Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Først og fremmest tak til Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer for invitationen til at tale her i dag.
Da jeg her i weekenden fortalte mine døtre, at jeg skulle til en konference om ingrediensforskning, så de en smule tomme ud i blikket.
Ingrediensforskning lyder unægtelig lidt tørt. Men det er jo et område, der bogstavelig talt har både saft og kraft!
Mange danskere ved godt, at danske virksomheder er gode til at designe tøj og møbler, udvikle ny medicin og sejle containerskibe fra Sjælland til Shanghai.
Men de færreste ved, at danske virksomheder er fremragende til at udvikle og producere det usynlige i den mad og drikke, vi hver dag putter i munden.
De færreste danskere ved, som Karsten også nævnte, at ingrediensindustrien omsætter for omkring 35 milliar-der kroner om året. At danske virksomheder står for hele 14 procent af det internationale ingrediensmarked.
Og at danske proteiner, enzymer og bakterier øger bæredygtigheden for verdens fødevarer og samtidig skaber arbejdspladser over hele landet.
Det er en kæmpe succes, som vi skal være stolte af. Og det er en succes, som fortjener at blive endnu mere kendt, end den er i dag.
Forskning skal udvikle sektoren i fremtiden
Ingrediensindustrien er vigtig for, at vi kan skabe danske arbejdspladser i fremtiden.
På trods af krisen voksede sektorens omsætning med hele 30 procent fra 2007 til 2014. Og hvis den udvikling skal fortsætte, er forskning af høj kvalitet helt afgørende.
I regeringen er vi meget opmærksomme på at støtte udviklingen inden for ingrediensforskning og -industri i Danmark.
Fødevareområdet var det enkeltområde, der fik flest penge ved de seneste forhandlinger om forskningsreserven.
Her tildelte vi blandt andet 161 millioner kroner til projekter i regi af Danmarks Innovationsfond, som også er repræsenteret her i dag. Et eksempel, som jeg særligt har bidt mærke i, er projektet InfantBrain.
Det er netop støttet af Innovationsfonden og fungerer som et samarbejde mellem KU, DTU og virksomhederne Bioneer, Semper og Arla Foods.
Projektet handler om sammenhængen mellem modermælkserstatning og hjernens udvikling hos for tidligt fødte spædbørn.
Mellem syv og ti procent af alle verdens børn fødes for tidligt, og de er i fare for at få dårligere indlæringsevner end andre børn.
Forskning viser, at særligt fedtsyrer er afgørende for hjernens udvikling. Og mens almindelig modermælk indeholder fedt, der nemt optages af de nyfødtes maver, står det anderledes til med modermælkserstatning.
Meget tyder nemlig på, at selv moderne modermælkserstatning ikke giver spædbørn nok fedtsyrer, som de kan optage.
Og derfor er der behov for udvikling af nye produkter, der passer endnu bedre til de små børn og deres behov. Projektet InfantBrain har potentiale til at forbedre børns liv over hele verden, skabe danske arbejdspladser, og slå igennem på det internationale marked for modermælkserstatning, som er i hastig vækst.
Det er et godt eksempel på, hvordan forskning og viden bliver til værdi. Værdi for de familier, der i fremtiden får en bedre modermælkserstatning, og værdi for samfundet i form af vækst og nye arbejdspladser.
Det er også et godt eksempel på, hvordan megen dansk produktudvikling sker i et samspil mellem vidensinstitutioner, fonde, erhvervsliv og offentlige midler.
Det samspil vil jeg gerne styrke i fremtiden.
Forskning skal skabe værdi: FORSK2025 og ESS
Lige nu arbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet på det kommende grundlag for de politiske prioriteringer af strategiske forskningsmidler, nemlig FORSK2025.
Resultatet bliver et samlet katalog af inspiration og anbefalinger, som jeg meget håber, I vil bidrage til.
Vi har brug for jeres ideer for at gøre FORSK2025, så skarpt og brugbart som muligt.
Hvis ingrediensindustrien skal fastholde sin position, er det afgørende, at vi i Danmark har både forskning af høj kvalitet og kvalificeret arbejdskraft, som matcher med industriens behov.
Dansk forskning har værdi i sig selv, når der gøres nye opdagelser, skabes nye sammenhænge eller erkendelser. Men den får for alvor konkret værdi for samfundet, når den formidles til omverdenen og omsættes til virksomheder, produkter og danske arbejdspladser.
På den anden side af sundet, i Lund, ligger ESS, som står for European Spallation Source.
Det er verdens største anlæg for neutronspredning, og forsøg på ESS kan bidrage afgørende til udviklingen af nye ingredienser.
Fra 2014-2022 investerer Danmark to milliarder kroner i ESS, mens Europa samlet set lægger to milliarder Euro.
Vi skal gribe de muligheder, som ESS giver danske fødevarevirksomheder.
Innovationsfonden har for nylig støttet et nyt initiativ, hvor universiteterne skal hjælpe danske virksomheder med at bruge ESS-anlægget til at udvikle deres forskning og produkter.
Jeg håber, at I der er her i dag, er opmærksomme på den mulighed, så vi får mest muligt ud af vores investering.
Vi har brug for et bedre match
Som Karsten også var inde på, er gode uddannelser centrale for udviklingen af fødevareområdet. De skal bidrage til, at vi har et højt vidensniveau på vores forskningsinstitutioner og i vores virksomheder.
Kvalificeret arbejdskraft er den benzin, som skal omdanne viden til vækst og nye produkter.
Derfor er det en hovedprioritet for mig, at vi får et bedre match mellem uddannelser og arbejdsmarked i Danmark. Alt for mange virksomheder, også på fødevareområdet, mangler i dag kompetencer, som de enten må opgive at få eller finde i udlandet.
Samtidig har vi i dag en masse veluddannede unge, som går ledige, fordi deres kompetencer ikke matcher med virksomhedernes behov.
Det mismatch er dyrt for samfundet.
Det koster ordrer, vækst og arbejdspladser hos virksomhederne. Og det er samtidig tragisk for den enkelte unge, der ikke kan få lov at bringe sine evner i spil.
Derfor sætter regeringen nu gang i flere forskellige tiltag, der skal styrke matchet mellem vores uddannelser og arbejdsmarkedets behov.
Vi skal også sørge for, at flere unge bliver opmærksomme på de store muligheder for både forskning, udvikling og produktion hos danske fødevarevirksomheder.
Afrunding
Som jeg startede med at sige, er der i mine øjne for lidt opmærksomhed om ingrediensindustrien i Danmark.
Man kan ligefrem sige, at der er brug for at bedre match mellem industriens store betydning og danskernes lille kendskab til områdets succes.
For sektoren er en af de stærke motorer for vækst, som skal trække Danmark i fremtiden.
Hvad enten det handler om modermælkserstatning, tang eller tarmbakterier, er danske virksomheder i front på forskning, udvikling og produktion.
Vi i regeringen har for længst fået øje på jer. Og det kan godt være, at mange almindelige forbrugere ikke lægger mærke til jer.
Men jeres produkter og jeres forskning er i maden på deres tallerkener. Og sådan skal det fortsætte i fremtiden.
Tak for ordet.