sammenhæng med arbejdet med et nyt bevillingssystem.
Vi kender taxametersystemet. Det er et enkelt og gennemskueligt system. Det er godt. Men med de udfordringer, vi står overfor - ja, så duer det ikke, at vi har et system, der giver midler efter, hvor mange studerende der kommer igennem.
Jeg har ikke en færdig løsning. Men jeg har en enkel tilgang. Vi skal skabe det nye bevillingssystem sammen.
Derfor har jeg bedt om jeres bidrag. Og jeg har tænkt mig at lytte.
Ministeriet arbejder lige nu benhårdt på at udvikle gode modeller. Når vi har et konkret bud, vil vi drøfte det med jer, som skal skabe resultaterne, før vi beslutter os for den endelige model.
Erhvervskandidat på deltid
I løbet af de 60 dage jeg har siddet som minister, har jeg modtaget mange spændende idéer og forslag.
Jeg vil gerne fremhæve et.
Både universiteterne og erhvervslivet har efterspurgt mere fleksible kandidatforløb. Forløb, hvor en studerende har mulighed for at tage en kandidatuddannelse på deltid samtidig med, at man har et arbejde.
Det, som mange kender som en erhvervskandidat. Jeg ser erhvervskandidaten, som et af flere redskaber, som kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelse og job.
Med aftalen om justering af fremdriftsreformen blev partierne enige om, at det er et forslag, som vi skal drøfte.
Mit ministerium arbejder nu på et oplæg, som jeg vil drøfte med partierne hurtigst muligt.
Kvalitet i uddannelserne
Vores uddannelser skal have høj kvalitet. Det tror jeg sådan set, at vi alle er enige om.
Vi er formentlig også enige om, at det ikke er ligetil at sætte uddannelseskvalitet på formel.
For mig handler kvalitet først og fremmest om, hvad den enkelte studerende lærer.
Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem studieaktivitet, og hvad den studerende får ud af sit studie.
Jo større indsats og engagement, des højere udbytte.
Desværre viste kvalitetsudvalgets analyser, at de danske studerendes indsats bestemt godt kan være højere.
Tidsforbruget skal øges med 20 procent for at få et omfang, der svarer til at være fuldtidsstuderende.
Og op mod en fjerdedel af de studerende er ofte eller meget ofte mødt uforberedte op til undervisningen.
Det er tankevækkende.
De studerende har selv et ansvar her. Men de står ikke alene med det ansvar.
For analysen viste også, at kun knap halvdelen af de studerende vurderer, at deres fag har udfordret dem nok til, at de gør deres bedste.
Der er uddannelsesinstitutionernes ansvar at udfordre og motivere de studerende. Studierne skal være skruet sammen, så de studerende læser på fuld tid og lærer så meget som muligt.
Kvaliteten på de videregående uddannelser afhænger naturligvis også af, hvad det er for nogle unge der bliver optaget.
Derfor er jeg glad for, at Ellen (ministeren for børn, undervisning og ligestilling) har haft mulighed for at komme i dag.
Regeringen er netop kommet med et udspil til en gymnasiereform. Det ved jeg, at Ellen vil tale om lige om lidt.
De gymnasiale uddannelser skal være et springbræt til de videregående uddannelser.
Desværre er der for mange, der går ud af gymnasiet i dag, og ikke kan springe højt nok til at klare sig godt på en videregående uddannelse.
Gymnasierne skal derfor have klare profiler og stille mere tydelige krav til de unge.
Ellen kalder gymnasiereformen fra elev til studerende. Og hvis I spørger mig, er det lige præcis det, vi skal med gymnasiereformen. De gymnasiale uddannelser, skal modne store børn, der hidtil har været elever, til studerende, der kan og vil tage ansvar for egen indlæring.
De gymnasiale uddannelser er hoveddøren til de videregående uddannelser. Det er en vigtig reform. Og jeg håber, at Ellen får landet en god aftale.
Et døgn med debat
For 60 dage siden, da jeg overtog stafetten fra Esben Lunde Larsen, sagde jeg, at uddannelse er nøglen til frihed.
Det mener jeg stadig. Men jeg er også blevet meget opmærksom på, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilken dør din uddannelsesnøgle åbner.
Jeg er meget stolt over og glad for at være minister for det område, der i den grad er med til at forme fremtiden.
Det er de studerende, som former Danmarks fremtid. Og det er vores uddannelser, som skal være det fundament, de står på.
Jeg glæder mig til 24 intense timer i godt selskab, hvor vi skal tale om, hvordan vi gør fundamentet endnu stærkere.
Vi Venstre-folk ikke er kendt for rundbordspædagogik, men jeg har sat gruppearbejde på programmet. Det har jeg, fordi vi vil give god plads til refleksioner og bidrag fra alle.
Vi har et spændende døgn foran os.
Jeg glæder mig til det hele.
Velkommen til Uddannelsesmødet 2016.